Det kan ikke være rigtigt, at det tager tager tre år ekstra at bygge et dansk brintrør, som skal forsyne den hungrende tyske industri med grønne brændstoffer.
Sådan lyder det fra topchef i European Energy, Knud Erik Andersen, og Venstres borgmester i Esbjerg, Jesper Frost Rasmussen (V), i kølvandet på, at den danske del af røret for nyligt blev udskudt med mindst tre år.
“Når tyskerne kan bygge 9000 km hurtigere, end vi kan bygge 70 km, så er der måske et eller andet, vi kan gøre hurtigere herhjemme,” siger Knud Erik Andersen.
mia. kr. er den anslåede pris på den danske del af brintrøret
Ordene faldt mandag i denne uge, hvor European Energy åbnede sit første ptx-anlæg i Måde lidt uden for Esbjerg, der på sigt skal levere grøn brint gennem røret.
Aftalen om brintrøret løber tilbage til 2023, hvor klimaminister Lars Aagaard (M) og den tyske klima- og økonomiminister Robert Habeck gav hånd på at bygge et rør, som forbinder den tyske industri med de spirende danske brintfabrikker langs den jyske vestkyst.
I sidste uge meddelte den tyske regering, at de var klar til at overholde deres del af aftalen og bygge et 9040 km langt rør til den danske grænse i 2028. Men herhjemme er tidsplanen skredet.
Statslige Energinet, der skal bygge røret, siger nu, at det kan stå klar i 2032, mens den sydligste del af røret, som løber til Esbjerg, muligvis kan være klar allerede i 2031.
Forklaringen er, at det kommer til at tage længere tid at indhente de nødvendige myndighedstilladelser end først antaget.
European Energy vil på sigt koble både det nyåbnede anlæg i Måde på røret, men også sine to yderligere igangværende ptx-projekter, som ligger i Kassø og Padborg, hvilket vil øge efterspørgslen på brinten. Derfor så Knud Erik Andersen gerne, at den danske del af røret stod klar allerede i 2028 som aftalt.
“Jeg håber, at vi kan sætte os ned i Danmark og gøre noget for at optimere tidslinjen,” siger han.
Brintrøret er langtfra det eneste grønne projekt, der er løbet ind i udfordringer. Udskydelsen kommer på et tidspunkt, hvor flere grønne projekter er udfordrede, og virksomheder begraver eller udskyder visionerne for grønne brændstoffer.
Økonomien bag hænger ikke sammen, lyder forklaringen fra b.la. Ørsted, som for nyligt droppede hele sin satsning på ptx. Det er den teknologi, der kan producere brændstofferne.
“Der er ikke nogen god grund til, at vi ikke kan levere på det i Danmark, når tyskerne kan gøre det
Jesper Frost Rasmussen (V), borgmester, Esbjerg Kommune
Frygten i branchen er, at de tre års forsinkelse af brintforbindelsen bliver endnu et slag i hovedet, fordi det skaber en usikkerhed i markedet.
Venstres borgmester i Esbjerg, Jesper Frost Rasmussen (V), var også mødt op til indvielsen af European Energys splinternye brintfabrik i Måde. Ligesom Knud Erik Andersen er han kritisk over for udskydelsen af brintrøret.
“Det er nedslående, og jeg vil sige, at det halter fra statens side. Der er ikke nogen god grund til, at vi ikke kan levere på det i Danmark, når tyskerne kan gøre det,” siger han.
Men at røret er skudt med adskillige år, er kun én af flere kampe. Noget helt andet er tovtrækkeriet mellem politikerne og selskaberne om, hvem der skal tage den største risiko ved at bygge røret.
Folketinget har sat et krav om, at producenterne skal forpligte sig til en brintproduktion på samlet 1,4 GW for hele røret i 2031. For den sydlige del af røret er kravet 800 MW.
Staten mener, at de skal have en vis sikkerhed for, at røret bliver brugt, før Energinet bruger 15 mia. kr. på at bygge det. Men ifølge selskaberne er kravene for høje, fordi det kræver, at projekterne skal stå klar samtidig, og selskaberne derfor bliver afhængige af hinanden.
Og Esbjergs borgmester er enig i, at staten forlanger for meget.
Synes du, at din egen regering er lidt sløv, når det kommer til brintrøret?
“Jeg synes, at det virker, som om Finansministeriet har for stor indflydelse på det, der sker. Det er staten, der skal tage en risiko. Jeg har tidligere brugt eksemplet om, at man jo heller ikke opkrævede penge fra vognmænd og privatbilister på forhånd, da man byggede Storebæltsbroen. Det har man taget løbende, hvis folk vil bruge broen. Det vil være det samme her,” siger Jesper Frost Rasmussen.
Der må vel være en god grund til, at regeringen og Energinet gør, som de gør?
“Det er jo et spørgsmål om vilje og om, hvor stor en risiko staten skal tage. Hvis staten troede lige så meget på den grønne omstilling, som vi gør her i Esbjerg, så fik man sat det krav om forpligtelse ned.”
Børsen har rakt ud til Klimaministeriet for en kommentar, men det har ikke været muligt at indhente inden deadline. Klimaminister Lars Aagaard har tidligere udtalt til Børsen, at han er “ærgerlig” og “skuffet” over det udskudte brintrør, og at han arbejder på at optimere tidsplanen.
