ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Ekspert: Skyl ikke garantier ud med badevandet

Bare fordi renterne er lave, er der ingen grund at skylle et ellers godt og sikkert produkt ud med badevandet.

Ifølge professor i forsikringsmatematik ved Københavns Universitet, Mogens Steffensen, er det præcis den risiko, man løber, hvis landet største pensionspengetank, ATP, med et snuptag løsnes for de garantier, der er givet til fremtidens pensionister.

Finans
Rangvid til ATP: Drop garantier før det er for sent
Tidligere på ugen var CBS-professor og hovedarkitekt bag det såkaldte Rangvid-udvalg, Jesper Rangvid, ellers ude med en opfordring til ATP om at få droppet garantierne hurtigst muligt.

Flere grunde

Argumentet er både, at det vil give ATP større investeringsfrihed, putte penge ned i kassen her og nu og undgå at tab forårsaget af stigende renter.

For at beskytte garantierne har ATP siden 2002 været nødt til at investere tungt i såkaldte renteafdækningsinstrumenter. Så længe renterne falder har den strategi vist sig, at være ganske god. Men nu hvor renterne så småt kravler op ad igen giver afdækning minus. I 2013 drænede afdækningsvirksomheden således ATP for 42 mia. kr. Til sammenligning gav samme forretning da renterne i 2011 var i frit fald et afkast på 108 mia. kr.

Finans
ATP taber 42 mia på garantierne
Men selvom renteafdækningerne lige nu volder problemer, kan strategien bagved fortsat være fornuftig, mener Mogens Steffensen.

Svært at ramme markedet

"Det med at tro, man kan spinde guld ved at sælge et instrument og købe et andet, beror på, at man kan forudse, hvor fremtidens kapitalgevinster findes. Den præmis tror jeg fundamentalt ikke på," lyder det fra Mogens Steffensen. 

Om et salg af renteafdækningsinstrumenterne er fornuftigt afhænger i høj grad af, om renterne stiger eller ej.

"Det kan godt være, de gør - det kan også være, de ikke gør. Under alle omstændigheder laver man et væddemål, og jeg tror ikke på, at man på forhånd kan vide, hvornår timingen af sådan en omlægning er klog," siger Mogens Steffensen.

Finans
ATP-boss hylder garanti-debat
Skal ATP droppe garantierne, bør beslutningen derfor træffes på en helt anden baggrund end timing af markedet.

"Det skal være fordi, man finder et nyt produktdesign hvor afkast/risiko-profillen i investeringen matcher ATP-kundernes behov bedre end i dag," lyder det fra professoren, der understreger at garantierne sikrer en vis investeringsdisciplin.

Disciplin er nødvendigt

Og netop disciplin er ikke så tosset, når der er tale om investering af landets største pengetank, hvis helt overordnede formål er at beskytte danskerne mod fattigdom i alderdommen.

"Det kan godt være, at selskabernes synes, markedsrenter er smart af forskellige grunde, men man skal være påpasselig med, at produkterne også gør det, som kunderne har brug for. Især for ATP, der ikke bliver stresset helt så skarpt fra Finanstilsynets side som de øvrige pensionsselskaber, er en vis
Finans
Forbrugernes vagthund bakker ATP-strategi op
selvpåført investeringsdisciplin helt på sin plads. At påføre den ved at love kunderne en bestemt ydelse giver god mening" siger Mogens Steffensen.

Han påpeger, at de knap 500 mia. kr. som ATP lige nu har placeret så garantierne med stor sikkerhed kan overholdes, hverken bliver mere eller mindre værd af at gå fra en investeringsstrategi til en anden.

"Garantierne gør, at ATP har nogle forpligtigelser som betyder, at de er nødt til at investere i afdækningsinstrumenter. Vi kan godt kollektivt aftale, at der skal en anden strategi til, men det bliver de 500 mia. kr. hverken mere eller mindre værd af."

"Investeringsstrategien styres lige nu i høj grad af garantierne. At det i praksis betyder, at ATP må gøre brug af instrumenter til renteafdækning – jamen sådan er det. Det betyder bare, at der investeres i nogle finansielle instrumenter, som nogle gange går godt og andre gange går skidt. Bevæger man sig over i markedsrenteprodukter skal der også investeres i noget, der både kan tab og gevinst. "









Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis