De danske F1-lån er under pres fra ting, der sker i EU-regi i øjeblikket.
Men hvordan er sammenhængen i den komplekse sag - lige fra EU-embedsmand til dansk boligejer?
Lige nu sidder de europæiske banktilsynsmyndigheder EBA og skriver anbefalinger til EU-Kommissionen om, hvordan man skal se på forskellige typer af værdipapirer.
Kommissionen skal bruge de anbefalinger, når den skal fastsætte nye, såkaldte LCR-krav.
Finansiel storm
De krav handler om, hvor meget likviditet, banker og realkreditselskaber skal have på kistebunden for at kunne klare sig i 30 dage uden hjælp fra markederne, hvis der pludselig kommer en ny finansiel storm.
Men hvad tæller så med som likvide aktiver? Indtil nu har både SRSF-regeringen og den finansielle sektor været sikre på, at de helt korte danske obligationer, der ligger bag F1'erne, bliver regnet med som ultralikvide aktiver på samme måde som statsobligationer.
Fra 75 til 40 pct.
Men EBA er på vej til at sige til EU-kommissionen, at F1-obligationerne ikke hører til i den mest likvide klasse alligevel.
Hvis kommissionen nikker ja, så betyder det, at F1-obligationerne kun må udgøre 40 pct. af bankernes likviditetsredskab, hvor de lige nu er oppe på 70-75 pct.
Så de danske banker, der er storkøbere af F1-obligationer, vil altså være tvunget til at købe langt færre og i stedet sætte pengene i statsobligationer.
Og når der ikke er så mange til at købe obligationerne, så giver det faldende kurser og stigende renter for F1-lånerne.
Men hvordan er sammenhængen i den komplekse sag - lige fra EU-embedsmand til dansk boligejer?
Lige nu sidder de europæiske banktilsynsmyndigheder EBA og skriver anbefalinger til EU-Kommissionen om, hvordan man skal se på forskellige typer af værdipapirer.
Kommissionen skal bruge de anbefalinger, når den skal fastsætte nye, såkaldte LCR-krav.
Finansiel storm
De krav handler om, hvor meget likviditet, banker og realkreditselskaber skal have på kistebunden for at kunne klare sig i 30 dage uden hjælp fra markederne, hvis der pludselig kommer en ny finansiel storm.
Men hvad tæller så med som likvide aktiver? Indtil nu har både SRSF-regeringen og den finansielle sektor været sikre på, at de helt korte danske obligationer, der ligger bag F1'erne, bliver regnet med som ultralikvide aktiver på samme måde som statsobligationer.
Fra 75 til 40 pct.
Men EBA er på vej til at sige til EU-kommissionen, at F1-obligationerne ikke hører til i den mest likvide klasse alligevel.
Hvis kommissionen nikker ja, så betyder det, at F1-obligationerne kun må udgøre 40 pct. af bankernes likviditetsredskab, hvor de lige nu er oppe på 70-75 pct.
Så de danske banker, der er storkøbere af F1-obligationer, vil altså være tvunget til at købe langt færre og i stedet sætte pengene i statsobligationer.
Og når der ikke er så mange til at købe obligationerne, så giver det faldende kurser og stigende renter for F1-lånerne.
