ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Tak fordi du læser med

Danske Bank og Rambøll er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor er alle artikler frit tilgængelige for alle læsere.

Danske Bank og Rambøll har ingen indflydelse på indhold eller redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig.

Læs mere om partnerskab.

Minister om udskudt milliardprojekt: “Ærgerlig og skuffet”

En udskydelse af det danske brintrør kan betyde, at danske virksomheder ikke kan levere til tysk industri i tide. Det ærgrer minister, der vil skynde på processen

Klimaminister Lars Aagaard (M) er optimistisk omkring Danmarks konkurrenceposition på brintområdet – også efter skrinlagte projekter og et udskudt brintrør. Arkivfoto: Simon Fals
Klimaminister Lars Aagaard (M) er optimistisk omkring Danmarks konkurrenceposition på brintområdet – også efter skrinlagte projekter og et udskudt brintrør. Arkivfoto: Simon Fals

Tre år senere end planlagt kan danskproduceret brint flyde over grænsen og forsyne den tyske industri med et grønt alternativ til olieprodukter.

Bæredygtig
Brintrør til 15 mia. kr. skydes med tre år
20240819-155442-5-2200x1467ma.jpg

Det står klart, efter regeringen og den statslige virksomhed Energinet tirsdag offentliggjorde de reviderede planer for det 15 mia. dyre brintrør mellem Jylland og Tyskland.

Og selv om klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) overordnet er glad for, at planlægningen af røret fortsætter, bekymrer forsinkelsen.

“Energinet er kommet tilbage og har sagt, at de ikke kan leve op til den oprindelige tidsplan. Det er jeg selvfølgelig både ærgerlig og skuffet over. Men man kan jo ikke få virkeligheden til at gå væk,” konstaterer han.

Tre års forsinkelse kan måske virke ubetydeligt i en brintplan, der rækker frem til 2050. Men når Energinet og regeringen har udskudt det danske brintrør til Tyskland med tre år, kan det få afgørende konsekvenser for branchen, advarer flere brancheorganisationer.

Kræver levering i 2030

Det skyldes, at EU-regler pålægger industrien at benytte 42 pct. grøn brint fra 2030, hvorfor virksomhedernes udbud med tysk statsstøtte kræver levering netop her.

Det fremhæver Tejs Laustsen Jensen, direktør i brancheforeningen Brintbranchen.

“Det er super dårlige nyheder, fordi 2030 på flere måder er en skæringsdato, og fordi forsinkelsen gør det sværere for os at træde ind i forsyningskæderne. Otte år er lang tid at vente, når man ser på, hvad der kan lade sig gøre på væsentligt kortere tid,” siger han.

Lars Aagaard peger på, at regeringen vil arbejde for at mindske den tre år lange forsinkelse så meget som muligt. Indtil videre lyder planen imidlertid, at den første del af røret kan indvies i 2031.

Afskærer man ikke danske virksomheder fra at deltage i den europæiske konkurrence på brint, hvis man ikke kan levere i 2030?

“Jo, det kan vi ikke udelukke. Derfor kigger vi på alt, der kan optimere den tidsplan, Energinet har. Men vi bliver nødt til at sige tingene, som de er, også fordi investorerne skal have tillid til, at vi arbejder seriøst med tidsplanen og ikke melder luftkasteller ud,” siger Lars Aagaard.

Trods forsinkelsen og adskillige skrinlagte projekter fra Ørsteds side er Lars Aagaard fortsat optimistisk omkring den danske brintbranches konkurrenceposition.

Investorerne skal have tillid til, at vi arbejder seriøst med tidsplanen og ikke melder luftkasteller ud

Lars Aagaard, klimaminister (M)

“Når man kigger ud i Europa, skal man være blind for ikke at kunne se, at hypen omkring brint er kølnet, og at der er rigtig mange projekter i Europa, som enten er helt forladt eller væsentligt forsinket,” siger han.

I Danmark fremhæver ministeren, at der har været nok opbakning fra branche og investorer til, at Energinet er gået videre med planer for hele det danske brintrør trods rygter om det modsatte. Derfor vurderer han, at Danmark er godt positioneret til det tyske marked.

“Det viser markedsinteressen bestemt. Den endelige bevisførelse kommer den dag, hvor auktionen på at købe kapacitet i røret bliver afholdt,” siger han.

Langsommelige godkendelser

Lars Aagaard kalder risikoen for tabte kontrakter en “træls konsekvens” og peger på, at det blandt andet skyldes regler om sikkerheds- og miljøgodkendelser, som vil tage tid i processen. Blandt andet tager forarbejdet til miljøgodkendelser tid, og det er første gang, et brintrør skal sikkerhedsgodkendes i Danmark.

“I den politiske afklaringsproces holder vi tidsplanen. Men i det der følger bagefter, bliver vi nødt til at kigge på forskellige ting.”

Bæredygtig
Midt i dansk vaklen mødes international brintbranche i København
onlineartikelbillede-brintkort-08-10-24.jpg

Kan I sige jer fri fra at have et politisk ansvar for hastigheden af godkendelser?

“Nej, men det er jo regler, som skal overholdes,” konstaterer Lars Aagaard og peger på, at nye fortolkninger har gjort behandlingstiden længere de seneste år.

Regeringen er nu ved at undersøge, hvordan man kan ændre regler og praksis for at fremskynde godkendelsesprocesserne.

Tilbage i brintbranchen fremhæver Tejs Laustsen Jensen, at det er på politikernes bord at lave de nødvendige ændringer.

“Godkendelserne er alle etableret i København og Bruxelles i et administrativt og juridisk system, og som kan laves om,” siger han.

Forsiden lige nu