Efter at have været med til at udskrive en årlig milliardregning til bankerne for den såkaldte Arne-pension er erhvervsminister Simon Kollerup nu gået den stik modsatte vej og ændret et lovforslag, så de danske banker årligt kan spare mange hundrede mio. kr.
Det 501 sider lange forslag, der bliver førstebehandlet torsdag i Folketinget, bliver præsenteret som en samling nye krav til bankernes evne til at absorbere tab og genopbygge kapital i krisetider.
“Tilsynet kommer til at strække sig langt
Jesper Rangvid, professor på CBS
Forslagets detaljer afslører dog potentielle millionbesparelser for storbanker som Danske Bank, Jyske Bank og Sydbank, efter at regeringen og den finansielle forligskreds er gået stik imod Finanstilsynets udkast til den nye lov og en anbefaling fra Nationalbanken.
Børsen sendte fredag et skriftligt spørgsmål til erhvervsministeren om, hvorvidt lovforslaget er udtryk for “et bevidst ønske fra regeringen om at mindske bankernes regulatoriske byrder og udgifter.”
Erhvervsministeriet har henvist til Finanstilsynet, der nøjes med at konstatere, at der er tale om implementeringen af et nyt EU-direktiv.
Besparelsen kommer, ifølge lovforslaget, fordi der nu bliver sat en øvre og en nedre grænse for, hvor stor en del af de store bankers kriseberedskab – det såkaldte NEP-krav – der skal fyldes op med en særlig type obligationer, der er mere risikable for investorerne. Og dyrere for bankerne.
mia. kr. har danske banker udstedt af tabsabsorberende obligationer
Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre, Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti har valgt at fjerne en dansk særregel, der giver tilsynet lov til at bestemme kravene til de største såkaldte SIFI-banker. I stedet skal tilsynet nu komme med individuelle argumenter, der skal vurderes af flere andre myndigheder.
“Vi er glade for, at de bekymringer som vi har givet udtryk for undervejs i processen, i vidt omfang er adresseret i ministerens lovforslag,” udtaler Ulrik Nødgaard, der er direktør i bankernes brancheorganisation Finans Danmark.
Finanstilsynet har i flere år været den eneste tilsynsmyndighed i Europa, der har krævet, at bankerne kun bruger egenkapital og såkaldt ikkeforanstillede obligationer til at opfylde tilsynskravene.
Danske banker har, ifølge Finans Danmark, udstedt 156 mia. kr. af den dyrere type obligationer. Det er mere end fire gange så meget som de svenske banker. De koster som tommelfingerregel bankerne 1 procentpoint mere i rente end deres normale obligationer, så selv små justeringer af hvordan NEP-kravet opfyldes, hiver betydelige millionbeløb ud af bankernes finansieringsudgifter.
“Regeringens tilgang ville have betydet, at danske banker skulle finansiere sig dyrere end deres udenlandske konkurrenter,” siger Venstres ordfører for finansielle forhold, Torsten Schack Pedersen.
Men selvom Danmark nu kommer på linje med resten af Europa, er det stadig uklart, hvor stor bankernes besparelser bliver, siger Jesper Rangvid, der er professor i finansiering på CBS. For tilsynet skal stadig argumentere for, hvilken kapital den enkelte bank skal have.
“Tilsynet kommer til at strække sig langt,” siger professoren, der vurderer, at det er den største lettelse for bankerne siden finanskrisen.
“Lovforslaget er en balanceret afvejning mellem sektorens frygt for, at høje danske krav koster konkurrenceevne og hensynet til tilsynets hidtidige praksis, der faktisk har sikret den finansielle stabilitet. For forslaget giver tilsynet mulighed for videreføre sin særlige praksis efter konkrete vurderinger, så det bør være muligt at opretholde den finansielle stabilitet,” siger Jesper Rangvid.
