Det internationale KPMG sætter alle sejl ind for at genskabe en ny version af sig selv i Danmark. E-mails fra den globale kæde er ifølge Børsens oplysninger, tikket ind i indbakken hos medarbejdere og partnere på de danske KPMG-kontorer.
Det sker efter, KPMG Danmark og EY har annonceret, at de to giganter går sammen for at skabe det andenstørste revisionshus herhjemme. Og selvom KPMG i dag er større end EY, så bliver det under EY-navnet, at revisorgiganten fortsætter.
KPMG-netværket er dermed uden en dansk afdeling fra næste år, hvor dørskilte og brevpapir bliver prydet med EY-logoer. Og det er ikke en del af strategien hos det internationale KPMG, der vel og mærke ikke vidste besked om fusionen, før den blev meldt offentligt ud.
Vil holde fast
I mails udtrykker KPMG's globale top nu håb om, at nogle af de danske KPMG-ansatte ønsker at blive under KPMG's faner, når den danske del af kæden, med 48 partnere i spidsen, fusionerer med EY.
Det erkender kommunikationschef for KPMG Global, Brian Bannister.
”Det er korrekt, at vi har sendt en sådan mail til medarbejderne i KPMG Danmark,” siger Brian Bannister.
Han har også tidligere udtrykt samme forhåbning over for Børsen:
“I det internationale KPMG tror vi på, at en stor del af de 1400 medarbejdere vi har ansat i Danmark, fortsat vil blive i KPMG.”
Og fremtidens strategi for KPMGs position på det danske revisormarked er klar.
”KPMG skal skabe en virksomhed, der har samme styrke og størrelse som KPMG Danmark har i dag. Hvis ikke større,” siger Brian Bannister.
KPMG-boss forventer opsigelser
Seniorpartner, adm. direktør i KPMG og en af hovedarkitekterne bag fusionen med EY, Jesper Koefoed, er overbevist om, at KPMG-netværket allerede nu arbejder på en løsning, der betyder, at revisionshuset bliver på det danske marked.
"KPMG –netværket forbliver sikkert repræsenteret med et nyt selskab i Danmark og er formentlig, mens vi taler, i gang med at etablere et firma. Enten ved at stifte et nyt selskab, eller ved at forhandle om et samarbejde med andre parter,” siger Jesper Koefoed.
Han har tidligere udtalt til Børsen, at KPMG vil få brug for omkring 100-120 ansatte til at håndtere de udenlandske kunder. Nogle af dem vil komme fra KPMG, forklarer han.
Høj tilfredshed blandt de ansatte
Topchefen har også selv modtaget mailen fra det internationale kontor.
"Jeg læser mailen, der blev sendt i onsdags, således, at KPMG International er rigtig ærgerlige over, at vi træder ud. Og en vis skuffelse skinner igennem. Derudover roser de vores forretning og skriver, at vi har en stærk position og en høj medarbejdertilfredshed. Det er vi jo glade for," siger Jesper Koefoed.
KPMG Danmark søger sammen med EY for at styrke sig på den internationale scene, hvor EY står stærkere.
Omvendt har EY klaret sig mindre godt på det danske marked, og har over det seneste år mistet markedsandele, ligesom flere partnere er søgt væk og revisionshuset har måttet fyre.