De knokler hver dag for, at det netop er deres pensionsselskab, der leverer det bedste afkast til kunderne. Det trækker overskrifter, når et selskab snupper en af de mest profilerede fra et andet. Men tager man de langsigtede briller på, er der ikke voldsomt stor forskel på, hvad investeringsfolkene i pensionsselskaberne har leveret.
Set over syv år er forskellen i afkast mellem top og bund under 1 procentpoint årligt for en kunde med middel risiko og 20 år til pension.
Og alle produkterne har klaret sig dårligere end Vellivs billige passivt forvaltede alternativ, der som det eneste blot forsøger at følge markedet frem for at slå det.
“Det er jo indiskutabelt, at passive porteføljer har gjort det rigtig godt
Kasper Ahrndt Lorenzen, PFA
Børsen har derfor spurgt en række af landets investeringsdirektører om, hvorfor selskaberne ikke dropper de dyre forsøg på at slå markedet og sparer de dyre investeringsfolk.
“Det er jo indiskutabelt, at passive porteføljer har gjort det rigtig godt efter finanskrisen, det må man bare sige. Jeg skal ikke fornægte fakta,” siger Kasper Ahrndt Lorenzen, der er investeringsdirektør i landets største kommercielle pensionsselskab, PFA.
Han fortæller, at PFA vælger at forvalte dele af porteføljen passivt, men fastholder, at aktiv forvaltning kan give værdi fremadrettet. Hvor stor en del der forvaltes passivt, vil PFA ikke oplyse.
pct. i årligt afkast over en syvårig periode leverer Velliv Index
“Det kan godt blive lidt sort/hvidt; enten har man nogle dyre investeringsfolk og har aktive porteføljer, eller også er porteføljen helt passiv,” siger Kasper Ahrndt Lorenzen. Derudover mener han, at syv år er for kort tid til at måle en effekt.
“Det er for tidligt at sige, om de passive porteføljer vil klare det lige så godt fremadrettet,” siger han.
Industriens Pension er det selskab, der har klaret sig bedst med aktiv forvaltning. Her har man kun tabt 0,4 procentpoint årligt til Vellivs passivt forvaltede produkt.
Industriens Pension: 7,94 pct.
Analysehuset Nikolaj Holdt Mikkelsen
“Jeg kan jo ikke argumentere mod, hvad der står på papiret. Og der står jo, at det produkt har klaret det bedst. Men spørgsmålet er, om det også er det bedste produkt på den helt lange bane,” siger investeringsdirektør i Industriens Pension Peter Lindegaard.
Han mener, at indeksprodukternes succes i høj grad er en “selvopfyldende profeti.”
“Det, der sker i de passive produkter, er, at du køber mere ind i dét, som i forvejen har gjort det godt. Så de aktier, som fylder meget i indekset, køber du ind i. Så der bliver en meget høj grad af momentum i sådan nogle indeksinvesteringer, men det kan også vende, hvis aktierne pludseligt falder,” siger Peter Lindegaard.
I AP Pension peger investeringsdirektør Ralf Magnussen på et andet argument mod passiv forvaltning.
“Hvis man er passiv investor, kan man også kun investere i traditionelle obligationer og aktier. Det er vores strategi at mindske vores investeringer i traditionelle obligationer og aktier og i stedet i stigende grad investere i ejendomme, grøn energi, infrastruktur og direkte långivning,” siger han og fortsætter:
“Det er et af vores svar for at kunne skabe afkast i et miljø med rekordlave og negative renter, og det kan man kun som aktiv investor.”
Det er en af kritikerne af pensionsselskabernes aktive forvaltning dog ikke enig i.
Carsten Tanggaard, der er professor i finansiering ved Aarhus Universitet, peger på, at pensionsselskaberne kunne nærme sig en passiv strategi på alternative investeringer ved at købe og beholde de unoterede aktiver.
“Desværre er det sådan, at de ikke kan nære sig for også at være aktive på alternativer. Og det drives vel f.eks. af udsigten til hurtige gevinster i et boomende ejendomsmarked frem for at sigte på langsigtet ejerskab,” siger han.
