De milliarder af kroner, som bankerne de seneste år har investeret i systemer til overvågning af betalinger og forhindring af hvidvask, kan også bruges til at opdage mistænkelige udbetalinger fra staten til virksomheder.
“De monitoreringssystemer, vi har opbygget de senere år, er blandt andet programmeret til at reagere på ændringer, der på den ene eller den anden måde ligger uden for normalen og dermed bryder et mønster. I de tilfælde, vi får alarmer på ualmindelige beløbsstørrelser, er det noget, der vil blive set nærmere på,” forklarer Anita Nedergaard, der er chef for Nordea Danmarks antihvidvask-enhed.
Hun forklarer, hvordan systemerne er strikket sammen:
“Vores systemer er sat op til at kunne overvåge mistænkelig adfærd
Niels Bang-Hansen, erhvervskundechef, Danske Bank
“Et tænkt eksempel kunne være: En kunde har typisk indtægter i sin forretning på 100.000 kr. om måneden. Der kommer nu indgående transaktioner på 500.000 kr. I det tænkte eksempel ville vi se nærmere på en forklaring på det mønsterbrud. Er der ikke en fornuftig forklaring, indberetter vi sagen til Hvidvasksekretariatet,” lyder det fra Nordeas Anita Nedergaard.
Også Danske Bank holder løbende øje med, hvad der går ind på virksomhedernes konti.
“Vores systemer er sat op til at kunne overvåge mistænkelig adfærd og transaktionsmønstre, og vi indrapporterer løbende til myndighederne. Det arbejde fortsætter uændret i den nuværende udfordrende situation for samfundet, og vores systemer kan også være med til at fange noget af den mistænkelige adfærd ved svindel med hjælpepakker,” siger Danske Banks chef for danske erhvervskunder, Niels Bang-Hansen.
“Ser vi det, indrapporterer vi selvfølgelig også det på lige linje med al anden mistænkelig adfærd til myndighederne,” fortsætter han.
Bankerne pointerer, at de ikke kan eller vil vurdere, hvad den enkelte kunde har ret til i kompensation. Det er statens opgave. Men de kan indberette mistænkelige forhold.
