ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Udbryderkonge skyder igen mod KPMG-krigserklæring

48 partnere med ejerskab i KPMG Danmark er gået uden om deres internationale hovedkontor, og tager ca. 100 partnere, 1400 ansatte og en milliardstor omsætning med over til rivalen Ernst & Young (EY).

Det er ikke gået ubemærket hen på den globale hovedkontor, hvor bestyrelsesformand Michael Andrew har blæst til kamp for at bevare en position på det danske marked.

Han tror på, at en stor del af de danske KPMG-partnere og medarbejdere vælger at være med til rejse et nyt KPMG selskab i Danmark.

"Vi tror på, at en del af de partnere, som ikke har ejerskab i KPMG, og en del af den eksisterende medarbejderstab vælger at blive i KPMG. Vi forpligter os til at bevare en stærk, effektiv og fokuseret virksomhed i Danmark,” siger Michael Andrew til Børsen.

Går galt i byen

Men de forhåbninger skyder adm. direktør for KPMG i Danmark og den centrale spiller i fusionen med EY, Jesper Koefoed, nu ned.

Virksomheder
Global KPMG-boss klar til dansk revisorkrig
"Michael Andrew går noget galt i byen. Partnerne har en ansættelseskontrakt hos os. Kontrakterne har nogle opsigelsesvarsler, som ikke er korte, og derudover har de nogle kundeklausuler, som er på 18 måneder. Det tager de med til EY, med mindre de siger op," siger han til Børsen.

Han mener, at formanden får svært ved at rekruttere i den partnerkreds, som Jesper Koefoed råder over.

"Derfor kan en partner fra os først tiltræde i løbet andet halvår 2014," siger Jesper Koefoed.

Svært at kapre partnere i det gamle KPMG

KPMG internationale afdeling arbejder allerede på at etablere en ny forretning i Danmark, da det danske marked er vigtigt for selskabet. Men hvilken taktik selskabet vælger, vil man ikke oplyse.

Jesper Koefoed vurderer, at det bliver svært, hvis de vil shoppe ekspertise i hans kreds af partnere.

”Hvis et nyt KPMG skal tilbyde international rådgivning, så skal de højst sandsynligt rekruttere nogle nye partnere for at få den ekspertise. De folk skal rekrutteres fra os, eller hos nogle af vores konkurrenter,” siger Jesper Koefoed.

De opsigelseskontrakter og kundeklausuler som Jesper Koefoeds partnerkreds er er udstyret med, gør dem ifølge Børsens oplysninger meget svære og dyre at rekruttere. Derfor er det højst sandsynligt i virksomheder som Deloitte og PwC, at det nye KPMG skal kigge efter den kapacitet, der skal få dem tilbage i revisorkampen.

Svært at overtale

Teddy Wivel, der er tidligere partner og bestyrelsesformand i Ernst & Young, mener , at det er "meget lidt sandsynligt", at bestyrelsesformanden for KPMG's globale netværk har held med at overtale nogle af de nuværende KPMG-partnere til at fortsætte under KPMG's faner, når resten af organisationen rykker sammen med EY.

"Ud over de kunder som en pågældende partner har fra KPMG International, har han eller hun formentlig også et antal danske kunder. Jeg vil tro, at de vil miste mere ved at sige farvel til de danske kunder, end ved at give afkald på de kunder, der kommer fra den internationale del af KPMG International."

Han henviser til, at de kunder som KPMG's internationale del har i andre lande, betjener den danske del af KPMG i dag i Danmark. Det stopper med fusionen med EY.

"Og at ende med at sidde meget få mennesker på et dansk KPMG-kontor og kun revidere internationale kunder, det tror jeg ikke, at mange vil finde attraktivt," siger Teddy Wivel.

Rykker alle mand til EY

Stemningen blandt Jesper Kofoeds medarbejdere og partner, er ifølge ham selv, rigtig god. Og derfor ser han det også som urealistisk, at en masse medarbejdere vil sige op for at blive en del af et nyt KPMG.

Virksomheder
Stein Bagger-sag klæber til KPMG-afhoppere
”Medarbejderne og partnerne er ansat hos os i dag, så hvis de bliver, så bliver de en del af EY. Hvis de skal ind i et nyt selskab, som det internationale KPMG stifter i Danmark, så skal de ophøre deres ansættelsesforhold hos os,” siger Jesper Koefoed.

”Jeg har holdt medarbejdermøder, og når jeg har været færdig, så har folk klappet. Når jeg har holdt møder med indehaverne, så har der været enstemmig vedkendelse, og de har klappet. Det ser rigtigt ud," siger Jesper Kofoed.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis