Selvom de er største part i ægteskabet, bliver det de ansatte i KPMG, der skal rette ind under de gule faner hos Ernst & Young (EY).
En omsætning og medarbejderstab, der er tæt på tre gange større, vejer mindre end et internationalt stærkere netværk. I fusionen af KPMG og EY bliver det KPMG-kontorer, der skal skifte ham.
Men det er mere end brevpapir og dørskilte, der skal skiftes ud. KPMG-partnere og revisorer kan godt forberede sig på grundlæggende ændringer - blandt andet i den måde, de bliver målt og aflønnet.
"Der er meget stor forskel på KPMG-systemet, hvor den enkelte virksomhed har meget stor selvstændighed, og EY-systemet, hvor der er en central enhed, der styrer en stor del fra London," forklarer Teddy Wivel, der er tidligere formand og partner i Ernst & Young og i dag rådgiver for flere bestyrelser.
"EY vil blande sig i en lang række ting, som KPMG skal til at bruge. Det er lige fra kvalitetskontrol til partnernes aflønningssystem, revisionsmanualer – ja det hele. Det er utrolig omfattende."
Det er en udfordring
Partnere og ansatte vil ikke mærke det i deres daglige arbejde i forhold til kundekontakt og de grundlæggende revisionsregler, fastslår Teddy Wivel, men arbejdsredskaberne bliver ændret.
Jesper Koefoed, seniorpartner og adm. direktør i KPMG, anerkender, at der ligger en stor opgave i sammenkøringen af de to revisionshuse.
"Vi har endnu ikke påbegyndt integrationen. Men det er klart, at det er en udfordring, at de systemer, vi har i KPMG Danmark, nu skal slås sammen med EY's internationale systemer," siger han.
Det er blandt andet nye økonomisystemer, IT-systemer, mailsystemer og markedsføringssystemer, som nu skal ensrettes.
"Heldigvis får vi 400-500 EY-medarbejdere med i fusionen, som kan de her systemer uden ad, så det bliver nemmere for os 1400, der kommer fra KPMG," siger Jesper Koefoed.
Samme regler gælder
Han understreger, at kunderne ikke kommer til at opleve ændringerne.
"Det er de samme regler, vi skal leve op til i revisorlovgivningen osv., så langt hen af vejen vil det her betyde, at vi skifter brevpapir. De fleste kunder vil ikke opleve den store forandring," siger Jesper Koefoed.
Det er stadig KPMG, der er storebror i den nye familie. Og en stærk kundebase er et rigtigt godt kort at have med sig i en revisorfusion.
Det er da også EY Global, der står for finansieringen af hele sammenlægningen.
"KPMG Danmark har en lang og stærk tradition for at passe de store, børsnoterede selskaber. Og det er noget som EY omvendt mangler, så der er også nogle af de værdier, som KPMG har, som vil bliver videreført," siger Teddy Wivel.
Fik aldrig hul
Selvom EY er et stort brand internationalt, har selskabet traditionelt taget sig af små og mellemstore virksomheder frem for store børsnoterede på det danske marked.
"Det er en af grundene til, at EY Danmark ikke har haft så stor en succes. De fik aldrig hul på markedet for store børsnoterede selskaber," siger Teddy Wivel.
Jesper Kofoed har selv meldt ud, at han forventer at fortsætte som direktør i EY Danmark i halvandet års tid. Herefter vides det ikke, hvilken position, han vil besidde. Men i branchen gætter man på, at det kan blive en central post i EY's nordiske del.
Ingen af parterne har lyst til at afsløre, hvor stor en økonomisk post, det vil være, at lægge de to revisionsfirmaer sammen.