Opdateret kl. 15.50- Nationalbanken trækker nu for alvor de tunge kanoner frem i forsvaret for de danske obligationer bag F1-lånene.
Den danske fastkurspolitik er simpelthen truet, hvis EU-kommissionen følger EU's egne bankeksperters opfordring om at sætte et lavere likviditetsstempel på de danske obligationer end ventet.
Det fremgår af Nationalbankens høringssvar til EU's banktilsynsmyndigheder EBA.
Sender renter i vejret
Det lavere likviditetsstempel vil smadre danske bankers mulighed for at købe papirerne og dermed sende de danske F1-renter i vejret. Men hvad værre er, så er der ikke nok statsobligationer til at erstatte alle de realkreditobligationer, som bankerne ikke længere må købe.
Og samtidig er den danske statsgæld typisk lang og derfor ikke egnet til at bruge i bankernes likviditetsstyring på kort sigt. Og EBA's alternativer - en stor koncentration af udenlandske obligationer og direkte kredit fra Nationalbanken - er i sig selv trusler overfor kronen.
Svært at føre pengepolitik
"Både mulighed A og B gør det svært at føre pengepolitik i Danmark og at binde kronen til euroen. Brugen af mulighed A med udenlandske aktiver i bufferen kan ikke ses som en passende mulighed, fordi det giver valutakursrisici. Brugen af mulighed B - kreditlinjer fra centralbanken - kan heller ikke ses som en gangbar løsning, eftersom Danmark opretholder en politik om en fastlåst valutakurs overfor euroområdet," skriver Nationalbanken i høringssvaret.
Nationalbanken giver dog ikke i høringssvaret andre bud på, hvordan man så ellers kan redde likviditetsstyringen i de danske banker.
Banken leverer i svaret en ret hård, indirekte kritik af EBA, for banktilsynsmyndighedernes egen analyse viser faktisk, at de korte, danske obligationer er lige så ultralikvide som statsobligationer.
Derfor skal EU-kommissionen lukke ørerne overfor EBA's anbefaling - og lovgive ud fra analysen og sund fornuft, mener Nationalbanken.
Ingen grund til diskrimination
"Resultaterne af EBA's empiriske analyse på tværs af aktivklasser bekræfter, at nogle særligt dækkede obligationer (i Danmark reelt realkreditobligationer, red.) opnår samme gennemsnit som statsobligationer. Vi er enige i den analyse og ser ingen grund til at diskriminere mod sådanne obligationer ud fra andre kriterier," skriver Nationalbanken.
EU-Kommissionen skal beslutte sig for nye likviditetsregler i juni. Og hvis kommissionen bare følger EBA blindt, så vil Danmark pludselig havne i kategorien af lande med "utilstrækkelige likvide aktiver", advarer Nationalbanken.
Brug smuthul
Nationalbanken siger også i svaret, at hvis kommissionen både straffer de danske obligationer og indfører et loft for, hvor mange aktiver bankerne må holde, der kun er af "høj likviditet", så bør Danmark gå målrettet efter at bruge nogle særlige regler for små lande, som alligevel tillader flere realkreditobligationer i bankernes likviditetsbuffer.
Noget, som Finanstilsynets direktør Ulrik Nødgaard også har været inde på som nødløsning i et interview med Børsen Finans.
"Så vil vi stærkt anbefale, at man indfører den tredje undtagelse i BCBS for at tillade ekstra brug af højlikvide aktier i likviditetsbufferne," skriver Nationalbanken.
Nationalbanken understreger, at den fortsat forventer, at EU-kommissionen vil lytte til de danske argumenter før kommissionens beslutning i juni, så realkreditobligationerne ender som ultralikvide papirer.
Og hvis det ikke sker, så kan Danmark formentlig få lov til at bruge undtagelsen, fordi Danmark har meget lav statsgæld.
Den danske fastkurspolitik er simpelthen truet, hvis EU-kommissionen følger EU's egne bankeksperters opfordring om at sætte et lavere likviditetsstempel på de danske obligationer end ventet.
Det fremgår af Nationalbankens høringssvar til EU's banktilsynsmyndigheder EBA.
Sender renter i vejret
Det lavere likviditetsstempel vil smadre danske bankers mulighed for at købe papirerne og dermed sende de danske F1-renter i vejret. Men hvad værre er, så er der ikke nok statsobligationer til at erstatte alle de realkreditobligationer, som bankerne ikke længere må købe.
Og samtidig er den danske statsgæld typisk lang og derfor ikke egnet til at bruge i bankernes likviditetsstyring på kort sigt. Og EBA's alternativer - en stor koncentration af udenlandske obligationer og direkte kredit fra Nationalbanken - er i sig selv trusler overfor kronen.
Svært at føre pengepolitik
"Både mulighed A og B gør det svært at føre pengepolitik i Danmark og at binde kronen til euroen. Brugen af mulighed A med udenlandske aktiver i bufferen kan ikke ses som en passende mulighed, fordi det giver valutakursrisici. Brugen af mulighed B - kreditlinjer fra centralbanken - kan heller ikke ses som en gangbar løsning, eftersom Danmark opretholder en politik om en fastlåst valutakurs overfor euroområdet," skriver Nationalbanken i høringssvaret.
Nationalbanken giver dog ikke i høringssvaret andre bud på, hvordan man så ellers kan redde likviditetsstyringen i de danske banker.
Banken leverer i svaret en ret hård, indirekte kritik af EBA, for banktilsynsmyndighedernes egen analyse viser faktisk, at de korte, danske obligationer er lige så ultralikvide som statsobligationer.
Derfor skal EU-kommissionen lukke ørerne overfor EBA's anbefaling - og lovgive ud fra analysen og sund fornuft, mener Nationalbanken.
Ingen grund til diskrimination
"Resultaterne af EBA's empiriske analyse på tværs af aktivklasser bekræfter, at nogle særligt dækkede obligationer (i Danmark reelt realkreditobligationer, red.) opnår samme gennemsnit som statsobligationer. Vi er enige i den analyse og ser ingen grund til at diskriminere mod sådanne obligationer ud fra andre kriterier," skriver Nationalbanken.
EU-Kommissionen skal beslutte sig for nye likviditetsregler i juni. Og hvis kommissionen bare følger EBA blindt, så vil Danmark pludselig havne i kategorien af lande med "utilstrækkelige likvide aktiver", advarer Nationalbanken.
Brug smuthul
Nationalbanken siger også i svaret, at hvis kommissionen både straffer de danske obligationer og indfører et loft for, hvor mange aktiver bankerne må holde, der kun er af "høj likviditet", så bør Danmark gå målrettet efter at bruge nogle særlige regler for små lande, som alligevel tillader flere realkreditobligationer i bankernes likviditetsbuffer.
Noget, som Finanstilsynets direktør Ulrik Nødgaard også har været inde på som nødløsning i et interview med Børsen Finans.
"Så vil vi stærkt anbefale, at man indfører den tredje undtagelse i BCBS for at tillade ekstra brug af højlikvide aktier i likviditetsbufferne," skriver Nationalbanken.
Nationalbanken understreger, at den fortsat forventer, at EU-kommissionen vil lytte til de danske argumenter før kommissionens beslutning i juni, så realkreditobligationerne ender som ultralikvide papirer.
Og hvis det ikke sker, så kan Danmark formentlig få lov til at bruge undtagelsen, fordi Danmark har meget lav statsgæld.
