Fiskekutteren HG Stromboli 263 har fået slagside. En renteswap har udviklet sig så dramatisk, at hele egenkapitalen er tabt. Regnskabet fra Hirtshals-kutteren føjer sig dermed til rækken af flere hundrede andre regnskaber, hvor en renteswap på grund af de seneste års rentefald truer med at kæntre en bred vifte af små og mellemstore danske virksomheder.
“De svar, jeg har fået fra Finanstilsynet, fortæller mig, at renteswap-produktet måske er for komplekst til denne verden
Peder Eriksen, direktør, MC Emballage
På trods af de voldsomme konsekvenser, som de negative renteswap har for danske virksomheder, kan Erhvervsstyrelsen ikke svare på, hvordan værdien af det finansielle instrument skal beregnes. Det undrer både direktører, rådgivere og politikere.
HG Stromboli 263 har haft en renteswap siden 2013. Ifølge regnskabet, der blev afleveret for få uger siden, udløber swappen først om 26 år og havde ved det seneste årsskifte en negativ markedsværdi på mere end 55 mio. kr. Selskabet holder sig derfor kun oven vande, fordi Jyske Bank indtil videre har lovet, at man ikke vil kræve beløbet indfriet.
Det første år så det ud til at have været en god idé at bytte rente på et lån med banken, da selskabet bogførte en gevinst på 17 mio. kr. Der gik dog ikke længe, før de negative værdier eroderede egenkapitalen og tvang ejeren, Frode Larsen, til at skyde flere penge ind i selskabet.
Nu er pengekassen i Strombolis moderselskab imidlertid også tom. Måske derfor har skipperen de seneste to år tilføjet “spekulativ”, når han omtaler renteswappen.
“Selskabet har indgået en spekulativ renteswap. (…) På balancedagen er markedsværdien negativ med 55,8 mio. kr.,” står der i regnskabet.
Frode Larsen ønsker ikke at udtale sig om renteswappen, eller hvorfor han lavede den.
“Det er noget, jeg holder for mig selv,” siger han.
Samme melding kommer fra langt de fleste virksomheder, som Børsen de seneste måneder har kontaktet for at tale om, hvordan renteswap påvirker deres virksomhed.
De fleste når dog at fortælle, at de mange gange har fortrudt, at de lavede swap-aftalen. Flere af dem erkender, at de købte et finansielt instrument, som de ikke forstod rækkevidden af. Det stemmer fint overens med, at Børsen hen over sommeren har afdækket en dyb uenighed mellem banker og flere eksperter om, hvordan man beregner værdien af det finansielle instrument, når en kunde bytter rentebetaling med sin bank.
Som en del af afdækningen har Børsen for mere end en måned siden spurgt Erhvervsstyrelsen, hvordan værdien af en renteswap som den, der har fjernet egenkapitalen i Stromboli, skal justeres i et årsregnskab. Først telefonisk og senere i flere e-mail. Men selvom Erhvervsstyrelsen er den højeste myndighed på området, kan den ikke svare på spørgsmålet.
“Svaret på Børsens spørgsmål kræver nærmere undersøgelser, og vi kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse, hvornår styrelsen i givet fald kan svare,” skriver Erhvervsstyrelsen i en mail til Børsen.
I juni afdækkede Børsen, at antallet af små og mellemstore virksomheder, der har lavet en renteswap, var langt større end hidtil antaget. På grund af den lave rente påvirker de fleste renteswap selskabernes balance negativt. Men stort set ingen af virksomhederne har vidst, at den markedsværdi, som banken har beregnet, kan justeres og dermed få selskabets økonomi til at se bedre ud.
Finansmatematikeren Andreas Winther Jessen fra Copenhagen Simulations dokumenterede for eksempel, at bankernes opgørelser kan variere med helt op til 30 pct. i forhold til hans beregninger af fire forskellige renteswap.
Børsens kortlægning har desuden afsløret, at Jyske Bank, Nordea, Danske Bank og Nykredit Bank bruger forskellige rentekurver ved beregningen af de værdier, de kommunikerer videre til kunderne. Dermed eksisterer der ikke en objektiv markedsværdi for en renteswap, hvilket de fleste revisorer er klar over.
Alligevel mener de, at bankernes opgørelser er pålidelige.
Ifølge partner i Deloittes regnskabsfaglige afdeling Søren Nielsen er “værdiansættelse af renteswap et komplekst område, der kræver involvering af specialkompetence. Derfor tager de fleste virksomheder udgangspunkt i de opgørelser, som bankerne udsender som en del af virksomhedernes engagementsoversigter, og disse opgørelser vil i langt de fleste situationer give en pålidelig og relevant værdi til regnskabet,” skriver Søren Nielsen i et svar til Børsen.
Han erkender, at det er uklart, hvordan værdien af en renteswap skal beregnes.
“Der synes dog ikke at være en klar praksis for, hvorvidt disse værdier skal justeres og i givet fald hvordan og for hvilke faktorer,” skriver Søren Nielsen.
Den uklare praksis og svaret fra Erhvervsstyrelsen bekymrer Peder Eriksen, der er direktør i MC Emballage i Hinnerup. Virksomheden har en renteswap i Nykredit Bank, der blandt andet har forlangt, at MC Emballage skal deponere 8 mio. kr. – svarende til den negative markedsværdi i banken.
Det er Peder Eriksen stærkt fortørnet over, og han har hen over sommeren forsøgt at få Finanstilsynet til at gribe ind over for Nykredit. Indtil videre har han kun fået at vide, at hans klage indgår i det løbende tilsyn med Nykredit.
“Svarene fra revisorer og Erhvervsstyrelsen og de svar, jeg har fået fra Finanstilsynet, fortæller mig, at renteswap-produktet måske er for komplekst til denne verden. Det er ikke acceptabelt, at man ikke kan lave en løbende værdisætning af det. Det svarer til, at man ikke kan sige, hvad den aktuelle rente skal være på kassekreditten og derfor sætter den på 10 pct.,” siger han.
Gitte Allermann, der er selvstændig finansrådgiver, roser Peder Eriksen for at stå frem med sine frustrationer over virksomhedens renteswap. Hun har rådgivet flere virksomheder, der har lavet en renteswap og kritiserer, at bankerne alene har fået lov til at definere, hvordan renteswappens værdi bliver defineret.
“Danske virksomheder har renteswap for adskillige milliarder, og derfor er den store usikkerhed om, hvordan værdierne skal beregnes et samfundsmæssigt problem. Desværre er det også et problem, kun de færreste låntagere har mod til at tale om,” siger Gitte Allermann, der ser en klar parallel til et andet tema i samfundsdebatten.
“Debatten om renteswap minder om #metoo-debatten. De selskaber, der har lavet en renteswap i nullerne, er flove over det. Hvis de fortæller om det, frygter de at blive udstillet, og at det vil få negative konsekvenser for dem. I de få tilfælde, hvor de tør gå til de banker, der har begået “overgrebet mod dem”, siger bankerne først, at de ikke har gjort noget forkert. Hvis kunden er stædig, har jeg oplevet, at banken forsøger at dysse sagen ned, og der er i nogle tilfælde lavet et forlig, som kunden ikke kan fortælle om,” siger Gitte Allermann.
mio. kr. (afrundet) – den negative markedsværdi af renteswappen i Stromboli
Venstres erhvervsordfører, Torsten Schack Pedersen, forstår ikke, hvorfor Erhvervsstyrelsen ikke kan svare på, hvordan værdien af renteswap skal beregnes.
“Vi lever i et retssamfund, hvor virksomhederne skal kunne få svar på den slags spørgsmål hos myndighederne. Jeg er generelt meget optaget af, at det skal være let for virksomheder at navigere rundt i regeljunglen. Derfor bør der være et regelsæt, som er ligetil og giver mulighed for, at man får værdiansat en renteswap korrekt. Det må Erhvervsstyrelsen finde ud af. Andet kan ikke passe,” siger han.
SF’s finans- og erhvervsordfører, Lisbeth Bech-Nielsen, er enig.
“Det bekymrer mig, at renteswap stadig er så udbredt i dansk erhvervsliv. Umiddelbart ligner det et tag-selv-bord for bankerne, når det er dem, der alene definerer renteswappens værdi, med alle de konsekvenser det har for virksomhedernes økonomi. Jeg er også forundret over, at det tilsyneladende ikke er en opgave for Finanstilsynet. Jeg vil derfor tage fat på erhvervsministeren for at diskutere, hvordan vi får klare regler på området,” siger Lisbeth Bech-Nielsen.
