Når en rente er i minus, så er den i minus - også for boligejerne, der bør tjene på, at renten på deres boliglån går i minus.
Det er en af konklusionerne fra den arbejdsgruppe under erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S), der netop har aflagt rapport efter et par måneders arbejde.
Nationalbankens toneangivende pengepolitiske rente er nu nede på -0,75 pct., og det smitter af på boligrenterne.
Arbejdsgruppen understreger, at de negative renter er håndterbare for realkreditten, og at der kun er udfordringer der, hvor der er lån med variabel rente, og hvor renten bliver tilpasset flere gange, end lånet bliver refinansieret - altså de lån, der er bundet op på CITA eller CIBOR-renter.
Tre modeller til nye lån
Det skal være op til det enkelte realkreditinstitut at finde ud af, hvordan man håndterer minusrenter på de nuværende lån. Men på nye lån har arbejdsgruppen fundet frem til tre modeller.
Den første model går på, at boligejeren får pengene gennem højere afdrag, og den anden model går på, at gevinsten fra den negative rente bare bliver modregnet i bidragssatserne. Den tredje model går på, at der er et rentegulv på 0 pct. i kuponrenten, men at boligejeren så tjener pengene via en kursgevinst.
"Jeg er glad for, at vi nu har fået skabt klarhed omkring, hvordan realkreditinstitutterne fremadrettet kan håndtere negative renter. Det er godt for låntagerne og for den fortsatte tillid til dansk realkredit," siger Henrik Sass Larsen.
Han tilføjer:
"Jeg er samtidig tilfreds med, at de modeller, arbejdsgruppen peger på, alle indebærer, at låntagerne fremadrettet modtager den negative rente,"
Lavere gæld eller penge i hånden
Han understreger, at han synes det er mest naturligt, at boligejeren får pengene enten som lavere restgæld eller direkte i hånden som en betaling.
"Det er det mest logiske og gennemsigtige for forbrugerne, også i forhold til skattebetaling. Jeg har dog forståelse for, at der kan være behov for at anvende en model med et gulv for kuponrenten i en overgangsperiode, indtil investorerne er klar til at håndtere negative kuponrenter," siger ministeren.
Ingen ny lovgivning
Arbejdsgruppen, der blandt andet består af folk fra realkreditten, Finansrådet, Forsikring & Pension, Finanstilsynet, Nationalbanken og flere af de økonomiske ministerier, vurderer ikke, at det er nødvendigt med ny lovgivning på området.
"Jeg vil dog følge området tæt med henblik på at vurdere, om renteudviklingen og institutternes håndtering heraf giver anledning til lovgivningsmæssige initiativer," siger Henrik Sass Larsen.
Det er en af konklusionerne fra den arbejdsgruppe under erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S), der netop har aflagt rapport efter et par måneders arbejde.
Nationalbankens toneangivende pengepolitiske rente er nu nede på -0,75 pct., og det smitter af på boligrenterne.
Arbejdsgruppen understreger, at de negative renter er håndterbare for realkreditten, og at der kun er udfordringer der, hvor der er lån med variabel rente, og hvor renten bliver tilpasset flere gange, end lånet bliver refinansieret - altså de lån, der er bundet op på CITA eller CIBOR-renter.
Tre modeller til nye lån
Det skal være op til det enkelte realkreditinstitut at finde ud af, hvordan man håndterer minusrenter på de nuværende lån. Men på nye lån har arbejdsgruppen fundet frem til tre modeller.
Den første model går på, at boligejeren får pengene gennem højere afdrag, og den anden model går på, at gevinsten fra den negative rente bare bliver modregnet i bidragssatserne. Den tredje model går på, at der er et rentegulv på 0 pct. i kuponrenten, men at boligejeren så tjener pengene via en kursgevinst.
"Jeg er glad for, at vi nu har fået skabt klarhed omkring, hvordan realkreditinstitutterne fremadrettet kan håndtere negative renter. Det er godt for låntagerne og for den fortsatte tillid til dansk realkredit," siger Henrik Sass Larsen.
Han tilføjer:
"Jeg er samtidig tilfreds med, at de modeller, arbejdsgruppen peger på, alle indebærer, at låntagerne fremadrettet modtager den negative rente,"
Lavere gæld eller penge i hånden
Han understreger, at han synes det er mest naturligt, at boligejeren får pengene enten som lavere restgæld eller direkte i hånden som en betaling.
"Det er det mest logiske og gennemsigtige for forbrugerne, også i forhold til skattebetaling. Jeg har dog forståelse for, at der kan være behov for at anvende en model med et gulv for kuponrenten i en overgangsperiode, indtil investorerne er klar til at håndtere negative kuponrenter," siger ministeren.
Ingen ny lovgivning
Arbejdsgruppen, der blandt andet består af folk fra realkreditten, Finansrådet, Forsikring & Pension, Finanstilsynet, Nationalbanken og flere af de økonomiske ministerier, vurderer ikke, at det er nødvendigt med ny lovgivning på området.
"Jeg vil dog følge området tæt med henblik på at vurdere, om renteudviklingen og institutternes håndtering heraf giver anledning til lovgivningsmæssige initiativer," siger Henrik Sass Larsen.
