Nye EU-regler vil lempe kravene til de danske banker for første gang i over et årti. Men de nye regler hiver samtidig “bunden med op” blandt banker i resten af Europa, og dermed bliver det finansielle system i Danmark også mere sikkert.
Det siger professor på Copenhagen Business School Jesper Rangvid, der var hovedforfatter på “Rangvid-rapporten”, om hvordan nye finanskriser bliver forhindret, og som den danske regering fik leveret i 2013.
“Hvis man ser på det på europæisk plan, så er det ikke en lempelse, for de andre lande har ikke haft krav om subordination og slet ikke på samme niveau som i Danmark,” siger Rangvid, der understreger, at myndighedernes altoverskyggende fokus det seneste årti har været på at stramme reguleringen og lukke de huller, der udløste finanskrisen.
“De andre lande nærmer sig nu os, fordi bunden bliver hevet op,” fortsætter professoren, der ikke forventer, at de nye EU-regler er første skridt mod mere deregulering.
Danmark har indtil nu insisteret på at have strengere afviklingsforanstaltninger end resten af EU. Det har blandt andet ført til, at de største danske banker har skullet have deres buffer på plads for såkaldte nedskrivningsegnede passiver allerede i 2019, mens banker i andre EU-lande kan vente til 2024.
Det betyder f.eks., at Danske Bank har udstedt 106 mia. kr. af ikkeforanstillet gæld, mens samtlige svenske banker kun har hentet 36 mia. kr. i markedet af den gældstype og de finske kun 32 mia. kr.
Det er den forskel, der nu bliver delvist udlignet, og det er derfor, man nu skal bevæge sig fra et højt niveau i Danmark, til et niveau der bliver løftet i Europa, men som ender lavere herhjemme, vurderer Rangvid.
For første gang i mere end et årti kan de danske banker se frem til at skulle lægge færre penge til side til krisepolstring, når Folketinget torsdag har førstebehandling af L109.
Ifølge Finanstilsynet vil forslaget lempe kravene til, hvor mange obligationer der kan konverteres til egenkapital, hvis en bank kommer i krise, og som bankerne skal have stående på kontoen som kriseberedskab. Den konverteringsrisiko tager investorerne sig betalt for, så når bankerne i stedet kan bruge ikkekonverterbare obligationer til at opfylde kravet, får de en besparelse.
Hvor stor bankernes besparelse på renteudgifter til den slags dyre obligationer bliver, kommer an på hvor store krav tilsynet får lov til at stille hver enkelte bank. Imidlertid vil de største banker stadig blive betragtet som meget sikre af ratingbureauet S&P, uanset hvor stor reduktionen i kriseberedskabet bliver.
“På nuværende tidspunkt regner vi ikke med, at det får en signifikant betydning for deres rating. De danske banker, vi rater, er generelt stærkt polstrede med både kapital og buffere og rigeligt med NEP-papirer,” siger Pierre-Brice Hellsing, der er direktør i S&P Global Ratings nordiske kontor i Stockholm.
Han understreger, at vurderingen af de danske banker, S&P ser på, allerede er forhøjet på grund af deres polstring, og at det sandsynligvis også vil være tilfældet, når lovændringen er på plads.
Ifølge Børsens oplysninger er det tilsynets intention at få sat kravene så højt som muligt, men det kræver dels, at man kan levere gode argumenter for hver enkelt bank, og at man samtidig kan overbevise andre myndigheder som Nationalbanken og Finansiel Stabilitet om, at det er en god idé at forhøje kravene.
