Digitaliseringsstyrelsen fastsætter snart basisprisen for at bruge NemID’s afløser. Men prisen skal efterreguleres efter 14 måneder
Dermed er de private udbydere af MitID, de såkaldte brokere, der skal forbinde forsikringsselskaber, teleselskaber og andre virksomheder, overladt til at vælge, om de vil låse prisen fast over for kunden og selv risikere at betale for efterreguleringen eller forsøge at sælge et produkt, hvor kunden ikke ved, hvad slutprisen bliver.
“Det er stort set umuligt for os som brokere at forklare, hvad MitID kommer til at koste. Vi kan fortælle kunderne, hvad vores ydelse, der jo kommer an på, hvilke services de tilkøber, koster, men vi kan ikke give vores kunder et bud på, hvad prisen på MitID bliver før efter mere end et år,” siger Niels Flensted-Jensen, der er grundlægger af og chef for Criipto, der er den ene af de fire godkendte brokere.
“Banker og det offentlige, der er tvunget til at bruge MitID, er nødt til bare at sluge, hvad det kommer til at koste, men andre brancher som detail eller tele, hvor marginerne er tynde, har ikke råd til den usikkerhed og holder sig fra at bruge systemet, indtil de ved, hvad det vil koste dem,” fortsætter han.
Præcis hvor stor risikoen er for et selskab som Criipto, der er den mindste af de fire selskaber, der er godkendt som brokere, fremgår af et vejledende prisskema, som Digitaliseringsstyrelsen udsendte i starten af oktober.
Her svinger prisen for et enkelt logon fra lige under 4 øre til omkring 40 øre afhængigt af omsætning og af behovet for fysiske “identifikationsmidler”. Oveni skal der tilmed betales et udviklingsbidrag på 10 øre pr. logon, uanset hvor basisprisen lander.
Så hvis Digitaliseringsstyrelsen sætter sin basispris midt i intervallet, kan regningen blive næsten dobbelt så stor – eller halveret – når der efter planen afregnes endeligt ved afslutningen på det første “kontraktår” efter juni 2022.
MitID-brugere kommer mest til at logge på MitID gennem en app på samme måde som med NemID-appen, og dem, der ikke vil bruge appen, kan få en kodeviser, der erstatter NemID’s nøglekort.
I modsætning til NemID, hvor Nets står for drift og tilslutning, bliver det danske Criipto, norske Signicat og Nets-ejede Signaturgruppen, der skal tilslutte private uden for banksektoren til MitID, mens bankernes datacentraler forbinder dem. NemLog-In under Digitaliseringsstyrelsen er også godkendt som kommerciel broker, men skal primært stå for tilslutning af offentlige myndigheder.
Digitaliseringsstyrelsen
Efter et årti med nøglekort og nøglekort-app bliver NemID skrottet i løbet af 2021, hvor MitID kommer i drift fra maj. Idéen bag NemID-afløseren er dels at fremtidssikre systemet og åbne for at indbygge nye funktioner, dels at give andre it-selskaber end Nets mulighed for at udvikle systemet og udnytte systemet kommercielt.
Brokerne kan fremover tilbyde deres kunder forskellige sikkerhedsniveauer eller at integrere flere hjemmesider og selskaber, så en kunde for eksempel kun skal logge ind én gang med MitID, hvis de besøger deres forsikringsselskab online og skal videre til behandlere eller detailhandlere, der giver rabatter til forsikringsselskabets kunder.
De valg kan give bedre kundeservice eller højere omsætning, påpeger topchef i Signicat Asger Hattel om den værdiskabelse, der er brokernes forretningsgrundlag, og som de fakturerer kunderne for oven i prisen for at logge på MitID.
“Det er en svær problemstilling i markedet, men man skal huske på, at skiftet til MitID involverer en række valg, som kan skabe en masse værdi for service providerne (virksomheder, der bruger MitID,red.),” siger Asger Hattel.
