Kritikken af den nye F1-lov er kørt helt af sporet.
Det mener Per Callesen, direktør i Nationalbanken, der for første gang sætter ord på Nationalbankens holdning til den rødglødende debat i en tale til den internationale kapitalmarkedsforening ICMA.
"På et tidspunkt løb den offentlige debat om disse ting ud af proportioner med den begrænsede størrelse af disse effekter. Nu forstår og erkender investorer og iagttagere i stigende grad, at den nye lov er en kredit-positiv begivenhed," siger Per Callesen.
Ny kritik fra EU-Kommissionen
Men Nationalbankens afvisning af problemerne kommer stort set samtidig med, at også EU nu peger på problemer i den nye lov, som SR-regeringen har udformet i parløb med Nationalbanken.
EU peger på det samme problem, som både formanden for SR-regeringens finanskriseudvalg, professor i finansiering Jesper Rangvid, internationale ratinggiganter som S&P og Moody's samt store udenlandske investorer som Pimco har peget på overfor Børsen.
Læs også:Megainvestorer: F1-lån bliver dyrere
Problemet er, at investorerne kan være fristet til at sælge ud af de danske F1-obligationer, når renten er på vej opad, fordi de frygter at få de nye F1-obligationer tvangsforlænget med ét år og få renten frosset fast på kuponen plus 5 procentpoint, selv hvis renten stiger mere. Det ligger i den nye lov.
Renten vil stige
"Det øger sandsynligheden for, at investorerne begynder at sælge ud af deres obligationer af frygt for at lide tab ved den følgende auktion. Det kan få renten til at stige op til den værdi, hvor rentetriggeren bliver udløst", skriver EU-Kommissionen ifølge Reuters i sin seneste rapport om danske makroøkonomiske ubalancer.
Det skaber med andre en ond, selvforstærkende rentespiral, som presser renten på boliglånet unødvendigt op for de danske boligejere.
Men Per Callesen tror ikke på omverdenens kritik.
"Et svar er, at sådan en effekt er meget begrænset, fordi varigheden af den forlængede obligation er så kort. Et andet svar er, at en rentestigning på 5 procentpoint er så ekstrem, at mange andre reaktioner bliver sat i gang, så slutresultatet er ekstremt svært at estimere," siger Per Callesen.
Læs også: Rangvid: Henrik Sass' renteloft er gift for boligejere
Han peger på, at en stor usikkerhed i markedet kan flytte efterspørgslen efter obligationer fra de lange til de korte. Og at lånerne kan flygte ud af de korte obligationer, så udbuddet af obligationer falder.
Det mener Per Callesen, direktør i Nationalbanken, der for første gang sætter ord på Nationalbankens holdning til den rødglødende debat i en tale til den internationale kapitalmarkedsforening ICMA.
"På et tidspunkt løb den offentlige debat om disse ting ud af proportioner med den begrænsede størrelse af disse effekter. Nu forstår og erkender investorer og iagttagere i stigende grad, at den nye lov er en kredit-positiv begivenhed," siger Per Callesen.
Ny kritik fra EU-Kommissionen
Men Nationalbankens afvisning af problemerne kommer stort set samtidig med, at også EU nu peger på problemer i den nye lov, som SR-regeringen har udformet i parløb med Nationalbanken.
EU peger på det samme problem, som både formanden for SR-regeringens finanskriseudvalg, professor i finansiering Jesper Rangvid, internationale ratinggiganter som S&P og Moody's samt store udenlandske investorer som Pimco har peget på overfor Børsen.
Læs også:Megainvestorer: F1-lån bliver dyrere
Problemet er, at investorerne kan være fristet til at sælge ud af de danske F1-obligationer, når renten er på vej opad, fordi de frygter at få de nye F1-obligationer tvangsforlænget med ét år og få renten frosset fast på kuponen plus 5 procentpoint, selv hvis renten stiger mere. Det ligger i den nye lov.
Renten vil stige
"Det øger sandsynligheden for, at investorerne begynder at sælge ud af deres obligationer af frygt for at lide tab ved den følgende auktion. Det kan få renten til at stige op til den værdi, hvor rentetriggeren bliver udløst", skriver EU-Kommissionen ifølge Reuters i sin seneste rapport om danske makroøkonomiske ubalancer.
Det skaber med andre en ond, selvforstærkende rentespiral, som presser renten på boliglånet unødvendigt op for de danske boligejere.
Men Per Callesen tror ikke på omverdenens kritik.
"Et svar er, at sådan en effekt er meget begrænset, fordi varigheden af den forlængede obligation er så kort. Et andet svar er, at en rentestigning på 5 procentpoint er så ekstrem, at mange andre reaktioner bliver sat i gang, så slutresultatet er ekstremt svært at estimere," siger Per Callesen.
Læs også: Rangvid: Henrik Sass' renteloft er gift for boligejere
Han peger på, at en stor usikkerhed i markedet kan flytte efterspørgslen efter obligationer fra de lange til de korte. Og at lånerne kan flygte ud af de korte obligationer, så udbuddet af obligationer falder.
