ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

ATP-boss hylder garanti-debat

Se at komme af med garantierne. De er alligevel bare en hæmsko og stiger renterne kan det koste dyrt, at beholde dem.

Sådan lød opfordringen fra CBS-professor og hovedarkitekten bag den såkaldte Rangvid-rapport, Jesper Rangvid, tidligere på ugen til landets største pensionspengetank ATP.

Nu har ATP så fremlagt årsregnskab. Her står det klart at den såkaldte afdækningsvirksomhed, der har
Finans
Rangvid til ATP: Drop garantier før det er for sent
til formål at beskytte garantierne i 2013 har drænet ATP's formue for 32 mia. kr.

For at undgå lignende store tab har ATP i løbet af efteråret ændret strategi og solgt ud af blandt andet udenlandske statsobligationer og renteswaps, der bruges til renteafdækning. I alt frigiver det godt 100 mia. kr. af den knap 500 mia. kr. store buffer, der kan bruges til at investere mere frit.

Dermed imødeser ATP nu de kritiske røster, men beholder samtidig garantierne.

Adm. direktør i ATP Carsten Stendevad hilser debatten om garantierne velkommen.

"Det er fair nok, at vi bliver kritiseret for vores strategi, men man skal bare lige huske at spørge sig selv: Hvor gode er garantierne," siger Carsten Stendevad, der selv kalder de løfter, ATP har givet alle kommende danske pensionister for "ikke bare sikre, men også gode."

Vil beholde garantier

Han afviser samtidig kategorisk at skulle have et ønske om at komme helt af med garantierne.

"For ATP er det vores rolle at skabe sikkerhed - derfor har vi garantierne. Jeg siger ikke, at alle pensionsselskaber i hele verden skal have garantier som ATP. Jeg synes faktisk, det er smukt, vi har forskellige modeller," siger ATP-direktøren og understreger, at grundtryghed er et nøgleord for ATP's virke.

"Det er klart at med et år, hvor aktierne er oppe som i 2013, kan det være svært at forstå, man ikke skal satse, men lad os se, når markedet falder og de første pensionister får et brev ind ad døren, hvor der står - det bliver lige 30 pct. mindre i pension," lyder det fra Carsten Stendevad.

Så der har ikke været en politisk diskussion om at komme helt af med garantierne?
"Som jeg har sagt, så har vi nogle gode garantier."

Kan man forestille sig I laver samme manøvre om 10 år.
"Man kan forestille sig alle mulige ting, men vi er rigtig glade for det, vi har gjort i 2013."


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis