Landets største realkreditinstitut Nykredit har en pakke klar til boligejerne indenfor en måned, når det gælder minusrenter. Og den vil betyde, at minusrenterne går til at afdrage ekstra på gælden.
Det siger Søren Holm, finansdirektør i Nykredit, til Børsen.
Meldingen kommer, efter at en arbejdsgruppe under Erhvervs- og vækstministeriet lige har fremlagt tre modeller til at håndtere negative renter på lån, der er bundet op på Cita eller Ciborrenten.
Klar om en måned
"Vi vil lave en model, der gør det muligt at have negative renter for låntagere og investorer, og vi forventer at være klar med en model inden for en måneds tid," siger Søren Holm.
Arbejdsgruppen har skitseret tre modeller, der skal gøre det muligt for realkreditten at håndtere minusrenter, når det gælder nye lån, hvor renten bliver tilpasset flere gange, end lånet bliver refinansieret.
Og der er temmelig meget på markedet af den slags allerede. Realkreditinstitutterne har udstående lån for 560 mia. kr. baseret på variabelt forrentede obligationer, og det svarer til 22 pct. af det samlede udlån.
Afdrag, termin eller kursgevinst
Model ét går på, at boligejeren får pengene gennem højere afdrag, og model to går på, at gevinsten fra den negative rente skal udbetales til boligejerne, for eksempel ved at modregne i terminsydelsen. Model tre går på, at der er et rentegulv på 0 pct. i kuponrenten, men at boligejeren så tjener pengene via en kursgevinst.
Arbejdsgruppen vil ikke anbefale én model frem for de andre, men erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) hælder selv mest til de to første, hvor boligejeren får pengene enten som lavere restgæld eller direkte i hånden som en betaling.
Og Søren Holm slår nu fast, at den første model med de lavere afdrag er klart at foretrække.
Nemmest af forstå
"Den er nemmest at forstå for investorer og låntagere. For låntagerne betyder det, at hvis der er en negativ rente, så får du nedskrevet din gæld, så dine fremtidige ydelser er lavere. Og for investor betyder det, at investor ikke skal betale for den negative rente, fordi den bare kan modregnes i udtrækningsbeløbet. Så det er en model, der er meget simpel at administrere," siger Søren Holm.
Han understreger, at det er i kundernes interesse, at Nykredit laver en model, der er attraktiv for investorerne.
"Det er en win-win for låntagerne og investorerne," siger Søren Holm.
Skattesmæk truer
Problemet med model tre er, at der venter boligejerne et skattesmæk, fordi de bliver beskattet af kursgevinster. Og investorerne har også et bøvl, fordi varigheden på obligationen ændrer sig meget, alt efter om renten er positiv eller negativ. Og så bliver det svært at risikostyre.
Problemet med model to er, at investorerne skal nedskrive deres beholdning undervejs, understreger Søren Holm.