Danske Andelskassers Bank (DAB) udbetalte i april – midt under nedlukningen af Danmark – et samlet udbytte på 98 mio. kr., selvom regeringen havde opfordret bankerne til at lade være.
En aktindsigt viser nu, at to ejerfonde blev stillet et udbytte i udsigt allerede fra 2019, hvis de i marts deltog i en kapitalforhøjelse og dermed afskærmede opkøbsivrige Spar Nord fra at kunne købe DAB.
Børsen ville stille en række spørgsmål til formand Anders Howalt-Hestbech. Gennem en pressemedarbejder har han svaret på mail.
Her kan man læse svarene.
Hvornår finder I præcis ud af at udbyttepolitikken skal være på 30-50 pct.? Og hvorfor er det ikke meldt ud, hvis man har vidst det før?
“Allerede i årsrapporten for 2018 (udsendt den 28. februar) skrev vi: “Bestyrelsen har i 2019 til hensigt at fastlægge en udbyttepolitik for Danske Andelskassers Bank, da det er bestyrelsens vurdering og forventning, at der med baggrund i bankens økonomiske situation og den forventede markedssituation vil være mulighed for udbytte for de kommende år.” Niveauet blev endeligt besluttet, da det stod klart, at emissionen kunne gennemføres – og dette blev meldt ud øjeblikkeligt,” skriver Anders Howalt Hestbech.
Hvad var der sket, hvis de to ejerfonde ikke havde været med i emissionen?
“Så havde investorsammensætningen i kapitalforhøjelsen set lidt anderledes ud.”
Var ejerfondene informeret om, at de ville få et udbytte for 2019, hvis man gik med til emissionen?
“Investorer til kapitalforhøjelsen var informeret om, at der ville komme en udbyttepolitik, som vi i øvrigt også fortalte om allerede i forbindelse med årsrapporten for 2018. Du kan i sagens natur ikke fastlægge et udbytte før året er gået, og man kender det endelige resultat.”
Der står i styrelsens svar – samtykket – at DAB har vedtaget udbytte for 2019?
“Faktum er, at det var en udbyttepolitik, der blev vedtaget. Det er op til generalforsamlingen af beslutte udbytte – hvilket skete i april måned 2020.”
Af en aktindsigt, som Børsen har fået, giver Erhvervsstyrelsen samtykke til, at de to ejerfonde optager lån for at kunne deltage i emissionen. I begrundelsen for samtykket, skriver Erhvervsstyrelsen, at det bl.a. beror på, at der er vedtaget en udbyttepolitik.
Har man så ikke bundet sig til at betale udbytte?
“Nej. Det, vi skal forholde os til, er, at vi har vedtaget en politik, hvor vi har til hensigt at udbetale et udbytte i intervallet 30–50 pct. af årets resultat efter skat og efter renter til hybrid kernekapital. Det er på linje med andre børsnoterede, finansielle virksomheder. Det vil sige, at der jo i sagens natur skal være et positivt resultat, at bankens kapitalplan kan rumme det – og at det godkendes af en generalforsamling.”
Anders Howalt-Hestbech sagde i april 2020, at man ikke tilrettelægger udbytte efter enkeltaktionærer. Så det er ikke for, at fonden kunne servicere lån?
“Nej. Vi har vedtaget en udbyttepolitik, fordi vi gerne vil være en interessant aktie at investere i,” skriver formanden.
“Vi har vedtaget en udbyttepolitik, fordi vi gerne vil være en interessant aktie at investere i
Anders Howalt-Hestbech, formand i DAB
DAB, Sparekassen Sjælland-Fyn og Ringkjøbing Landbobank er de tre banker, der har udbetalt udbytte i år. Både Sparekassen Sjælland-Fyn og Ringkjøbing Landbobank gjorde det dog før, at Danmark lukkede ned, og bankerne blev opfordret til at holde igen.
Kort før DAB udbetalte udbyttet for 2019 på 98 mio. kr. måtte banken igen i markedet for at rejse kapital. Her gennemførte man endnu en rettet aktieemission, der løb op i 80 mio. kr.
Hvorfor holdt man ikke på pengene?
“Vi har den holdning, at når man har et historisk godt resultat og har råd til at give udbytte – set op mod de kapitalmæssige forhold, så hører pengene hjemme i aktionærernes lommer.”
Under coronakrisen bad blandt andet Finanstilsynet og ECB bankerne om at holde på udbyttet i en tid, hvor der var meget usikkerhed. Statsminister Mette Frederiksen (S) bad ligeledes bankerne om at gemme overskuddet i stedet for at forgylde aktionærerne.
“Ja, regeringen henstillede til hvordan en privat virksomhed skulle forholde sig i forhold til dens ejere. Selvsamme regering har efterfølgende besluttet at sende penge i omløb for at stimulere forbruget i Danmark. I den forstand kan det give en stille undren, at banker, som har kapitalforholdene i orden, ikke skulle måtte belønne deres aktionærer. Vi er jo ikke en virksomhed, som har modtaget penge fra nogle af de statslige støtteordninger. Havde vi været det, synes jeg, det havde været en anden sag,” skriver DAB-formand, Anders Hestbech.
De to fonde er ikke vendt tilbage på Børsens henvendelser. 2019-regnskabet for Fonden for Andelskasserne i Område Nord viser, at fonden til sikkerhed for bankgælden har stillet 8,8 mio. DAB-aktier med en samlet værdi på over 58 mio. kr.
De to ejerfonde har som erklæret mål at bevare DAB som et konkurrencedygtigt og velkonsolidereret pengeinstitut. Samtidig skal de med udbytte fra DAB dele penge ud til velgørende formål i DAB's lokalområde, som strejker sig fra Thy til Sønderborg og Aarhus til København.
