Loven bliver overholdt. Sådan lyder beskeden fra Skatteministeriet på en række spørgsmål som Børsen Finans har stillet til SKAT og skatteminister Jonas Dahl (SF).
Spørgsmålene drejer sig om rimeligheden i, at pensionsselskaber der sender kunder væk fra de gammeldags pensionsprodukter med garanti, skal straffes med dobbeltbeskatning i fem år.
Myndighederne - herunder to erhvervs- og vækstministre - har ellers opfordret pensionsselskaberne til at få kunderne væk fra de gamle ordninger.
Kun skriftligt svar
Men hverken hos SKAT eller Skatteministeriet har det været muligt at opstøve en person, der har lyst til at tale med Børsen. I stedet er ministeriet nået frem til følgende skriftlige svar:
"Det er korrekt, at omtegning til markedsrenteprodukter (de nye pensionsprodukter, der følger udviklingen på finansmarkederne, red.) kan medføre et underskud hos pensionsinstituttet. Dette underskud kan pensionsinstituttet benytte til at nedbringe skatten af positiv indkomst i efterfølgende indkomstår. Det er helt i overensstemmelse med almindelig skatteretlige principper, at skatteværdien af underskud ikke udbetales. For pensionsinstitutter kan der dog ske udbetaling af negativ skat under særlige betingelser, hvis instituttet ikke har haft tilstrækkeligt stort afkast de efterfølgende fem år til at kunne udnytte den negative skat."
Problemet med de fem års skatteforsinkelse opstår særligt hos de selskaber, hvor alle kunderne bliver sendt væk fra de garanterede produkter på en gang. Blandt andet har pensionskasserne JØP og Industriens Pension begge lige nu hver 2 mia. kr. i udstående hos skat.
Skatten er betalt
For at sikre at garantierne under de gamle ordninger til hver en tid kunne overholdes, har pensionskunderne i årevis indbetalt til en fælles buffer som selskabet forvalter. Når garantierne droppes, forsvinder behovet for bufferen og pengene fordeles ud på de enkelte kunders opsparinger.
Pengene har selskaberne allerede betalt skat af en gang. Men ifølge loven skal pensionskunderne igen betale den såkaldt pensionsafkastskat (PAL) efter pengene lander på hver enkelt konto.
Hos både JØP og Industriens Pension har man kompenseret kunderne for den ekstra skatteregning, ved at tage pengene fra selskabernes egenkapital. På den måde bliver det selskaberne og ikke kunderne, der får et udestående med skat.
Pensionsselskaberne har fået sig forhandlet frem til, at staten forrenter pengene med en rente, der svarer til et femårig risikofrit afkast - lige nu 1,2 pct. Den aftale blev vedtaget gennem en lovændring i december sidste år.
Det har taget over et år at nå frem til aftalen, og derfor får pensionsselskaberne kun afkast i fire ud af de fem år, staten reelt låner pengene. Til sammenligning har Industriens Pension i gennemsnit givet kunderne en forrentning på 11,3 pct. siden indgangen til 2012.
Skat: God aftale
Alligevel mener ministeriet, at aftalen er god.
"For at fremme omtegningen til markedsrenteprodukter vedtog Folketinget i december sidste år en lov, der medfører, at instituttets negative skat som følge af omtegning forrentes, indtil skatten kan udbetales. Denne lovændring har Forsikring og Pension tilkendegivet har en klart positiv virkning, som de gerne anerkender," skriver ministeriet.
I et brev fra brancheorganisationen Forsikring & Pension til Folketingets Skatteudvalg forud for lovændringen, anerkender vicedirektør Carsten Andersen ganske rigtigt, at regeringen har udvist vilje til at løse pensionsselskabernes problem.
"Regeringens forslag mindsker problemet væsentligt - også selv om forslaget ikke fuldt ud tilgodeser vores ønske om anvendelse af en højere rentesats, og om at produktomdannelse til garantiniveauer over 0 også burde være omfattet," skriver Carsten Andersen.
Mindre tilfreds lød han, da Børsen talte med ham om emnet tidligere på ugen:
"Løsningen er acceptabel, men ikke tilfredsstillende, for SKAT har jo stadig pengene. Men det er væsentligt, at beløbet nu bliver forrentet," sagde han.
Også hos JØP undrede adm. direktør Torben Visholm sig over, at selskabet skal agere bank for staten i fem år.
"Grundlæggende har jeg lidt svært ved at forstå logikken. Vi har gennemført omvalg for at komme af med garantierne, som myndighederne har opfordret til. Det virker underligt, at vi skal straffes," har Torben Visholm tidligere sagt til Børsen Finans.
Kendte reglerne
Hos AP Pension blev der i efteråret afholdt et såkaldt omvalg, hvor 20 pct. af selskabets kunder valgte at kvitte de gamle ordninger. Det har betydet at AP Pension nu har 100 mio. kr. til gode hos skat.
"Jeg kendte spillereglerne, så det er ikke noget, jeg vil hyle op over," siger adm. direktør i AP Pension Søren Dal Thomsen.
"Men det er da fjollet, for det fungerer jo som en slags strafskat og både Ole Sohn og Henrik Sass har sagt, at de gerne vil af med med garantiprodukterne, fordi de er strukturelt dårlige for landet. Så giver det ingen mening med denne kompleksitet – lad os nu for afregnet," siger han.
Spørgsmålene som ministeriet ikke vil svare på
Hvis Børsen kunne have fået Jonas Dahl eller en anden ansvarlig i Skatteministeriet eller SKAT i tale ville vi have søgt svar på følgende spørgsmål:
Er det her hensigtsmæssigt?
Hvorfor betaler man ikke bare pengene tilbage med det samme?
Hvordan kan problemet overhovedet opstå?
Er det rimeligt at spise pensionsselskaberne af med et afkast på 1,2 pct.? Forhåbentlig ville det have givet et bedre afkast, hvis pengene havde været hos pensionsselskabet. I sidste ende er det jo pensionsopsparerne det går udover.
Myndighederne har selv opfordret til at pensionsgarantierne droppes. Er det så rimeligt, at de ”lydige” straffes?
Hvorfor er det rimeligt at SKAT holder på pensionsselskabernes penge i fem år?
Kunne pensionsselskaberne have undgået at komme i denne situation?
Venter I at der kommer en kontinuerlig strøm af for meget betalt skat fra pensionsselskaberne de kommende år i takt med at de gamle gennemsnitsrenteprodukter skiftes ud?
Alle spørgsmålene har været sendt pr. mail til Skatteministeriets pressefunktion. Efter at have modtaget de skriftlige svar, henvendte Børsen sig igen til ministeriet med et ønske om at få svarene uddybet. Beskeden var at pensionsbeskatning er kompliceret stof og det skriftlige svar, var det, Børsen fik.
Spørgsmålene drejer sig om rimeligheden i, at pensionsselskaber der sender kunder væk fra de gammeldags pensionsprodukter med garanti, skal straffes med dobbeltbeskatning i fem år.
Myndighederne - herunder to erhvervs- og vækstministre - har ellers opfordret pensionsselskaberne til at få kunderne væk fra de gamle ordninger.
Kun skriftligt svar
Men hverken hos SKAT eller Skatteministeriet har det været muligt at opstøve en person, der har lyst til at tale med Børsen. I stedet er ministeriet nået frem til følgende skriftlige svar:
"Det er korrekt, at omtegning til markedsrenteprodukter (de nye pensionsprodukter, der følger udviklingen på finansmarkederne, red.) kan medføre et underskud hos pensionsinstituttet. Dette underskud kan pensionsinstituttet benytte til at nedbringe skatten af positiv indkomst i efterfølgende indkomstår. Det er helt i overensstemmelse med almindelig skatteretlige principper, at skatteværdien af underskud ikke udbetales. For pensionsinstitutter kan der dog ske udbetaling af negativ skat under særlige betingelser, hvis instituttet ikke har haft tilstrækkeligt stort afkast de efterfølgende fem år til at kunne udnytte den negative skat."
Problemet med de fem års skatteforsinkelse opstår særligt hos de selskaber, hvor alle kunderne bliver sendt væk fra de garanterede produkter på en gang. Blandt andet har pensionskasserne JØP og Industriens Pension begge lige nu hver 2 mia. kr. i udstående hos skat.
Skatten er betalt
For at sikre at garantierne under de gamle ordninger til hver en tid kunne overholdes, har pensionskunderne i årevis indbetalt til en fælles buffer som selskabet forvalter. Når garantierne droppes, forsvinder behovet for bufferen og pengene fordeles ud på de enkelte kunders opsparinger.
Pengene har selskaberne allerede betalt skat af en gang. Men ifølge loven skal pensionskunderne igen betale den såkaldt pensionsafkastskat (PAL) efter pengene lander på hver enkelt konto.
Hos både JØP og Industriens Pension har man kompenseret kunderne for den ekstra skatteregning, ved at tage pengene fra selskabernes egenkapital. På den måde bliver det selskaberne og ikke kunderne, der får et udestående med skat.
Pensionsselskaberne har fået sig forhandlet frem til, at staten forrenter pengene med en rente, der svarer til et femårig risikofrit afkast - lige nu 1,2 pct. Den aftale blev vedtaget gennem en lovændring i december sidste år.
Det har taget over et år at nå frem til aftalen, og derfor får pensionsselskaberne kun afkast i fire ud af de fem år, staten reelt låner pengene. Til sammenligning har Industriens Pension i gennemsnit givet kunderne en forrentning på 11,3 pct. siden indgangen til 2012.
Skat: God aftale
Alligevel mener ministeriet, at aftalen er god.
"For at fremme omtegningen til markedsrenteprodukter vedtog Folketinget i december sidste år en lov, der medfører, at instituttets negative skat som følge af omtegning forrentes, indtil skatten kan udbetales. Denne lovændring har Forsikring og Pension tilkendegivet har en klart positiv virkning, som de gerne anerkender," skriver ministeriet.
I et brev fra brancheorganisationen Forsikring & Pension til Folketingets Skatteudvalg forud for lovændringen, anerkender vicedirektør Carsten Andersen ganske rigtigt, at regeringen har udvist vilje til at løse pensionsselskabernes problem.
"Regeringens forslag mindsker problemet væsentligt - også selv om forslaget ikke fuldt ud tilgodeser vores ønske om anvendelse af en højere rentesats, og om at produktomdannelse til garantiniveauer over 0 også burde være omfattet," skriver Carsten Andersen.
Mindre tilfreds lød han, da Børsen talte med ham om emnet tidligere på ugen:
"Løsningen er acceptabel, men ikke tilfredsstillende, for SKAT har jo stadig pengene. Men det er væsentligt, at beløbet nu bliver forrentet," sagde han.
Også hos JØP undrede adm. direktør Torben Visholm sig over, at selskabet skal agere bank for staten i fem år.
"Grundlæggende har jeg lidt svært ved at forstå logikken. Vi har gennemført omvalg for at komme af med garantierne, som myndighederne har opfordret til. Det virker underligt, at vi skal straffes," har Torben Visholm tidligere sagt til Børsen Finans.
Kendte reglerne
Hos AP Pension blev der i efteråret afholdt et såkaldt omvalg, hvor 20 pct. af selskabets kunder valgte at kvitte de gamle ordninger. Det har betydet at AP Pension nu har 100 mio. kr. til gode hos skat.
"Jeg kendte spillereglerne, så det er ikke noget, jeg vil hyle op over," siger adm. direktør i AP Pension Søren Dal Thomsen.
"Men det er da fjollet, for det fungerer jo som en slags strafskat og både Ole Sohn og Henrik Sass har sagt, at de gerne vil af med med garantiprodukterne, fordi de er strukturelt dårlige for landet. Så giver det ingen mening med denne kompleksitet – lad os nu for afregnet," siger han.
Spørgsmålene som ministeriet ikke vil svare på
Hvis Børsen kunne have fået Jonas Dahl eller en anden ansvarlig i Skatteministeriet eller SKAT i tale ville vi have søgt svar på følgende spørgsmål:
Er det her hensigtsmæssigt?
Hvorfor betaler man ikke bare pengene tilbage med det samme?
Hvordan kan problemet overhovedet opstå?
Er det rimeligt at spise pensionsselskaberne af med et afkast på 1,2 pct.? Forhåbentlig ville det have givet et bedre afkast, hvis pengene havde været hos pensionsselskabet. I sidste ende er det jo pensionsopsparerne det går udover.
Myndighederne har selv opfordret til at pensionsgarantierne droppes. Er det så rimeligt, at de ”lydige” straffes?
Hvorfor er det rimeligt at SKAT holder på pensionsselskabernes penge i fem år?
Kunne pensionsselskaberne have undgået at komme i denne situation?
Venter I at der kommer en kontinuerlig strøm af for meget betalt skat fra pensionsselskaberne de kommende år i takt med at de gamle gennemsnitsrenteprodukter skiftes ud?
Alle spørgsmålene har været sendt pr. mail til Skatteministeriets pressefunktion. Efter at have modtaget de skriftlige svar, henvendte Børsen sig igen til ministeriet med et ønske om at få svarene uddybet. Beskeden var at pensionsbeskatning er kompliceret stof og det skriftlige svar, var det, Børsen fik.
