Store danske udlånsmastodonter som Nykredit, Realkredit Danmark og BRF Kredit ser lige nu ind i en ny virkelighed. Finanstilsynet vil have realkreditinstitutterne i kortere snor, og derfor arbejder statens finanskontrollanter netop nu på et helt nyt regelsæt, som skal sikre, at topfolkene i finanskoncernerne ikke giver den for meget gas på udlånsspeederen.
"Vi er i fuld gang med at kigge på det," lyder det fra Finanstilsynets direktør Ulrik Nødgaard. I dette interview løfter han sløret for, at han nu fire ting i kikkerten, som der skal sættes ind over for, når den nye såkaldte tilsynsdiamant næste år rulles ud i realkreditsektoren:
- Store kunder
- Udlånsvækst
-Renterisiko
-Afdragsfriheden
Finanstilsynet har allerede i en årrække arbejdet med en tilsynsdiamant rettet mod pengeinstitutterne, og her er ting som likviditet, store udlånsengagementer og risikoeksponering mod eksempelvis ejendomsmarkedet i søgelyset.
For de enkelte punkter gælder pejlemærker, som skal overholdes, hvis ikke tilsynets inspektører skal blive stive i betrækket. Og tilsynsværktøjet kaldes en diamant, fordi de enkelte observationer kan plottes ind i et diagram, der tager form som en diamant – jo større diamanten bliver, desto mere risikabel er udlånsstrategien.
Læs mere om det her:Finanstilsynets tilsynsdiamant
Kigger på gamle tab
"Ligesom som på pengeinstitutområdet er erfaringen her, at hvis man tager store engagementer ind på bøgerne, så er det lig med en forhøjet risiko. Det talmæssige og statistiske grundlag her er noget mindre, for der er kun en håndfuld realkreditinstitutter, og derfor bliver det mere anekdotisk, men når vi spoler tiden lidt tilbage, ser vi, at netop det har kostet realkreditinstitutterne tab," siger Ulrik Nødgaard om et af de steder, tilsynet har tænkt sig at slå ned.
"Det samme kan man sige i forhold til, hvis man ekspanderer indenfor et geografisk område eller en given kundegruppe meget hurtigt – eksempelvis udlejningsejendomme."
Tidligere i år kom det såkaldte Rangvid-udvalg anført af CBS-professor Jesper Rangvid med en rapport på 488 sider, som afdækker finanskrisen hærgen og oplister anbefalinger til tiltag, der skal afværge en ny krise på dansk grund.
"Udvalget er bekymret for, om realkreditinstitutternes egne initiativer til at mindske den øgede risiko, der er opstået som følge af udbredelsen af lån med refinansieringsrisiko og lån med afdragsfrihed, er tilstrækkelige til fremover at sikre en robust sektor," lyder det i rapporten.
Har læst rapporten
Og det er en advarsel Finanstilsynets førstemand langt fra har svært ved at følge.
"Jeg er enig med Rangvid-udvalget i, at der er fornuft i at opstille relevante pejlemærker for realkreditinstitutternes risici. Vi går derfor nu i gang med den praktiske udformning, og i den forbindelse vil vi også inddrage det forhold, at nogle institutter har haft større tab end andre i løbet af krisen," erklærede Ulrik Nødgaard i september, da rapporten blev lagt frem.
Og nu gør han det klart, at netop udbredelsen af såvel korte flekslån som afdragsfrie lån er blandt de nedslagspunkter, som efter alt at dømme får plads i tilsynsdiamanten. For selvom politikerne barsler med en pakke, der skal sikre obligationsmarkedet mod et kollaps, hvis salget af de mange etårige obligationer bag F1-lånene kikser, så ændrer det ikke ved, at store rentestigninger kan blive et problem.
"Hvis renten pludseligt stiger meget voldsomt, vil det påføre institutterne kreditrisiko. Derfor kan der være et argument for, at man sætter et pejlemærke i forhold til, hvor meget ud af den samlede låneportefølje der må være variabelt forrentet."
"Det er jo en risiko, som er signifikant. Der er meget, der tyder på, at de danske husholdninger er robuste, men det ændrer ikke på, at det er noget, der er væsentligt at forholde sig til," siger Ulrik Nødgaard.
Overvejer I at indføre deciderede kvoter for, hvor mange F1-lån der må udstedes?
"Jeg tror, at det er alt for tidligt at snakke om firkantede kvoter her. Men at få et eller andet mål ind for, hvor stor en risiko det enkelte institut må have mod at renten stiger, er det vi kigger imod," lyder det fra Nødgaard.
Vil se på afdragsfriheden
Tilsynets direktør har altså tænkt sig at sætte ind mod udbredelsen af et af danskernes favoritlån. Man hvad så når det gælder de afdragsfrilån – hvordan ser fremtiden ud for dem?
"Da man lovgav om muligheden for afdragsfri lån – for snart mange år siden – var der ikke nogen, der havde forestillet sig, at det skulle udgøre 57 pct. af låneporteføljen. Det er noget, man skal have kigget på, men der er, som ministeren har nævnt, flere mulige måder at håndtere det på," lyder svaret.
Det vil tage tid
Men Ulrik Nødgaard gør det dog samtidig klart, at han ikke forestiller sig, at man fra den ene dag til den anden helt eller halvt kan hive lånet af realkreditudbydernes hylder.
"Der er tegn på, at det går lidt bedre i de store byer, men boligmarkedet er fortsat ikke superstærkt. Så man skal finde en skånsom dosering. Vi skal ikke lave revolutioner, men det er et spørgsmål om gradvist at få vendt skuden. Udbredelsen er steget år efter år, og nu er vi der, hvor den lige så stille og roligt skal rulles lidt tilbage igen," siger han.
Da Ulrik Nødgaard første gang gik på banen og varslede strammere krav i september, meldte realkreditsektoren sig klar til at gå i dialog. Dengang sagde Ane Arnth Jensen, der er direktør i brancheorganisationen Realkreditrådet følgende til Børsen Finans:
"Vi er åbne overfor at diskutere det, og det er også velkendt, at realkreditinstitutterne på forskellig vis allerede er i gang med at begrænse mængden af rentetilpasningslånene og afdragsfriheden netop for at nedbringe risikoeksponeringen."
"Vi er i fuld gang med at kigge på det," lyder det fra Finanstilsynets direktør Ulrik Nødgaard. I dette interview løfter han sløret for, at han nu fire ting i kikkerten, som der skal sættes ind over for, når den nye såkaldte tilsynsdiamant næste år rulles ud i realkreditsektoren:
- Store kunder
- Udlånsvækst
-Renterisiko
-Afdragsfriheden
Finanstilsynet har allerede i en årrække arbejdet med en tilsynsdiamant rettet mod pengeinstitutterne, og her er ting som likviditet, store udlånsengagementer og risikoeksponering mod eksempelvis ejendomsmarkedet i søgelyset.
For de enkelte punkter gælder pejlemærker, som skal overholdes, hvis ikke tilsynets inspektører skal blive stive i betrækket. Og tilsynsværktøjet kaldes en diamant, fordi de enkelte observationer kan plottes ind i et diagram, der tager form som en diamant – jo større diamanten bliver, desto mere risikabel er udlånsstrategien.
Læs mere om det her:Finanstilsynets tilsynsdiamant
Kigger på gamle tab
"Ligesom som på pengeinstitutområdet er erfaringen her, at hvis man tager store engagementer ind på bøgerne, så er det lig med en forhøjet risiko. Det talmæssige og statistiske grundlag her er noget mindre, for der er kun en håndfuld realkreditinstitutter, og derfor bliver det mere anekdotisk, men når vi spoler tiden lidt tilbage, ser vi, at netop det har kostet realkreditinstitutterne tab," siger Ulrik Nødgaard om et af de steder, tilsynet har tænkt sig at slå ned.
"Det samme kan man sige i forhold til, hvis man ekspanderer indenfor et geografisk område eller en given kundegruppe meget hurtigt – eksempelvis udlejningsejendomme."
Tidligere i år kom det såkaldte Rangvid-udvalg anført af CBS-professor Jesper Rangvid med en rapport på 488 sider, som afdækker finanskrisen hærgen og oplister anbefalinger til tiltag, der skal afværge en ny krise på dansk grund.
"Udvalget er bekymret for, om realkreditinstitutternes egne initiativer til at mindske den øgede risiko, der er opstået som følge af udbredelsen af lån med refinansieringsrisiko og lån med afdragsfrihed, er tilstrækkelige til fremover at sikre en robust sektor," lyder det i rapporten.
Har læst rapporten
Og det er en advarsel Finanstilsynets førstemand langt fra har svært ved at følge.
"Jeg er enig med Rangvid-udvalget i, at der er fornuft i at opstille relevante pejlemærker for realkreditinstitutternes risici. Vi går derfor nu i gang med den praktiske udformning, og i den forbindelse vil vi også inddrage det forhold, at nogle institutter har haft større tab end andre i løbet af krisen," erklærede Ulrik Nødgaard i september, da rapporten blev lagt frem.
Og nu gør han det klart, at netop udbredelsen af såvel korte flekslån som afdragsfrie lån er blandt de nedslagspunkter, som efter alt at dømme får plads i tilsynsdiamanten. For selvom politikerne barsler med en pakke, der skal sikre obligationsmarkedet mod et kollaps, hvis salget af de mange etårige obligationer bag F1-lånene kikser, så ændrer det ikke ved, at store rentestigninger kan blive et problem.
"Hvis renten pludseligt stiger meget voldsomt, vil det påføre institutterne kreditrisiko. Derfor kan der være et argument for, at man sætter et pejlemærke i forhold til, hvor meget ud af den samlede låneportefølje der må være variabelt forrentet."
"Det er jo en risiko, som er signifikant. Der er meget, der tyder på, at de danske husholdninger er robuste, men det ændrer ikke på, at det er noget, der er væsentligt at forholde sig til," siger Ulrik Nødgaard.
Overvejer I at indføre deciderede kvoter for, hvor mange F1-lån der må udstedes?
"Jeg tror, at det er alt for tidligt at snakke om firkantede kvoter her. Men at få et eller andet mål ind for, hvor stor en risiko det enkelte institut må have mod at renten stiger, er det vi kigger imod," lyder det fra Nødgaard.
Vil se på afdragsfriheden
Tilsynets direktør har altså tænkt sig at sætte ind mod udbredelsen af et af danskernes favoritlån. Man hvad så når det gælder de afdragsfrilån – hvordan ser fremtiden ud for dem?
"Da man lovgav om muligheden for afdragsfri lån – for snart mange år siden – var der ikke nogen, der havde forestillet sig, at det skulle udgøre 57 pct. af låneporteføljen. Det er noget, man skal have kigget på, men der er, som ministeren har nævnt, flere mulige måder at håndtere det på," lyder svaret.
Det vil tage tid
Men Ulrik Nødgaard gør det dog samtidig klart, at han ikke forestiller sig, at man fra den ene dag til den anden helt eller halvt kan hive lånet af realkreditudbydernes hylder.
"Der er tegn på, at det går lidt bedre i de store byer, men boligmarkedet er fortsat ikke superstærkt. Så man skal finde en skånsom dosering. Vi skal ikke lave revolutioner, men det er et spørgsmål om gradvist at få vendt skuden. Udbredelsen er steget år efter år, og nu er vi der, hvor den lige så stille og roligt skal rulles lidt tilbage igen," siger han.
Da Ulrik Nødgaard første gang gik på banen og varslede strammere krav i september, meldte realkreditsektoren sig klar til at gå i dialog. Dengang sagde Ane Arnth Jensen, der er direktør i brancheorganisationen Realkreditrådet følgende til Børsen Finans:
"Vi er åbne overfor at diskutere det, og det er også velkendt, at realkreditinstitutterne på forskellig vis allerede er i gang med at begrænse mængden af rentetilpasningslånene og afdragsfriheden netop for at nedbringe risikoeksponeringen."
