Befolkningen skal have lov til at bestemme, om Danmark skal gå med i den kommende europæiske bankunion eller ej.
Sådan lød budskabet fra topprofessor Jesper Rangvid, da han i går talte til Realkreditrådets årsmøde.
”Vi bliver simpelthen nødt til at spørge befolkningen,” sagde Rangvid til forsamlingen, der bl.a. talte erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) og nationalbankdirektør Lars Rohde.
CBS-professoren mener, at en folkeafstemning er eneste vej frem, fordi Danmark ved indtrædelse i bankunionen sender stor magt ud af landet.
Magt til Frankfurt
I dag er det de danske myndigheder, der bestemmer, hvornår en stort nødlidende bank herhjemme skal lukke. Hvis vi bliver en del af bankunionen, sender vi den magt til Frankfurt i Tyskland, hvorfra unionen skal ledes.
"En beslutning om at afvikle et stort dansk pengeinstitut vil have store økonomiske omkostninger, og derfor er det altså vigtigt, hvor den beslutning skal træffes," siger Jesper Rangvid.
"Tænk hvis vi går ind i bankunionen, og så bliver det kort tid efter besluttet, at en stor dansk bank skal lukke. Jeg tror, at befolkningen vil blive sur, hvis de ikke er blevet spurgt."
Klar tilhænger
Selv lagde professoren, der stod i spidsen for regeringens udvalg om finanskrisens årsager, ikke skjul på, at han er tilhænger af bankunionen og som udgangspunkt håber, at Danmark indtræder.
Han hæfter sig blandt andet ved, at det vil styrke de sydeuropæiske bankers troværdighed, at de bliver kontrolleret af et fælles europæisk tilsyn i stedet for de nationale myndigheder. I forhold til dansk deltagelse er det især Danske Banks enorme størrelse, der får Rangvid til at tale for bankunionen.
”Når vi ser på vores finansielle sektor er det ikke fordi, at den er meget stor i forhold til vores økonomi. Men vi har én meget, meget stor finansiel institution,” sagde Rangvid med slet skjult henvisning til Danske Bank, der fylder meget i forhold til dansk bnp.
Ekstreme konsekvenser
Det vil få ekstreme konsekvenser, hvis Danmark på egen hånd skal afvikle Danske Bank. I det tilfælde vil det være en fordel at have andre europæiske lande til at hjælpe. Det vil vi få via bankunionen.
”Mit hovedargument for bankunionen er forsikringselementet, som vi får ved at gå ind i bankunionen,” lød det fra professoren fra talerstolen.
Han pointerede dog også til sidst, at det er en god ide at vente med den endelige beslutning til 2015. Først her har vi et billede af, hvilke lande, der går med i bankunionen.
Sådan lød budskabet fra topprofessor Jesper Rangvid, da han i går talte til Realkreditrådets årsmøde.
”Vi bliver simpelthen nødt til at spørge befolkningen,” sagde Rangvid til forsamlingen, der bl.a. talte erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) og nationalbankdirektør Lars Rohde.
CBS-professoren mener, at en folkeafstemning er eneste vej frem, fordi Danmark ved indtrædelse i bankunionen sender stor magt ud af landet.
Magt til Frankfurt
I dag er det de danske myndigheder, der bestemmer, hvornår en stort nødlidende bank herhjemme skal lukke. Hvis vi bliver en del af bankunionen, sender vi den magt til Frankfurt i Tyskland, hvorfra unionen skal ledes.
"En beslutning om at afvikle et stort dansk pengeinstitut vil have store økonomiske omkostninger, og derfor er det altså vigtigt, hvor den beslutning skal træffes," siger Jesper Rangvid.
"Tænk hvis vi går ind i bankunionen, og så bliver det kort tid efter besluttet, at en stor dansk bank skal lukke. Jeg tror, at befolkningen vil blive sur, hvis de ikke er blevet spurgt."
Klar tilhænger
Selv lagde professoren, der stod i spidsen for regeringens udvalg om finanskrisens årsager, ikke skjul på, at han er tilhænger af bankunionen og som udgangspunkt håber, at Danmark indtræder.
Han hæfter sig blandt andet ved, at det vil styrke de sydeuropæiske bankers troværdighed, at de bliver kontrolleret af et fælles europæisk tilsyn i stedet for de nationale myndigheder. I forhold til dansk deltagelse er det især Danske Banks enorme størrelse, der får Rangvid til at tale for bankunionen.
”Når vi ser på vores finansielle sektor er det ikke fordi, at den er meget stor i forhold til vores økonomi. Men vi har én meget, meget stor finansiel institution,” sagde Rangvid med slet skjult henvisning til Danske Bank, der fylder meget i forhold til dansk bnp.
Ekstreme konsekvenser
Det vil få ekstreme konsekvenser, hvis Danmark på egen hånd skal afvikle Danske Bank. I det tilfælde vil det være en fordel at have andre europæiske lande til at hjælpe. Det vil vi få via bankunionen.
”Mit hovedargument for bankunionen er forsikringselementet, som vi får ved at gå ind i bankunionen,” lød det fra professoren fra talerstolen.
Han pointerede dog også til sidst, at det er en god ide at vente med den endelige beslutning til 2015. Først her har vi et billede af, hvilke lande, der går med i bankunionen.
