Alt tyder nu på, at de danske boligejere med F1-lån nu kan ånde lettet op og slipper for højere renter på deres boliglån.
Det vurderer erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S), efter at EU-kommissionen har fremlagt et udspil til de frygtede, nye likviditets-regler fra EU.
I første omgang var anbefalingen fra EU's egne eksperter nemlig, at alle realkreditobligationer - også de danske - skulle ned i en lavere likviditetsklasse end statsobligationerne.
Og det ville i praksis betyde, at de danske banker ville være nødt til at smide halvdelen af deres beholdning på porten - og den lavere efterspørgsel ville få prisen til at falde og renten til at stige.
Lobbyindsats
Men efter en massiv lobbyindsats fra regeringen og finanssektoren er udspillet lavet meget om.
"Hvis de endelig regler udformes som udkastet, vil danske institutter fortsat i stort omfang holde realkreditobligationer, så højere boligrenter undgås, og stabiliteten på det danske boligmarked sikres for de danske boligejere," siger Henrik Sass Larsen.
Det er de såkaldte LCR-regler for bankerne, der er i spil. Det handler om kravene til, hvordan bankernes kortsigtede likviditet ser ud.
EU's banktilsynsmyndigheder, EBA, har anbefalet, at også de danske F1-obligationer blev mast ned i en lavere likviditetsklasse, hvorfra de danske banker kun må holde 40 pct. af likviditeten.
Hårdt ud over renten
I dag er bankerne oppe på 70-75 pct. i praksis, så det ville være noget nær en halvering og gå hårdt ud over renten på obligationerne.
Men det underlige er, at EBA selv har fremlagt en analyse, der viser, at de danske obligationer har klaret sig ekstremt godt likviditetsmæssigt under krisen i modsætning til statsobligationer fra mange andre lande.
Derfor drejer kommissionen på rattet nu, så:
- Realkreditobligationer, der opfylder en række nærmere kriterier, kan medregnes som ekstremt likvide level 1 aktiver i bankernes likviditetsberedskab - ligesom statsobligationer.
- Realkreditobligationer må udgøre op til 70 pct. af den enkelte banks likviditetsberedskab.
Hårklipning
Eneste lille minus er, at realkreditobligationer, der er med i level 1-gruppen bliver klippet i værdi. De får sig et såkaldt haircut på 7 pct. Men det er til at leve med - og langt bedre end udgangspunktet på de 40 pct.
Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) er også glad:
"Jeg er tilfreds med, at Kommissionen har lyttet til vores gode argumenter, især at danske realkreditobligationer får det bedste likviditetsstempel og principielt anerkendes som ligeså likvide som statsobligationer. Det er et stort fremskridt," siger Margrethe Vestager.
Et stykke vej endnu
Hun understreger, at det nu gælder om at sikre, at udspillet bliver til virkelighed, og der er et stykke vej endnu.
Først skal EU-Kommissionen vedtage reglerne gennem en såkaldt delegeret retsakt med deadline 30. juni.
Herefter kan EU's ministerråd og Europa-Parlamentet begge afvise retsakten. Gør de ikke det, så gælder reglerne.
Derfor bliver SR-regeringen ved med at lobby-påvirke de andre lande og kommissionen, så udspillet er til at kende i de endelige regler.
Det vurderer erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S), efter at EU-kommissionen har fremlagt et udspil til de frygtede, nye likviditets-regler fra EU.
I første omgang var anbefalingen fra EU's egne eksperter nemlig, at alle realkreditobligationer - også de danske - skulle ned i en lavere likviditetsklasse end statsobligationerne.
Og det ville i praksis betyde, at de danske banker ville være nødt til at smide halvdelen af deres beholdning på porten - og den lavere efterspørgsel ville få prisen til at falde og renten til at stige.
Lobbyindsats
Men efter en massiv lobbyindsats fra regeringen og finanssektoren er udspillet lavet meget om.
"Hvis de endelig regler udformes som udkastet, vil danske institutter fortsat i stort omfang holde realkreditobligationer, så højere boligrenter undgås, og stabiliteten på det danske boligmarked sikres for de danske boligejere," siger Henrik Sass Larsen.
Det er de såkaldte LCR-regler for bankerne, der er i spil. Det handler om kravene til, hvordan bankernes kortsigtede likviditet ser ud.
EU's banktilsynsmyndigheder, EBA, har anbefalet, at også de danske F1-obligationer blev mast ned i en lavere likviditetsklasse, hvorfra de danske banker kun må holde 40 pct. af likviditeten.
Hårdt ud over renten
I dag er bankerne oppe på 70-75 pct. i praksis, så det ville være noget nær en halvering og gå hårdt ud over renten på obligationerne.
Men det underlige er, at EBA selv har fremlagt en analyse, der viser, at de danske obligationer har klaret sig ekstremt godt likviditetsmæssigt under krisen i modsætning til statsobligationer fra mange andre lande.
Derfor drejer kommissionen på rattet nu, så:
- Realkreditobligationer, der opfylder en række nærmere kriterier, kan medregnes som ekstremt likvide level 1 aktiver i bankernes likviditetsberedskab - ligesom statsobligationer.
- Realkreditobligationer må udgøre op til 70 pct. af den enkelte banks likviditetsberedskab.
Hårklipning
Eneste lille minus er, at realkreditobligationer, der er med i level 1-gruppen bliver klippet i værdi. De får sig et såkaldt haircut på 7 pct. Men det er til at leve med - og langt bedre end udgangspunktet på de 40 pct.
Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) er også glad:
"Jeg er tilfreds med, at Kommissionen har lyttet til vores gode argumenter, især at danske realkreditobligationer får det bedste likviditetsstempel og principielt anerkendes som ligeså likvide som statsobligationer. Det er et stort fremskridt," siger Margrethe Vestager.
Et stykke vej endnu
Hun understreger, at det nu gælder om at sikre, at udspillet bliver til virkelighed, og der er et stykke vej endnu.
Først skal EU-Kommissionen vedtage reglerne gennem en såkaldt delegeret retsakt med deadline 30. juni.
Herefter kan EU's ministerråd og Europa-Parlamentet begge afvise retsakten. Gør de ikke det, så gælder reglerne.
Derfor bliver SR-regeringen ved med at lobby-påvirke de andre lande og kommissionen, så udspillet er til at kende i de endelige regler.
