Danmark var lukket ned. Befolkningen blev bedt om at holde sig hjemme fra arbejde, og den finansielle sektor om at udvise ansvarlighed. Det betød blandt andet at droppe at betale udbytte.
Derfor vakte det opsigt, da Danske Andelskassers Bank (DAB) stod fast på at udbetale 98 mio. kr. til aktionærerne.
Det kontroversielle udbytte var en del af en aftale, som banken lavede med to ejerfonde, der i 2019 reddede DAB ud af kløerne på Spar Nord, der var klar til at købe banken.
De to ejerfonde kom Spar Nord i forkøbet ved at deltage i en rettet aktieemission, der samlet løb op i 241,3 mio. kr. Men inden fondene skød penge ind i DAB, blev de stillet en ny udbyttepolitik i udsigt, viser en aktindsigt, som Børsen har fået.
“DAB's bestyrelses beslutning om overgang til denne udbyttepolitik er efter det oplyste helt afhængig af gennemførelsen af den førnævnte rettede emission,” skriver de to fondes advokat til Erhvervsstyrelsen, som skal godkende, når erhvervsdrivende fonde foretager “ekstraordinære dispositioner”.
“Såfremt Fondene ikke modtager samtykke til disposition og således til at deltage i den nævnte kapitalforhøjelse, vil det med høj grad af sandsynlighed forventes, at Spar Nord, som har offentliggjort at ville give et offentligt tilbud til samtlige aktionærer i DAB om at ombytte deres aktier med aktier i Spar Nord, dels vil afgive dette tilbud og dels vil opnå accept heraf hos en betydelig del af de nuværende aktionærer i DAB,” skriver advokaten.
25. marts gav Erhvervsstyrelsen samtykke, så ejerfondene kunne låne penge til at købe nye aktier. Samme aften gennemførte DAB emissionen og meldte ud, at bestyrelsen havde vedtaget en udbyttepolitik, hvor 30-50 pct. af overskuddet skal udbetales til ejerne.
Oplysningerne vækker opsigt, mener Lars Krull, der er bankekspert på Aalborg Universitet.
I årsregnskabet 28. februar og i en meddelelse 1. marts havde DAB oplyst, at man ville udforme en politik, der gav “mulighed for udbytte for de kommende år”, men ingen detaljer var meldt ud til markedet før i forbindelse med emissionen.
“Jeg synes, at det er blevet fortiet noget. DAB har sagt, at de havde en udbyttepolitik. Men fondene har i virkeligheden sat sig i en position, så banken ikke har råd til at agere som en almindelig bank,” siger Lars Krull.
Det blev tydeligt under coronakrisen, mener bankforskeren.
“Bankerne blev jo opfordret til ikke at udbetale udbytte, men det gjorde DAB alligevel, og man var endda nødt til at lave endnu en kapitaltilførsel. Det, synes jeg, er ærgerligt,” siger Lars Krull.
Formanden i DAB, Anders Howalt-Hestbech, skriver i en mail, at overskuddet hører hjemme i aktionærernes lommer efter et historisk godt resultat. Samtidig påpeger han, at regeringen sendte penge i omløb for at stimulere forbruget i Danmark i coronakrisen:
“I den forstand kan det give en stille undren, at banker, som har kapitalforholdene i orden, ikke skulle måtte belønne deres aktionærer,” skriver han.
Han oplyser, at investorerne i kapitalforhøjelsen var informerede om, at der var en udbyttepolitik på vej.
“Niveauet blev endeligt besluttet, da det stod klart, at emissionen kunne gennemføres – og dette blev meldt ud øjeblikkeligt.”
Hvis ikke fondene havde kunnet deltage, havde investorsammensætningen “set lidt anderledes ud”, skriver han og afviser, at udbyttet blev vedtaget for fondenes skyld.
Læs hele de skriftlige svar fraformand Anders Hestbech-Howalt her.
De to fonde er ikke vendt tilbage på Børsens henvendelser.
