ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Skattebøvl truer lydige pensionskunder

Gang på gang er danske pensionsopsparere blevet opfordret til at droppe de gammeldags pensionsprodukter med garanti til fordel for produkter, hvor afkastet følger udviklingen på finansmarkederne.

Både politikere og pensionsselskaber har været ivrige fortalere, da forventningen er, at markedsrenteprodukter på sigt vil give bedre afkast. Men en sag fra Industriens Pension viser nu, at en uheldig omgang skattebøvl risikerer at blive resultatet af anstrengelserne.

Tilbage i 2011 blev alle pensionskunder i Industriens Pension sendt fra gennemsnitsrente over i markedsrente. Det skete på et tidspunkt, hvor selskabet husede en pengetank på ikke mindre end 13,3 mia. kr. i opsparede midler, som pensionskunderne fik fordelt ud på hver enkelt konto.

Skatten var betalt

Pengene havde Industriens Pension allerede betalt skat af en gang. Men på grund af en
Finans
Pensionsselskab retter skatterod på 2 mia. kr.
uhensigtsmæssig lovgivning skulle pensionskunderne igen betale den såkaldt pensionsafkastskat (PAL) efter pengene var landet på hver enkelt konto - et samlet beløb på 2 mia. kr. SKAT anerkender at manøvren er uretfærdig, men kan i følge loven først tilbagebetale pengene efter 5 år - i 2017.

I brancheorganisationen Forsikring & Pension er vicedirektør Carsten Andersen utilfreds med skatterodet.

"Det er ikke rimeligt, at kunderne ender med at blive dobbeltbeskattet i en periode, men som med alt anden skattelovgivning, så er det kompliceret at finde en bedre løsning. Og sådan er reglerne altså," siger Carsten Andersen.

Han forklarer, at andre pensionskunder kan ende i samme situation, men problemets omfang afhænger i høj grad af, hvor store reserver pensionsselskabet har haft at dele ud af.

"Nogle selskaber har slet ikke haft så stor en buffer, så her vil problemet være mindre," siger Carsten Andersen.

Selv fundet løsning

Industriens Pension har nu selv valgt at tage de 2 mia. kr. fra selskabets basiskapital og fordele dem ud til kunderne. Konkret betyder det, at en kunde, der i 2011 modtog 100.000 kr. i bonus for at droppe garantien, lige nu har fået sat 15.300 kr. sat ind på sin opsparing.

Samtidig har Industriens Pension fået sig forhandlet frem til at staten tilskriver en rente på 1,2 pct. i fire ud af de fem år pengene bliver tilbageholdt. Til sammenligning har Industriens Pension i gennemsnit givet kunderne en forrentning på 11,3 pct. siden indgangen til 2012.

"Vi havde håbet på, at få pengene retur fra SKAT allerede nu, men de fandt så på en anden løsning med at de forrenter pengene. Fordi vi er så solvente, kan vi heldigvis kompensere kunderne allerede nu," siger adm. direktør i Industriens Pension, Laila Mortensen.  

Netop kunderne i Industriens Pension hører til blandt de mest mobile pensionsopsparere og derfor er det vigtigt at pengene lander hurtigt på de retmæssige ejeres konti, forklarer Laila Mortensen.

Acceptabel løsning

"Vi synes egentlig at ordningen er blevet ganske smuk, for med denne løsning kan vi genbruge vores IT, fra dengang vi udloddede i 2011. VI kunne selvfølgelig godt have ønsket os at få de penge, som staten holder, lidt bedre forrentet, men på den anden side, så er staten jo relativ risikofri at låne penge til i fem år," siger Laila Mortensen.

Hos Forsikring & Pension er Carsten Andersen også nogenlunde tilfreds.

"Løsningen er acceptabel, men ikke tilfredsstillende, for SKAT har jo stadig pengene. Men det er væsentligt, at beløbet nu bliver forrentet," siger han.

Hos SKAT henviser man til at alle regler og love er overholdt fra både pensionsselskabet og SKATs side.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis