Flere danskere skal betale for at have deres indlån i banken. Det kan blive bankernes modsvar på regeringens “Arne”-skat, spår analytikere.
“Det er lidt indikation på, at bankerne ikke er 100 pct. magtesløse
Mads Thinggaard, analytiker, ABG Sundal Collier
Det er Gert Jonassen, ordførende direktør i Arbejdernes Landsbank, ikke afvisende over for.
“Det kan være en vej at gå, for det er et sted, hvor bankerne i øjeblikket afholder en omkostning for kunderne,” siger han og henviser til, at banker betaler for at have en del af indlånet i Nationalbanken.
I sommeren 2019 tog Anders Dam i Jyske Bank teten for at imødegå det massive indtjeningspres, bankerne er under grundet lave renter. Tiden, hvor velhavende kunder gratis kunne opbevare formuen i banken eller endda tjene på det, var forbi. Snart efter fulgte flere af bankerne i Jyske Bank-topchefens fodspor.
Stien mod negative renter kan ifølge analytikerne blive én, bankerne vil bevæge sig endnu længere nedad, efter regeringen i sit pensionsudspil som finansiering blandt andet foreslår en skat på yderligere knap 2,4 mia. kr. om året til banksektoren.
“Et oplagt sted, hvor bankerne kunne tænkes at svare igen på en uretfærdig skat, er at sænke indlånsgrænsen for, hvornår der skal betales negative renter, til f.eks. 100.000 kr.,” lyder det fra analytiker i ABG Sundal Collier Mads Thinggaard.
Bankerne har allerede selv meddelt, at det bliver kunderne, der kommer til at betale regningen for “Arnes” tidlige pension, og også ifølge Thomas Eskildsen, analytiker i Handelsbanken, er de negative renter et godt sted at starte.
“De fleste banker opererer i dag med en grænse på 250.000, men jeg kunne sagtens forestille mig, at den skulle sænkes til 50.000 eller 100.000 kr.,” siger han.
En grænse på 100.000 kr. er ikke noget urealistisk bud, lyder det fra Gert Jonassen i arbejderbanken, hvor grænsen er på 500.000 kr., før man skal betale for sit indlån.
Bankerne har længe været presset på forretningsmodellen, hvor renteindtægterne trækker det store læs i forhold til at skabe overskud. Det skyldes, at rentemarginalen er dalet til et næsten usynligt niveau.
Det har bankerne allerede forsøgt at gøre op for, lyder det fra analytikerne.
“Bankerne har allerede hævet rigtig mange gebyrer, og det kan de ikke blive ved med. Derfor er de negative renter det mest åbenlyse sted at gå hen,” siger Eskildsen.
Ifølge Mads Thinggaard viser trækket fra Anders Dam også, at det ikke er helt umuligt at reparere indtjeningen. Først lød grænsen på 7,5 mio. kr. for, hvornår man som kunde skulle betale for sit indlån. Den blev hurtigt sænket til 750.000 kr., og nu er flere banker fulgt med endnu længere ned.
“Det er lidt en indikation på, at bankerne ikke er 100 pct. magtesløse, selvom det har været opfattelsen, indtil Anders Dam gik forrest med negative renter for private indlån.”
Danske Bank er landets største bank og samtidig den bank, der med en grænse på 1,5 mio. kr. har været mest tilbageholdende med at indføre negative renter for kunderne.
Thomas Eskildsen peger på hvidvasksagen, som årsag til at Danske Bank ikke kunne være markedsleder på de negative renter.
“Danske Bank kunne ikke være de første, selvom de er den største spiller. Derfor var der andre, der skulle gøre det, og det har de først gjort meget sent. Jeg er meget spændt på, hvad Danske Bank gør.”
Børsen har spurgt både Danske Bank, Sydbank og Spar Nord, hvorvidt de kommer til at sende negative renter mod flere kunder. De svarer alle, at det er for tidligt at sige noget om. Jyske Bank er ikke vendt tilbage på Børsens henvendelse.
