Coronahjælpepakker for 300 mia. kr. får tænderne til at løbe i vand hos de økonomiske kriminelle. Nu opfordrer it-giganten SAS Institute regeringen: Lav en specialkommando i offentligt-privat regi med specialister fra Skat, Erhvervsstyrelsen, PET, Søik, politiet, revisorer, advokater samt private specialister.
“Det er fint, at ansøgninger kræver revisorerklæringer, og at ansøgerne ikke tidligere må være straffet for økonomisk kriminalitet. Men ærligt talt: Det vil ikke stoppe forbryderne,” siger Lars Kirdan, nordisk direktør for offentlige kunder i SAS Institute.
Forslaget stiller han sammen med Henrik Koch, direktør for it-gigantens kunder i bankerne, der ligesom SAS har oprustet mod hvidvask.
Hos FSR Danske Revisorer ser direktør Charlotte Jepsen forslaget som “yderst relevant.”
“Det vil give god mening at bringe de nævnte aktører sammen og skabe en kraftigere og mere systematisk overvågning end i dag. Uden en koordineret anvendelse af den mest avancerede teknologi vil kriminelle have let spil. En indsats kan køre parallelt og behøver ikke forsinke sagsbehandlingen,” siger hun.
Forslaget om en offentlig-privat specialkommando stilles samtidig med, at Erhvervsstyrelsen rekrutterer hundredvis af “kvikke, administrative medarbejdere, der hurtigt kan sætte sig ind i nye opgaver” som sagsbehandlere. Vikarerne aflønnes med 170 kr. i timen og er dermed i frontlinjen i kampen mod misbrug.
For at sikre hurtigt afløb for hjælp er kontrollen ovenikøbet suspenderet og erstattet af “efterkontrol.” Lempelsen gav torsdag og fredag afløb for samtlige ansøgninger om lønkompensation, i alt 2,6 mia. kr. Men der er en bagside:
“Hjælpepakkerne er nærmest et ønskescenarie for kriminelle. Pakkerne vil blive misbrugt på måder, vi ikke har set før, og hvis man ikke indser, at vi nu er i et kapløb med de kriminelle, så kan rigtigt mange penge gå tabt, uden at det nogensinde bliver opdaget i det nuværende setup,” siger Henrik Koch.
“Hjælpepakkerne er nærmest et ønskescenarie for kriminelle
Henrik Koch, nordisk direktør for SAS Institutes kunder i banksektoren
Erhvervsminister Simon Kollerup (S) har løbende erkendt risiko for svindel. I et skriftligt svar fra Erhvervsministeriet oplyser man, at Erhvervsstyrelsen, Søik og Skattestyrelsen har etableret et samarbejde om kontrol og udveksling af data.
“Dette samarbejde består blandt andet af en hurtig udveksling af oplysninger, så vi kan identificere svindel og komme efter dem, der misbruger ordningerne.” I øvrigt er der afsat 50 mio. kr. til at opbygning af bl.a. “machine learning-kontroller, som skal finde svigsmønstre, der er vanskelige at finde i den manuelle sagsbehandling,” lyder det.
EU-landenes hjælpepakker for hundredvis af milliarder kroner får det til at løbe koldt ned ad ryggen på Europol og andre svindelbekæmpere. Eksempelvis i det britiske statsministerium, Cabinet Office, der nyligt advarede mod særlig høj risiko for svindel lige nu.
Ifølge SAS bør en specialkommandos tilgang være datadrevet og hybrid.
Flere analytiske teknikker skal i brug, bl.a. anomali-detektion, prædiktiv modellering, social netværksanalyse, kunstig intelligens, machine learning og tekstanalyse.
mia. kr. er den nuværende værdi af coronahjælpepakkerne. Torsdag og fredag blev der udbetalt 2,6 mia. kr. i lønkompensation
“Modstanderne er meget dynamiske og er altid et skridt foran. Det stiller krav til lynhurtigt at kunne identificere nye mønstre og lukke hullerne,” siger Henrik Koch.
Avanceret it er nøglen, og SAS lægger ikke skjul på, at antisvindelindsats er forretning.
“Men erfaringsmæssigt er misbruget i gennemsnit mindst 2 pct. af de beløb, der udbetales. Ved 300 mia. kr. er risikoen altså mindst 6 mia. kr. Så eventuelle investeringer vil være til at overse,” siger Henrik Koch.
