Fire redningsbåde blev sat i søen for at hjælpe dansk erhvervsliv, da coronavirussen skyllede fra øst mod vest og lukkede verden ned.
Men med ankomsten af hjælpepakkerne fulgte også frygten for, at kriminelle ville forsøge at fuske sig til personlig gevinst.
Indtil videre har Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, der populært kaldes Bagmandspolitiet, fået 62 deciderede politianmeldelser om snyd med hjælpepakkerne.
De skulle hjælpe erhvervsdrivende med eksempelvis faste omkostninger og lønkompensation til de ansatte.
I landets tredjestørste bank, Jyske Bank, har man alene lavet 100 indberetninger om mistanke om snyd med hjælpepakkerne til Hvidvasksekretariatet, skriver Jakob Ravn, der er hvidvaskansvarlig i Jyske Bank, i en mail.
“Jyske Bank har især set forsøg på misbrug af lønkompensationsordningen – der gælder særligt de udbetalinger under ordningen, der fandt sted fra primo april og 14 dage frem,” lyder det fra Jacob Ravn, der ellers ikke har nogen kommentarer.
Ifølge Bagmandspolitiet drejer 57 af de 62 anmeldelser sig om lønkompensationsordningen.
Hvidvasksekretariatet får underretninger fra bankerne, og her vurderes det, om de skal anmeldes til politiet. Ifølge Bagmandspolitiets seneste opgørelse havde Hvidvasksekretariatet i alt fået 612 underretninger sidst i juni.
Børsen har skrevet til landets største banker for at blive klogere på, hvor underretningerne kommer fra. I den nordjyske bank Spar Nord har man lavet fire indberetninger, lyder det i et mailsvar fra Ole Madsen, der er kommunikationsdirektør i banken.
“Det er jo præcis det samme, vi i forvejen gør i forhold til hvidvask, terrorfinansiering og anden økonomisk kriminalitet,” siger Ole Madsen og påpeger, det er en del af sektorens samfundsansvar.
Bankerne har de seneste år brugt milliarder af kroner på at bygge systemer, der skal opdage slynglerne, der forsøger at bruge bankerne til økonomisk kriminalitet. I Nordea har Anita Nedergaard, der er antihvidvaskansvarlig, tidligere forklaret Børsen, at de systemer hjælper i arbejdet med at fange muligt fup med hjælpepakker.
“De monitoreringssystemer, vi har opbygget de senere år, er blandt andet programmeret til at reagere på ændringer, der på den ene eller den anden måde ligger uden for normalen og dermed bryder et mønster. I de tilfælde, vi får alarmer på ualmindelige beløbsstørrelser, er det noget, der vil blive set nærmere på,” forklarede Anita Nedergaard i maj.
I dag ønsker Nordea ikke at oplyse, hvor mange indberetninger man har lavet.
“Vi er meget opmærksomme på problematikken omkring fusk med coronahjælpepakker, og som bank og branche har vi en god dialog med de relevante myndigheder om den del af opgaven, som vi kan løfte. Vi arbejder løbende med at tjekke udbetalinger til kunder, for at afdække om støttemidlerne er havnet i de forkerte hænder,” siger hun.
Heller ikke Nykredit eller Sydbank ønsker at fortælle, hvor mange indberetninger de har lavet. Men begge steder påpeger man, at man gør sit for at holde øje med kunderne.
“Vi kan helt overordnet sige, at vi har opdateret vores overvågning, så den er tilpasset den nye situation, og at vi alt i alt har oplevet et mindre antal forsøg på snyd med hjælpepakkerne,” siger Bjarne Larsen, bankdirektør i Sydbank.
Danske Bank oplyser, at det på grund af ferie ikke har været muligt at fremskaffe tal. Bagmandspolitiet regner med at udsende opdaterede tal mandag.
