Der trækker op til den perfekte storm i horisonten for de danske flekslån, der kan blive ramt af to store bølger, der smelter sammen til én dødbringende af slagsen - og sender renten på boligejernes F1-lån mod skyerne.
"Vi kan få nogle meget ubehagelige virkninger for de danske boligejere, hvis det her sker," siger Jesper Rangvid, professor ved CBS og formand for regeringens finanskriseudvalg, der har leveret den meget roste Rangvid-rapport.
De to bølger kommer fra henholdsvis SRSF-regeringen og fra EU.
Renteloft øger renten
Den første bølge er det renteloft, som erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) og Nationalbanken har flettet ind i forslaget til en ny lov om flekslånene.
Renteloftet låser obligationerne bag F1-lånene fast på en bestemt rente og forlænger dem med ét år, når renten stiger 5 procentpoint inden for ét år. Nationalbanken vurderer, at det kommer til at koste op til 0,1 procentpoint ekstra på renten i fredstid.
Læs også: Rangvid: Henrik Sass' renteloft er gift for boligejerne
Men rentetriggeren vil i sig selv skabe nervøsitet blandt investorerne, når renten er på vej opad - og det kan presse renten noget længere op til skade for boligejerne.
Tårnhøj bølge fra EU
Den bølge risikerer nu at blive forstærket af en anden tårnhøj bølge, der truer fra EU.
Senest i juni skal EU-Kommissionen nemlig tage stilling til, hvor mange korte obligationer de danske banker må have liggende i deres likviditetsstyring. EU's egne eksperter i banktilsynsmyndigheden EBA har officielt indstillet, at alle realkreditobligationer - også de danske - skal ned i en lavere likviditetsklasse end statsobligationer.
Hvad betyder det konkret? Ja, det betyder, at de danske banker og pensionskasser, der lige nu er storforbrugere af F1-obligationer og har 70-75 pct. af deres likviditet liggende her, pludselig højst må have 40 pct.
Udenlandsk skepsis
Med andre ord må de kun købe halvt så mange obligationer, så de danske boligejere i stedet skal sætte deres lid til, at udenlandske investorer synes, at de danske F1-obligationer er lækre. Og med et nyt renteloft - reelt et optionselement, der er svært at prissætte - er det ikke så sandsynligt.
Jesper Rangvid understreger, at han tror, at EU-Kommissionen ender med at gøre en undtagelse for de danske realkreditobligationer, så EU-bølgen afværges. Analyserne viser nemlig, at de danske obligationer er fuldt ud lige så likvide som statsobligationer.
Men sker det ikke, så vil kombinationen af de to bølger få boligejernes renter til at stige markant.
'Verdens mest komplicerede obligationer'
"De danske banker bliver tvunget til at købe mindre, hvis obligationerne ikke klassificeres som ultra-likvide, og det vil i sig selv presse renten op. Udenlandske investorer vil komme ind i højere grad. Men forestil dig så, at du har renteloftet. Vil udenlandske investorer holde det, som nogle har kaldt ’verdens mest komplicerede obligationer’ med renteloftet, eller vil de – og nok i endnu højere grad i krisetider - smide de danske realkreditobligationer og købe simple obligationer i andre lande?," spørger Jesper Rangvid, der selv giver svaret:
"Det er ret klart, at de vil være mindre tilbøjelige til at købe de danske, og det vil give et pres opad på renten til skade for boligejerne."
SRSF-regeringen deler analysen af, at EU-bølgen kan ramme med stor kraft, og derfor har det allerhøjeste prioritet at få en undtagelse i hus.
Massiv lobbyindsats fra regeringstoppen
Både statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) og erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) har gang i en massiv lobbyindsats overfor EU-Kommissionen og andre landes regeringschefer.
Problemet er, at hvis EU-Kommissionen åbner en dør, vil der stå mange andre lande i kø for at få lignende undtagelser, så alt andet lige er det nemmere at holde fast i princippet om at dele stats- og realkreditobligationer op i to forskellige likviditetsklasser - et princip, der stammer fra den såkaldte Baselkomité, der består af centralbankerne.
"Vi kan få nogle meget ubehagelige virkninger for de danske boligejere, hvis det her sker," siger Jesper Rangvid, professor ved CBS og formand for regeringens finanskriseudvalg, der har leveret den meget roste Rangvid-rapport.
De to bølger kommer fra henholdsvis SRSF-regeringen og fra EU.
Renteloft øger renten
Den første bølge er det renteloft, som erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) og Nationalbanken har flettet ind i forslaget til en ny lov om flekslånene.
Renteloftet låser obligationerne bag F1-lånene fast på en bestemt rente og forlænger dem med ét år, når renten stiger 5 procentpoint inden for ét år. Nationalbanken vurderer, at det kommer til at koste op til 0,1 procentpoint ekstra på renten i fredstid.
Læs også: Rangvid: Henrik Sass' renteloft er gift for boligejerne
Men rentetriggeren vil i sig selv skabe nervøsitet blandt investorerne, når renten er på vej opad - og det kan presse renten noget længere op til skade for boligejerne.
Tårnhøj bølge fra EU
Den bølge risikerer nu at blive forstærket af en anden tårnhøj bølge, der truer fra EU.
Senest i juni skal EU-Kommissionen nemlig tage stilling til, hvor mange korte obligationer de danske banker må have liggende i deres likviditetsstyring. EU's egne eksperter i banktilsynsmyndigheden EBA har officielt indstillet, at alle realkreditobligationer - også de danske - skal ned i en lavere likviditetsklasse end statsobligationer.
Hvad betyder det konkret? Ja, det betyder, at de danske banker og pensionskasser, der lige nu er storforbrugere af F1-obligationer og har 70-75 pct. af deres likviditet liggende her, pludselig højst må have 40 pct.
Udenlandsk skepsis
Med andre ord må de kun købe halvt så mange obligationer, så de danske boligejere i stedet skal sætte deres lid til, at udenlandske investorer synes, at de danske F1-obligationer er lækre. Og med et nyt renteloft - reelt et optionselement, der er svært at prissætte - er det ikke så sandsynligt.
Jesper Rangvid understreger, at han tror, at EU-Kommissionen ender med at gøre en undtagelse for de danske realkreditobligationer, så EU-bølgen afværges. Analyserne viser nemlig, at de danske obligationer er fuldt ud lige så likvide som statsobligationer.
Men sker det ikke, så vil kombinationen af de to bølger få boligejernes renter til at stige markant.
'Verdens mest komplicerede obligationer'
"De danske banker bliver tvunget til at købe mindre, hvis obligationerne ikke klassificeres som ultra-likvide, og det vil i sig selv presse renten op. Udenlandske investorer vil komme ind i højere grad. Men forestil dig så, at du har renteloftet. Vil udenlandske investorer holde det, som nogle har kaldt ’verdens mest komplicerede obligationer’ med renteloftet, eller vil de – og nok i endnu højere grad i krisetider - smide de danske realkreditobligationer og købe simple obligationer i andre lande?," spørger Jesper Rangvid, der selv giver svaret:
"Det er ret klart, at de vil være mindre tilbøjelige til at købe de danske, og det vil give et pres opad på renten til skade for boligejerne."
SRSF-regeringen deler analysen af, at EU-bølgen kan ramme med stor kraft, og derfor har det allerhøjeste prioritet at få en undtagelse i hus.
Massiv lobbyindsats fra regeringstoppen
Både statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) og erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) har gang i en massiv lobbyindsats overfor EU-Kommissionen og andre landes regeringschefer.
Problemet er, at hvis EU-Kommissionen åbner en dør, vil der stå mange andre lande i kø for at få lignende undtagelser, så alt andet lige er det nemmere at holde fast i princippet om at dele stats- og realkreditobligationer op i to forskellige likviditetsklasser - et princip, der stammer fra den såkaldte Baselkomité, der består af centralbankerne.
