Industrien bruger i dag pfas i mange typer maskiner. Det gælder alt fra pakninger og rør til smørelse af bevægelige dele. Derudover indgår stofferne ofte i beskyttelsesudstyr, som benyttes i mange typer virksomheder. Endelig bruger få virksomheder selv stofferne i deres produkter, men de produceres ikke i Danmark.
Der er ingen krav om at deklarere pfas-stoffer i dag, hvorfor mange virksomheder ikke selv ved, om de indgår i deres udstyr eller produkter fra en underleverandør. Derfor er det også umuligt at kende udbredelsen af stofferne.
Stofferne er tidligere blevet udfaset i produkter med direkte fødevarekontakt, såsom muffinforme og pizzabakker. Her er det lykkedes producenter at finde alternativer, men ikke alle brugere af pfas-stoffer i dag ved, hvordan stofferne skulle erstattes i tilfælde af et forbud.
Stofgruppen rummer omkring 12.000 forskellige stoffer. Enkelte er allerede blevet forbudt i EU på baggrund af evidens for sundhedsskadelige effekter. Et forslag vil nu udfase stofferne mere generelt, fordi de kan føre til forhøjet kolesterol, nedsat fødselsvægt og nedsat antistofrespons i forbindelse med vaccination af børn. De mistænkes samtidig bl.a. for at øge risikoen for hormonforstyrrelser og flere kræftformer. I alle tilfælde opstår risikoen, når stofferne indtages, hvorfor virksomheder også står foran at vurdere deres konkrete anvendelse af dem.
Det bliver svært. Forbrugerrådet Tænk har testet forbrugerprodukter, hvor stofferne er vidt udbredte i alt fra smøremidler til elektronik og køkkenudstyr. Også i industrien vurderer Dansk Industri, at hovedparten af virksomheder bruger pfas-holdige produkter uden at vide det.
