Redningsbælte til af F1-lånet. Gift for boligejerne. Ond rentespiral. Unfair konkurrence mellem realkredit og banker.
Den nye lov om flekslån, som SR-regeringens fik i hus i aftes med V, K og SF, været rødglødende stof i medierne de seneste måneder.
Her er overblikket over, hvorfor erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) har spillet ud med ny regulering, hvorfor lovforslaget er blevet kritiseret så voldsomt, og hvordan den endelige lov nu ser ud efter kritikken.
Risikerer dyk i rating
Sidste år begynder de udenlandske ratinggiganter med Standard & Poor's i spidsen at bekymre sig højlydt over den risiko, der ligger på de danske realkreditinstitutter, når de skal refinansiere flekslån for flere hundrede milliarder kroner om året. Faktisk ser de helst F1-lånet sløjfet.
Bekymringen er så højlydt, at for eksempel Nykredit bliver sat på "negativt outlook" og risikerer et dyk i ratingen, hvis der ikke bliver gjort noget ved risikoen. Det vil give dyrere funding og dyrere flekslån til danskerne.
I november lancerer Sass så pludselig et nyt lovudkast, som skal redde F1-lånet. Forslaget er kraftigt inspireret af Nationalbanken.
Kritikken pibler frem
Men allerede få dage pibler kritikken frem fra den finansielle verden. Kritikken går på, at F1-obligationerne bliver uspiselige for investorerne, når de efter forslaget skal trylles om til 30-årige, faste obligationer, hvis en fleksauktion fejler, eller renten stiger med 5 procentpoint på ét år, den såkaldte rentetrigger.
Sass æder kritikken og laver kraftigt om på lovforslaget. Nu skal obligationerne ikke længere trylles om til faste 30-årige, men blot forlænges ét år ad gangen, og renten låses fast.
Der er stadig stor uro i den finansielle sektor, men uroen blusser først for alvor op på mediesiden, da Jesper Rangvid, professor ved CBS og formand for regeringens eget finanskriseudvalg, sætter ord på i Børsen for tre uger siden.
Gift for boligejerne
Rangvid vurderer, at rentetriggeren er gift for boligejerne, for selv om et rentehop på 5 procentpoint på ét år i sig selv er meget usandsynligt, så vil markedet blive nervøst, allerede når renten er steget med 2-3 procentpoint.
Investorer vil begynde at sælge, hedgefonde vil spekulere, udlandet vil fravælge de komplekse obligationer, og det kan skabe en ond rentespiral, der sender renten længere opad end ellers - til skade for boligejerne. Storbanken Nordea udsender en analyse til sine kunder, hvor banken er helt på linje med Rangvid.
Men Nationalbanken og ministeren afviser blankt, at renten vil begynde at hoppe og danse, og derfor forbliver rentetriggeren inde i forslaget. Og selv om både Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti afkræver ministeren "gode svar" efter Rangvids kritik, så vælger V og K nu at lægge mandater til, mens DF er gået i tænkeboks, og Liberal Alliance siger nej.
F3-lån er ude af rentetrigger
Den endelige lov er dog mildnet på den måde, at det reelt kun er F1-lånene, der nu er udstyret med rentetrigger. Derimod er det mere og mere populære F3-lån, der ellers var med lige til det sidste, blevet fritaget.
Ratinggiganterne, der skulle stilles tilfredse, rynker dog stadig på næsen. Selv om den direkte refinansieringsrisiko er kapslet ind, så er der stadig for stor risiko i realkreditsektoren, fordi omfanget af korte flekslån stadig er så stort. Kan boligejerne klare kraftige rentestigninger? Og hvad sker der, hvis der kommer en ny global finanskrise?
Nu kommer diamanten
Så der skal mere til, lyder svaret fra Standard & Poor's. Omfanget af F1-lån skal ned. Og det er noget, som den kommende tilsynsdiamant fra Finanstilsynet skal være med til at sikre.
En tilsynsdiamant, som Henrik Sass Larsen pudsigt nok har sat i værk efter gode råd fra regeringens finanskriseudvalg, hvor formanden hedder - ja, Jesper Rangvid.
Med den nye lov bliver der også nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på, om konkurrencen mellem realkredit og banker er fair med de nye regler, og om der opstår smuthuller, så de store finansielle koncerner, der har både bank og realkredit under vingerne, laver "forskydninger".
Den nye lov om flekslån, som SR-regeringens fik i hus i aftes med V, K og SF, været rødglødende stof i medierne de seneste måneder.
Her er overblikket over, hvorfor erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) har spillet ud med ny regulering, hvorfor lovforslaget er blevet kritiseret så voldsomt, og hvordan den endelige lov nu ser ud efter kritikken.
Risikerer dyk i rating
Sidste år begynder de udenlandske ratinggiganter med Standard & Poor's i spidsen at bekymre sig højlydt over den risiko, der ligger på de danske realkreditinstitutter, når de skal refinansiere flekslån for flere hundrede milliarder kroner om året. Faktisk ser de helst F1-lånet sløjfet.
Bekymringen er så højlydt, at for eksempel Nykredit bliver sat på "negativt outlook" og risikerer et dyk i ratingen, hvis der ikke bliver gjort noget ved risikoen. Det vil give dyrere funding og dyrere flekslån til danskerne.
I november lancerer Sass så pludselig et nyt lovudkast, som skal redde F1-lånet. Forslaget er kraftigt inspireret af Nationalbanken.
Kritikken pibler frem
Men allerede få dage pibler kritikken frem fra den finansielle verden. Kritikken går på, at F1-obligationerne bliver uspiselige for investorerne, når de efter forslaget skal trylles om til 30-årige, faste obligationer, hvis en fleksauktion fejler, eller renten stiger med 5 procentpoint på ét år, den såkaldte rentetrigger.
Sass æder kritikken og laver kraftigt om på lovforslaget. Nu skal obligationerne ikke længere trylles om til faste 30-årige, men blot forlænges ét år ad gangen, og renten låses fast.
Der er stadig stor uro i den finansielle sektor, men uroen blusser først for alvor op på mediesiden, da Jesper Rangvid, professor ved CBS og formand for regeringens eget finanskriseudvalg, sætter ord på i Børsen for tre uger siden.
Gift for boligejerne
Rangvid vurderer, at rentetriggeren er gift for boligejerne, for selv om et rentehop på 5 procentpoint på ét år i sig selv er meget usandsynligt, så vil markedet blive nervøst, allerede når renten er steget med 2-3 procentpoint.
Investorer vil begynde at sælge, hedgefonde vil spekulere, udlandet vil fravælge de komplekse obligationer, og det kan skabe en ond rentespiral, der sender renten længere opad end ellers - til skade for boligejerne. Storbanken Nordea udsender en analyse til sine kunder, hvor banken er helt på linje med Rangvid.
Men Nationalbanken og ministeren afviser blankt, at renten vil begynde at hoppe og danse, og derfor forbliver rentetriggeren inde i forslaget. Og selv om både Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti afkræver ministeren "gode svar" efter Rangvids kritik, så vælger V og K nu at lægge mandater til, mens DF er gået i tænkeboks, og Liberal Alliance siger nej.
F3-lån er ude af rentetrigger
Den endelige lov er dog mildnet på den måde, at det reelt kun er F1-lånene, der nu er udstyret med rentetrigger. Derimod er det mere og mere populære F3-lån, der ellers var med lige til det sidste, blevet fritaget.
Ratinggiganterne, der skulle stilles tilfredse, rynker dog stadig på næsen. Selv om den direkte refinansieringsrisiko er kapslet ind, så er der stadig for stor risiko i realkreditsektoren, fordi omfanget af korte flekslån stadig er så stort. Kan boligejerne klare kraftige rentestigninger? Og hvad sker der, hvis der kommer en ny global finanskrise?
Nu kommer diamanten
Så der skal mere til, lyder svaret fra Standard & Poor's. Omfanget af F1-lån skal ned. Og det er noget, som den kommende tilsynsdiamant fra Finanstilsynet skal være med til at sikre.
En tilsynsdiamant, som Henrik Sass Larsen pudsigt nok har sat i værk efter gode råd fra regeringens finanskriseudvalg, hvor formanden hedder - ja, Jesper Rangvid.
Med den nye lov bliver der også nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på, om konkurrencen mellem realkredit og banker er fair med de nye regler, og om der opstår smuthuller, så de store finansielle koncerner, der har både bank og realkredit under vingerne, laver "forskydninger".
