ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Hvis en særlig skat på 2,35 mia. kr. til den finansielle sektor bliver en realitet, vil prisstigninger i en eller anden form komme som et bølgeskvulp og dryppe ned på bankernes privatkunder. Og det vil ske i et højt tempo.

Det vurderer Marlene Nørgaard Carolus, der er adm. direktør for banksammenligningsplatformen Mybanker.

“Det bliver nogle af de sædvanlige, der starter, og så vil man lynhurtigt se, at andre banker vil gøre det samme. Det vil skabe en bevægelse i sektoren, fordi præmissen ikke er anerkendt, og sektoren ikke synes, at den regning rammer rigtigt,” siger Marlene Nørgaard Carolus.

Når først en bank begynder at skrue på priserne, vil de næste hurtigt følge trop.

Marlene Nørgaard, adm. direktør, Mybanker.

Med “nogle af de sædvanlige” henviser hun til Anders Dam, topchef i Jyske Bank, der som den første krævede negative renter fra privatkunders indlån i sommeren 2019, selvom det i en årrække havde været en realitet for erhvervskunderne.

Siden fulgte flere banker i hælene på den Silkeborg-baserede bank, og nogle kunder flyttede deres formuer derhen, hvor der endnu ikke var lanceret negative renter. Men det bliver formentlig ikke en mulighed at sende pengene fra bank til bank på flugt for en prisstigning denne gang, vurderer Marlene Nørgaard Carolus.

“Når først en bank begynder at skrue på priserne, vil de næste hurtigt følge trop. Med indførelsen af de negative renter så vi, at kunderne flyttede deres indlån rundt til de steder, hvor man stadig fik nul eller et plus i rente. Den bevægelse er man opmærksom på, og derfor tror jeg, at sektoren hurtigt vil skrue på priserne, hvis særskatten kommer,” siger Marlene Nørgaard.

En vej

De negative renter til privatkunderne er bankernes forsøg ændre på den nedadgående indtjening fra udlån, som har stået på i de seneste år.

Gert Jonassen, der er ordførende direktør i Arbejdernes Landsbank, forklarer til Børsenmandag, at bankerne kan kigge på, om man skal sætte grænsen ned for, hvornår der skal betales negative renter.

2,35 ​

mia. kr. har regeringen foreslået, at finanssektoren, skal betale i en særskat fra 2023.

“Det kan være en vej at gå, for det er et sted, hvor bankerne i øjeblikket afholder en omkostning for kunderne,” lyder det fra direktøren.

Det er dog nødvendigvis ikke kun der, at bankerne kan finde på at ændre på prissammensætningen, forklarer Mybanker-direktøren.

“Nogle banker vil formentlig skrue på beløbet, hvor på den negative renter starter, mens andre måske vil pille ved den negative rente som sådan. Der vil også være nogen, der kan skrue på forskellige gebyrer,” siger Marlene Nørgaard Carolus.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis