De danske F1-lån er på vej til at få et EU-stempel, der gør lånene dyrere for boligejerne - i hvert fald hvis det står til den europæiske banktilsynsmyndighed EBA.
Men Finanstilsynets chef, Ulrik Nødgaard, der sidder med i EBA's bestyrelse, understreger nu, at hans kolleger fagligt set tager fejl, når de anbefaler at sende de danske obligationer bag F1-lånene ned i en lavere likviditetsklasse end ventet.
De danske realkreditobligationer hører hjemme på topniveau side om side med statsobligationer, siger Ulrik Nødgaard i et interview med Børsen Finans.
Utallige siders dokumentation
"Det er klart, at det scenarie, vi går efter, er at få obligationerne op på det højeste niveau. Det er fagligt set den rigtige løsning, og det er der utallige siders dokumentation for," siger Ulrik Nødgaard til Børsen Finans.
Sagen er, at et flertal i EBA vil indstille til EU-Kommissionen, at de korte, danske realkreditobligationer ikke skal have stemplet "ekstremt likvide", som det ellers var ventet. Det betyder, at bankerne, der køber obligationerne, må holde færre af dem i likviditetsbuffer, så efterspørgselen falder. Men paradoksalt nok viser EBA's egen analyse, at de danske obligationer er lige så likvide som statsobligationer, der hører hjemme på øverste hylde.
Auktioner i tusindårskrisen
"Idéen er, at den likviditetsbuffer skal være fyldt med ting, som man rent faktisk kan sælge, hvis verden bliver som i efteråret 2008. Så siger tallene, at realkreditobligationer er gode, og det passer også med erfaringerne, når vi kigger tilbage. Hele vejen igennem krisen har det været let at afsætte og omsætte realkreditobligationer," siger Ulrik Nødgaard.
Hvis EU-kommissionen holder sig til EBA's anbefalinger, så må bankerne kun holde 40 pct. i realkreditobligationer, hvor de i dag holder helt op mod 70 pct - og de må i princippet holde 100 pct.
Superliga-stempel
Hvilken betydning vil det have for de danske obligationer, hvis EU siger: Vi har nogle eksperter, og dem stoler vi på, så vi gennemfører anbefalingerne?
"Det er klart, at når vi går ind i det her, er det også fordi, der er en bekymring for, at det vil sætte sig i prisfastsættelsen på de danske realkreditobligationer. Det er indlysende, at det er bedre at være i superligaen end i 1. division. Så der vil være en effekt på prissætningen, som vi synes er ubegrundet, og derfor er vi optaget af, at reguleringen baserer sig på den faktiske likviditet af de forskellige værdipapirer," siger Ulrik Nødgaard.
Han understreger, at selv hvis det værste skulle ske - nemlig at kommissionen følger EBA's indstilling uden slinger i valsen - så har Danmark stadig nogle andre muligheder for at løse problemet.
Andre muligheder
"Der ligger nogle muligheder i den europæiske regulering for det. Der findes nogle undtagelsesregler for lande, der har lav statsgæld og dermed få level 1 aktiver, og alt tyder på, at vi kan komme ind under dem, hvis det skulle vise sig nødvendigt," siger Ulrik Nødgaard.
Både erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) og økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) har blæst til angreb, så Danmark med næb og kløer vil forsøge at få EU-Kommissionen til at se stort på EBA's anbefalinger.
Kommissionen skal allerede i foråret vedtage nye regler om likviditetskrav til den finansielle sektor, og de regler skal træde i kraft i 2015.
Men Finanstilsynets chef, Ulrik Nødgaard, der sidder med i EBA's bestyrelse, understreger nu, at hans kolleger fagligt set tager fejl, når de anbefaler at sende de danske obligationer bag F1-lånene ned i en lavere likviditetsklasse end ventet.
De danske realkreditobligationer hører hjemme på topniveau side om side med statsobligationer, siger Ulrik Nødgaard i et interview med Børsen Finans.
Utallige siders dokumentation
"Det er klart, at det scenarie, vi går efter, er at få obligationerne op på det højeste niveau. Det er fagligt set den rigtige løsning, og det er der utallige siders dokumentation for," siger Ulrik Nødgaard til Børsen Finans.
Sagen er, at et flertal i EBA vil indstille til EU-Kommissionen, at de korte, danske realkreditobligationer ikke skal have stemplet "ekstremt likvide", som det ellers var ventet. Det betyder, at bankerne, der køber obligationerne, må holde færre af dem i likviditetsbuffer, så efterspørgselen falder. Men paradoksalt nok viser EBA's egen analyse, at de danske obligationer er lige så likvide som statsobligationer, der hører hjemme på øverste hylde.
Auktioner i tusindårskrisen
"Idéen er, at den likviditetsbuffer skal være fyldt med ting, som man rent faktisk kan sælge, hvis verden bliver som i efteråret 2008. Så siger tallene, at realkreditobligationer er gode, og det passer også med erfaringerne, når vi kigger tilbage. Hele vejen igennem krisen har det været let at afsætte og omsætte realkreditobligationer," siger Ulrik Nødgaard.
Hvis EU-kommissionen holder sig til EBA's anbefalinger, så må bankerne kun holde 40 pct. i realkreditobligationer, hvor de i dag holder helt op mod 70 pct - og de må i princippet holde 100 pct.
Superliga-stempel
Hvilken betydning vil det have for de danske obligationer, hvis EU siger: Vi har nogle eksperter, og dem stoler vi på, så vi gennemfører anbefalingerne?
"Det er klart, at når vi går ind i det her, er det også fordi, der er en bekymring for, at det vil sætte sig i prisfastsættelsen på de danske realkreditobligationer. Det er indlysende, at det er bedre at være i superligaen end i 1. division. Så der vil være en effekt på prissætningen, som vi synes er ubegrundet, og derfor er vi optaget af, at reguleringen baserer sig på den faktiske likviditet af de forskellige værdipapirer," siger Ulrik Nødgaard.
Han understreger, at selv hvis det værste skulle ske - nemlig at kommissionen følger EBA's indstilling uden slinger i valsen - så har Danmark stadig nogle andre muligheder for at løse problemet.
Andre muligheder
"Der ligger nogle muligheder i den europæiske regulering for det. Der findes nogle undtagelsesregler for lande, der har lav statsgæld og dermed få level 1 aktiver, og alt tyder på, at vi kan komme ind under dem, hvis det skulle vise sig nødvendigt," siger Ulrik Nødgaard.
Både erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) og økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) har blæst til angreb, så Danmark med næb og kløer vil forsøge at få EU-Kommissionen til at se stort på EBA's anbefalinger.
Kommissionen skal allerede i foråret vedtage nye regler om likviditetskrav til den finansielle sektor, og de regler skal træde i kraft i 2015.
