Danske virksomheder kender ikke nødvendigvis til pfas i deres egen produktion og alternativerne eksisterer ikke i dag, advarer virksomheder og Dansk Industri

“Hvis pfas-stofferne forsvandt i morgen, ved jeg ikke, hvad vi skulle gøre, eller hvad vores kunder skulle gøre,” lyder vurderingen fra direktør i LBH International, Rune Lindholm Hansen.

Industriens vidunderprodukt har nået danske æg

LBH International er en af de mange danske virksomheder, der producerer produkter, der afhænger af de meget udskældte stoffer, der i dag indgår i alt fra membraner til smørelse og beskyttelsestøj i de danske virksomheder.

“Kunderne vil stadig have et behov, og der er ikke nogle reelle alternativer til de stoffer, som de eller vi kan gå ud og købe i dag,” fortsætter han.

Ligesom mange andre steder i industrien er en udfasning af stofferne hverken på tegnebrættet eller en reel mulighed i virksomheden. De samme egenskaber, der har gjort stofferne til industriens foretrukne siden 1950’erne, gør dem stadig uundværlige den dag i dag.

Faktaboks Pfas-stoffer Perfluorerede og polyfluorerede alkylstoffer (pfas) er menneskeskabte fluorstoffer, der akkumuleres over tid i mennesker og i miljøet. “Evighedskemikalier” kaldes stofferne, da de ikke bliver nedbrudt i kroppen og kun langsomt bliver udskilt. Hvor skadelige fluorstofferne er, afhænger af koncentrationen i kroppen. De kan føre til forhøjet kolesterol, nedsat fødselsvægt og nedsat antistofrespons ved vaccination af børn. Pfas mistænkes for at øge risikoen for hormonforstyrrelser og flere kræftformer. Der findes ca. 12.000 forskellige slags pfas-stoffer. Pfas bruges bl.a. i fødevareemballage, brandslukningsskum, imprægnering af tekstil og maling. I 2020 blev tilsætning af fluorerede stoffer til fødevarekontaktmaterialer af papir og pap forbudt i Danmark.

Det betyder, at alt fra industriens maskiner til livsvigtigt medicinsk udstyr i dag afhænger af stofferne. Det til trods for, at de potentielt sundhedsskadelige stoffer i dag dukker op i alt fra økologiske æg til havskum og danskernes blodbaner.

Endnu er ganske få stoffer ulovlige at bruge i EU, da deres sundhedsskade er påvist, men stofgruppen pfas dækker over ca. 12.000 forskellige stoffer med forskellige fluorforbindelser.

De bliver blandt andet brugt i forseglinger, som det er tilfældet hos LBH International. Virksomheden bruger de pfas-holdige stoffer i deres såkaldte kompensatorer, der bruges som fleksible elementer i industriens produktion, hvor ufleksible metalrør alene ville blive beskadiget af bevægelser i udstyret. Det stiller store krav til materialet, der skal være væske- og gastæt, kunne holde tryk og temperatur, være fleksibelt og samtidig modstå syrer eller andre aggressive stoffer i rørene.

Lange udsigter for EU-forbud mod evighedskemikalier

På samme måde er stofferne afgørende for at smøre industriens maskiner og til at overfladebehandle alt fra arbejdstøj til medicinsk udstyr, der skal sky vand og fedt som en teflonpande, forklarer chefkonsulent i Dansk Industri, Helle Westphal. Hun beskæftiger sig blandt andet med den europæiske kemikalielovgivning, hvor Danmark netop har været med til at foreslå en stramning i forhold til fluorstoffer.

“Pfas bliver brugt stort set alle steder i industrien, fordi det er stoffer, der har tekniske egenskaber, der kan gøre materialer vandafvisende og fedtafvisende. Samtidig kan det betyde, at de kan tåle høj varme, friktion eller kemiske påvirkninger,” siger hun.

Det betyder, at en lang række danske virksomheder bruger stofferne, især indirekte gennem underleverandørers produkter på samme måde som LBH International. Der er imidlertid ikke krav om at deklarere brugen, hverken i forbrugerprodukter eller i industrien, hvorfor der ikke findes et overblik over udbredelsen.

Som den europæiske lobbyorganisation for stofgruppen – Fluoroproducts and PFAS for Europe – fremhæver, bliver stofferne brugt i alt fra flyindustrien til sundhedssektoren og i tekstiler og vedvarende energi.

Netop nu bliver den europæiske kemikalielovgivning Reach-revideret. Samtidig har Danmark sammen med Tyskland, Nederlandene, Norge og Sverige foreslået et bredt forbud mod pfas-stoffer.

Tilbage står spørgsmålet, hvilke industrielle anvendelser af de udskældte stoffer der vil blive vurderet som samfundskritiske. Blandt andre en koalition af vandforsyninger beder i et høringssvar til EU om en snæver fortolkning af udtrykket samfundskritisk.

Men selv hvis man fortolker begrebet snævert, er det svært at vurdere, hvor mange virksomheder der vil være undtaget, påpeger Helle Westphal.

“Når der ikke har været pligt til at oplyse om en lang række fluorstoffer, betyder det også, at mange virksomheder ikke får oplysningerne fra deres leverandører. Det betyder, at de skal på en detektivopgave for at finde ud af, hvor stofferne findes og om de overhovedet er anvendt i de produkter, virksomhederne anvender. Det er svært at forudse, hvilke problemer et forbud kan skabe, men der er ikke tvivl om, at det er stoffer, der skal erstattes på sigt,” siger hun.

Minister vil have klarhed: Flere fødevarer screenes for pfas

Blandt dem, der forudser problemer med et forbud, er den europæiske brancheorganisation ESA (European Sealing Association), der blandt andet organiserer virksomheder som LBH International. De argumenterer for, at netop pfas-stofferne i deres branches produkter bør regnes for samfundskritiske.

“Pfas er afgørende for den globale industri i deres brug som tætningselementer,” hedder det blandt andet i høringssvaret, der fortsætter:

“Et generelt forbud eller regulering af pfas, der er nødvendige for tætningsindustrien, vil have en markant negativ indvirkning på samfundet (sundhed, velfærd og levestandard).”

Tilbage hos LBH International er man opmærksom på debatten om ny regulering, men er ikke er klar med en plan for at erstatte stofferne, hvis det bliver nødvendigt.

“Vi er lidt bekymrede omkring debatten om et EU-forbud, fordi der ikke er et reelt alternativ,” siger Rune Lindholm Hansen.

Heller ikke sikkerhedsaspektet har hidtil været på dagsordenen i virksomheden.

“Vi har ikke har ikke haft en overvejelse om, at der kunne være en risiko ved dem. Vi er miljøcertificerede og har godt styr på materialer og leverandører, så vi har ikke set dem som en stor risiko på noget niveau,” konstaterer direktøren og henviser til, at virksomheden læner sig op ad ESA for vejledning på området.

Industrien bruger i dag pfas i mange typer maskiner. Det gælder alt fra pakninger og rør til smørelse af bevægelige dele. Derudover indgår stofferne ofte i beskyttelsesudstyr, som benyttes i mange typer virksomheder. Endelig bruger få virksomheder selv stofferne i deres produkter, men de produceres ikke i Danmark.

Der er ingen krav om at deklarere pfas-stoffer i dag, hvorfor mange virksomheder ikke selv ved, om de indgår i deres udstyr eller produkter fra en underleverandør. Derfor er det også umuligt at kende udbredelsen af stofferne.

Stofferne er tidligere blevet udfaset i produkter med direkte fødevarekontakt, såsom muffinforme og pizzabakker. Her er det lykkedes producenter at finde alternativer, men ikke alle brugere af pfas-stoffer i dag ved, hvordan stofferne skulle erstattes i tilfælde af et forbud.

Stofgruppen rummer omkring 12.000 forskellige stoffer. Enkelte er allerede blevet forbudt i EU på baggrund af evidens for sundhedsskadelige effekter. Et forslag vil nu udfase stofferne mere generelt, fordi de kan føre til forhøjet kolesterol, nedsat fødselsvægt og nedsat antistofrespons i forbindelse med vaccination af børn. De mistænkes samtidig bl.a. for at øge risikoen for hormonforstyrrelser og flere kræftformer. I alle tilfælde opstår risikoen, når stofferne indtages, hvorfor virksomheder også står foran at vurdere deres konkrete anvendelse af dem.

Det bliver svært. Forbrugerrådet Tænk har testet forbrugerprodukter, hvor stofferne er vidt udbredte i alt fra smøremidler til elektronik og køkkenudstyr. Også i industrien vurderer Dansk Industri, at hovedparten af virksomheder bruger pfas-holdige produkter uden at vide det.