Regnskaber med renteswap har været forkerte i syv år

En lang række danske selskaber har gennem flere år taget fejl, når de skulle bogføre værdien af deres tabsgivende renteswap i deres regnskaber.

Selskaberne har brugt de oplysninger om værdien af deres renteswap, som bankerne har leveret til dem. Men hverken Erhvervsstyrelsen, selskaberne selv eller deres revisorer har været opmærksomme på, at centrale oplysninger fra bankerne skal justeres for kundens egen kreditrisiko, før de havner i selskabernes regnskaber.

Men det skal de, og det kunne de have vidstsiden 2013, konkluderer to professorer fra Aarhus Universitet i en 15 sider lang analyse, der udkommer i næste udgave af fagtidsskriftet Revision & Regnskabsvæsen.

De to henviser til, at den internationale regnskabsstandard IFRS 13 kræver, at renteswappens dagsværdi blandt andet skal justeres for kundens egen kreditrisiko og konkluderer i deres analyse, at reglerne har været gældende i mere end syv år.

“Det taler for, at IFRS 13 allerede burde bruges som fortolkningsgrundlag fra 2013,” skriver Frank Thinggaard, der er professor i eksternt regnskab, og Peter Løchte Jørgensen, der er professor i finansiering.

Det betyder ifølge Frank Thinggaard og Peter Løchte, at virksomheden selv skal korrigere swappens værdi, når den måler swappen i regnskabet, hvis bankerne ikke har taget højde for kreditrisiko i den dagsværdi, den har oplyst til kunden.

“

… det er nok ikke det mest oplagte at stille spørgsmål ved detaljerne i en dagsværdimåling, som banken har været med inde over

Frank Thinggaard, professor

Deres analyse tager udgangspunkt i Børsens artikler om forskellen på den værdi, som bankerne mener, at renteswappen har, og den værdi swappen har for kunden. Ifølge flere kritikere har de forskellige regnemetoder haft den konsekvens, at en række firmaer har fået en forkert opfattelse af, at deres gæld er meget større, end den reelt er.

Det har i flere tilfælde ført til, at de er gået med til at stille en unødvendig ekstra sikkerhed for deres lån. De negative swapværdier har desuden tvunget flere selskaber i betalingsstandsning og konkurs.

Spørgsmålet om, hvordan swappen skal bogføres i et regnskab, kom bag på Erhvervsstyrelsen, da Børsens henvendte sig om sagen sidste år. Senere slog styrelsen og erhvervsminister Simon Kollerup (S) til revisorernes store undren dog fast, at en virksomhed, som har indgået en renteswap, ikke uden videre kan bruge den værdi, som banken har opgjort, til værdiansættelsen.

Hvorfor de mange forskellige interessenter, der er inde over beregningen af afgørende og store negative værdier, i syv år har overset problemstillingen, har Frank Thinggaard ikke et entydigt svar på.

“Jeg tror, at de fleste virksomheder og regnskabsbrugere ikke har været opmærksomme på problemstillingen. Først skal man fange, at de internationale regnskabsstandarder udfylder årsregnskabsloven på dette punkt. Dernæst skal man forstå betydningen af reglerne. Der er mange ting at kontrollere, og det er nok ikke det mest oplagte at stille spørgsmål ved detaljerne i en dagsværdimåling, som banken har været med inde over,” siger Frank Thinggaard.

Revisorernes brancheforening, FSR, ønsker ikke at udtale sig om analysen. Fagchef Thomas Krath Jørgensen oplyser, at revisorerne og virksomhederne har tolket reglerne efter den såkaldte IAS 39 regnskabsstandard, “som i årtier har været en bredt accepteret metode, indtil erhvervsministeren i efteråret 2020 afgav sit ministersvar.”

Erhvervsstyrelsen skriver i et svar, at man ikke før nu har “fået forelagt spørgsmål om, efter hvilke principper dagsværdien på en renteswap skal opgøres.”

Erhvervsminister Simon Kollerup vil ikke kommentere professorernes analyse. Han har tidligere henvist til, at utilfredse swapkunder må gå til domstolene, hvis de vil have afklaret, om nogen kan gøres ansvarlige for de tab, der kan være opstået, hvis bankens beregninger er blevet brugt forkert over for kunderne.

Børsen har kendskab til, at der er anlagt mindst syv retssager ved de danske domstole, hvor kunder og banker er uenige om værdien på en renteswap, og hvilke konsekvenser det skal have. Endnu flere stævninger er angiveligt på vej, men ingen af parterne vil dog kommentere sagerne. I sagerne slås kunderne og bankerne blandt andet om, hvorvidt kunderne kan bruge de nye beregninger til at indfri deres renteswapaftaler til en billigere pris, end den bankerne hidtil har forsvaret.

Direktør i brancheorganisationen SMV Danmark Jakob Brandt håber på, at retssagerne kan afklare, hvilke konsekvenser de fejlagtige regnskaber bør få.

“Når selv den kongelige danske revisorstand og Erhvervsstyrelsen ikke har været i stand til at gennemskue, hvordan man regnskabsfører en renteswap, er det vigtigt at få afklaret, hvilke konsekvenser det skal have,” siger Jakob Brandt.

Renteswap blev især solgt i perioden omkring finanskrisen i 2008 og 2009, hvor finansieringsmetoden tiltrak mange kunder, fordi den i de urolige tider skulle bruges til at sikre en fast rente på et variabelt forrentet lån.

Aftalerne strækker sig imidlertid ofte over 30 år, og det, der var en attraktiv rente på for eksempel 4,5 pct. i 2008, er i dag ikke bare en dårlig løsning, fordi swaprenten ikke kan konverteres til en lavere rente; renteudviklingen har også en negativ afsmitning på den værdi af renteswappen, som skal bogføres i selskabernes regnskaber.

Frank Thinggaard og Peter Løchte Jørgensen henviser i deres artikel “Betyder det noget?” til de beregninger, som Børsen har fået lavet hos anerkendte finansmatematikere. En af disse beregninger viser, at bankernes vurdering af renteswapaftalerne i Frederiksberg Boligfond skulle justeres fra minus 860 mio. kr. til minus 635 mio. kr.

I det tilfælde har den negative renteswap blandt andet betydet, at boligfonden måtte forcere et omdiskuteret salg af flere ejendomme til Blackstone for at sikre penge til den fortsatte drift.

Selvom det er svært for myndigheder, selskaber og revisorer at finde ud af, hvad prisen er på en renteswap, mener Frank Thinggaard ikke, at renteswap er et specielt farligt eller uigennemskueligt finansielt instrument.

“Det er vigtigt at forstå, at dette handler om rapportering af renteswap i årsregnskabet og ikke er en kritik af produktet renteswap,” siger han.

Da der kun findes få finansmatematikere uden for bankerne, der har kompetencen til at lave de komplicerede beregninger af swapværdierne, foreslår Frank Thinggaard og Peter Løchte Jørgensen, at bankerne laver beregningerne til deres kunder.

Bankerne skal bruge en tilsvarende eller lignende værdi i deres eget regnskab og skal således alligevel gøre arbejdet, forklarer han.

“Det vil derfor ikke arbejdsmæssigt være en stor belastning at kræve, at værdien oplyses til kunden,” siger Frank Thinggaard.

Bankerne har tidligere afvist at udlevere beregningerne til deres swapkunder, og Frank Thinggaard anerkender, at det kan være i strid med bankens kommercielle interesse at fremvise arbejdet. Det kan være, at bankerne frygter at komme til at afsløre, hvor meget eller hvor lidt de tror på virksomhedens betalingsevne eller detaljer om bankens fortjeneste på swapaftalerne.

thsv@borsen.dk