Artiklen er rettet, fordi Børsen er blevet gjort opmærksom på, at det er Finansministeriet, ikke finansminister Nicolai Wammen, der udtaler sig.
Mens regeringen igen og igen fortæller, at en ny milliardskat på den finansielle sektor ikke vil ende som en ekstraregning hos kunderne, antyder en tidligerevurdering fra Finansministerietdet modsatte.
I februar sidste år blev ministeriet nemlig bedt om at vurdere, hvad en skat på bankernes balance ville betyde, og her lød svaret, at det “må formodes at føre til højere priser og låneomkostninger for forbrugere og virksomheder, samt at den finansielle sektor i et vist omfang flytter skattepligtig balance til udlandet.”
mia. kr. vil Socialdemokratiet øge skatten på den finansielle sektor med
Skatteministeriet har også tidligere vurderet, at banker og virksomheder typisk overvælter nye skatter og omkostninger på kunderne.
F.eks. lød vurderingen fra Skatteministeriet med Morten Bødskov (S) i spidsen sidste år, at virksomhederne “helt eller delvist vil overvælte forhøjede finansieringsomkostninger på kunderne,” da man fjernede fradragsretten for hybrid kernekapital.
Alligevel udsendte Finansministeriet fredagen meddelelse, hvor det tager skarpt afstand til nogle beregninger fra Finans Danmark, som viser, at regeringens nye bankskat kan betyde en ekstraregning for en helt almindelig familie på 1400 kr. om året.
Tallene er nemlig baseret på netop Finansministeriets vurdering af en balanceskat fra sidste år, men regeringen foreslår nu ikke at lægge skatten på bankernes balance, men derimod deres overskud.
Børsen har derfor spurgt Finansministeriet, om der gælder en anden vurdering for regeringens forslag til en bankskat, eller om ministeriet har skiftet vurdering, i forhold til at skatten formodes at blive overvæltet på almindelige borgere og virksomheder.
“Det her er en maskeret skattestigning til bankernes privat- og erhvervskunder
Troels Lund Poulsen (V)
Men i en skriftlig udtalelse henviser ministeriet kun specifikt til, at det sidste år vurderede en skat på bankernes balance – ikke en skat på overskuddet.
“Regeringens forslag virker ikke på samme måde som en skat på balancen. Derfor er der ikke tale om, at Finansministeriet har skiftet vurdering,” oplyser Finansministeriet.
Uden at forholde sig konkret til, hvilken vurdering der så gælder for regeringens forslag, tilføjes det:
“Overskuddene i den finansielle sektor er større end et almindeligt afkast af den investerede kapital. De danske penge- og realkreditinstitutter har store milliardoverskud, så sektoren har mulighed for at betale samfundsbidraget af det overskud, der ellers tilfalder aktionærerne.”
Venstres finansordfører Troels Lund Poulsen mener, at finansministeren bør gå til bekendelse og fortælle åbent og ærligt, at regeringens nye bankskat også vil ramme helt almindelige danskere.
“Sandheden er, at det her er en maskeret skattestigning til bankernes privat- og erhvervskunder – og dermed danskerne,” siger han og efterspørger, at finansministeren fremlægger en vurdering for sit konkrete forslag.
“Hvis han mener, at det ikke forholder sig sådan, må han jo fremlægge dokumentation for det,” siger Troels Lund Poulsen.
Han afviser samtidig, at Venstre umiddelbart kan støtte regeringens udspil til tidlig pension.
“Vi står stadigvæk fast på vores skattestop, så hele det katalog af finansieringselementer, som er en del af Arne-modellen, er vi lodret imod. Vi er så til gengæld også imod selve modellen, men nu må vi jo høre mere, når vi bliver indbudt til forhandling,” siger Troels Lund Poulsen.
Venstre ventes indkaldt til forhandlinger om retten til tidlig pension tirsdag.
