De danske realkreditobligationer kan blive ramt af en tredje bølge, der gør det dyrere at være boligejer.
Sådan lyder advarslen fra Realkreditrådet i et nyt høringssvar.
Ud over de første to bølger i form af nye, komplekse optionselementer i F1-obligationen, der kan få udenlandske investorer til at tabe appetitten, og risikoen for en kommende EU-stramning i juni, der kan tvinge bankerne til at smide halvdelen af deres obligationskøb, så lurer der også en tredje bølge.
Den ligger gemt i forslaget fra EU-kommissær Michel Barnier om at kløve de 30 største banker banker i EU - blandt andet Danske Bank og Nordea - midt over, sådan at ind- og udlånsdelen bliver adskilt fra handels- og investeringsdelen.
Øger omkostninger
Sådan en spredning vil øge handelsomkostningerne og sænke omsætteligheden af de danske realkreditobligationer til skade for boligejerne, vurderer Realkreditrådet.
"Forslaget kan risikere at medføre utilsigtede negative konsekvenser for dansk realkredit. Det skyldes, at forslaget om at udskille handelsaktiviteter kan få betydning for realkreditobligationers omsættelighed, da handelsomkostningerne forøges, hvis dele af handelsaktiviteterne skal udøves i juridisk og økonomisk separate enheder," skriver Realkreditrådets vicedirektør Jan Knøsgaard i høringssvaret. Han fortsætter:
"Lavere omsættelighed vil ikke blot være problematisk for de udstedende realkreditinstitutter, men også for danske pengeinstitutter, der i høj grad anvender danske realkreditobligationer med kort løbetid i deres daglige likviditetsstyring."
Statsobligationer slipper
Efter Barniers forslag er der ikke noget krav om opsplitning, når det gælder handel med statsobligationer. Men kravet er der for realkreditobligationer. Og det begrunder Barnier med, at handel med statsobligationer har lav risiko.
Dermed lægger det nye forslag op til den samme klemme, som Danmark er havnet i, når det gælder de kommende likviditetsregler - altså bølge to, der kan tvinge bankerne til at droppe halvdelen af deres realkreditobligationer i likviditetsstyringen.
Foreløbig har EU's egne eksperter nemlig valgt at anbefale, at statsobligationer bliver stemplet som ultralikvide papirer, som bankerne må have ubegrænsede mængder af, mens alle realkreditobligationer får et lavere likviditetsstempel - også de danske, selv om de reelt er mindst lige så likvide som statsobligationer.
Må smide halvdelen ud
Det vil betyde, at de danske banker, der i øjeblikket holder 70-75 pct. af likviditeten i de danske realer, skal ned under 40 pct.
Det er så ekstremt et indgreb og kan gøre så ondt på boligejernes renter, at SR-regeringens topministre som Helle Thorning-Schmidt (S), Margrethe Vestager (R) og Henrik Sass Larsen (S) lige nu er på massiv lobbymission i EU for at få andre landes støtte til, at de danske obligationer bag F1-lånene får samme status som statsobligationer.
Når EU kommer med et nyt udspil, der har samme sondring mellem stats- og realkreditobligationer som i oplægget til likviditetsreglerne, så kan man vel frygte, at EU ikke bare lige ændrer princip i det ene regelsæt?
"Præcis. Det er derfor, vi hejser en fane her. Det bærer ved til det samme bål, nemlig at vores obligationer har sværere ved at komme med i det gode selskab. Det vil være dybt urimeligt, men der er heldigvis mange gode kræfter, der arbejder på at få det ændret," siger Jan Knøsgaard til Børsen.
Tidligere har Christian Clausen, topchef i Nordea og formand for den europæiske brancheorganisation, European Banking Federation (EBF), blankt afvist Barniers forslag om at splitte bankerne op.
"Det er ikke produktivt, tiden er løbet fra det. Vi har jo fået regulering på kapital, på derivater og på alle mulige ting i trading-bogen, som gør, at vi stiller ret store kapitalkrav. Man kan regulere mere den vej rundt. Men en egentlig opsplitning vil helt uden tvivl være til skade for vores kunder. Derfor gør vi det ikke, og tilsynene skal heller ikke gøre det. Det er til fordel for kunderne, at de kan gøre alle transaktioner med én enhed, specielt for de store erhvervskunder," sagde Christian Clausen til Børsen i januar.
Sådan lyder advarslen fra Realkreditrådet i et nyt høringssvar.
Ud over de første to bølger i form af nye, komplekse optionselementer i F1-obligationen, der kan få udenlandske investorer til at tabe appetitten, og risikoen for en kommende EU-stramning i juni, der kan tvinge bankerne til at smide halvdelen af deres obligationskøb, så lurer der også en tredje bølge.
Den ligger gemt i forslaget fra EU-kommissær Michel Barnier om at kløve de 30 største banker banker i EU - blandt andet Danske Bank og Nordea - midt over, sådan at ind- og udlånsdelen bliver adskilt fra handels- og investeringsdelen.
Øger omkostninger
Sådan en spredning vil øge handelsomkostningerne og sænke omsætteligheden af de danske realkreditobligationer til skade for boligejerne, vurderer Realkreditrådet.
"Forslaget kan risikere at medføre utilsigtede negative konsekvenser for dansk realkredit. Det skyldes, at forslaget om at udskille handelsaktiviteter kan få betydning for realkreditobligationers omsættelighed, da handelsomkostningerne forøges, hvis dele af handelsaktiviteterne skal udøves i juridisk og økonomisk separate enheder," skriver Realkreditrådets vicedirektør Jan Knøsgaard i høringssvaret. Han fortsætter:
"Lavere omsættelighed vil ikke blot være problematisk for de udstedende realkreditinstitutter, men også for danske pengeinstitutter, der i høj grad anvender danske realkreditobligationer med kort løbetid i deres daglige likviditetsstyring."
Statsobligationer slipper
Efter Barniers forslag er der ikke noget krav om opsplitning, når det gælder handel med statsobligationer. Men kravet er der for realkreditobligationer. Og det begrunder Barnier med, at handel med statsobligationer har lav risiko.
Dermed lægger det nye forslag op til den samme klemme, som Danmark er havnet i, når det gælder de kommende likviditetsregler - altså bølge to, der kan tvinge bankerne til at droppe halvdelen af deres realkreditobligationer i likviditetsstyringen.
Foreløbig har EU's egne eksperter nemlig valgt at anbefale, at statsobligationer bliver stemplet som ultralikvide papirer, som bankerne må have ubegrænsede mængder af, mens alle realkreditobligationer får et lavere likviditetsstempel - også de danske, selv om de reelt er mindst lige så likvide som statsobligationer.
Må smide halvdelen ud
Det vil betyde, at de danske banker, der i øjeblikket holder 70-75 pct. af likviditeten i de danske realer, skal ned under 40 pct.
Det er så ekstremt et indgreb og kan gøre så ondt på boligejernes renter, at SR-regeringens topministre som Helle Thorning-Schmidt (S), Margrethe Vestager (R) og Henrik Sass Larsen (S) lige nu er på massiv lobbymission i EU for at få andre landes støtte til, at de danske obligationer bag F1-lånene får samme status som statsobligationer.
Når EU kommer med et nyt udspil, der har samme sondring mellem stats- og realkreditobligationer som i oplægget til likviditetsreglerne, så kan man vel frygte, at EU ikke bare lige ændrer princip i det ene regelsæt?
"Præcis. Det er derfor, vi hejser en fane her. Det bærer ved til det samme bål, nemlig at vores obligationer har sværere ved at komme med i det gode selskab. Det vil være dybt urimeligt, men der er heldigvis mange gode kræfter, der arbejder på at få det ændret," siger Jan Knøsgaard til Børsen.
Tidligere har Christian Clausen, topchef i Nordea og formand for den europæiske brancheorganisation, European Banking Federation (EBF), blankt afvist Barniers forslag om at splitte bankerne op.
"Det er ikke produktivt, tiden er løbet fra det. Vi har jo fået regulering på kapital, på derivater og på alle mulige ting i trading-bogen, som gør, at vi stiller ret store kapitalkrav. Man kan regulere mere den vej rundt. Men en egentlig opsplitning vil helt uden tvivl være til skade for vores kunder. Derfor gør vi det ikke, og tilsynene skal heller ikke gøre det. Det er til fordel for kunderne, at de kan gøre alle transaktioner med én enhed, specielt for de store erhvervskunder," sagde Christian Clausen til Børsen i januar.
