Det danske brintrør til 15 mia. kr., der skal løbe gennem Jylland og ned til Tyskland, og som skulle stå klar i 2028, bliver først en realitet i 2031.
Det skriver Klimaministeriet i en pressemeddelelse:
“Den tidslinje, som nu er præsenteret for os, er ikke det, vi havde forventet, og den kommer med store risici. Det er ikke tilfredsstillende. Derfor har vi igangsat et arbejde med henblik på at gøre Energinets tidsplan mere sikker og begrænse forsinkelsen. Det er for at sikre samspil mellem de store mængder grøn strøm fra havvindudbuddet, produktionen af grøn brint og den tyske efterspørgsel,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
Mens Energinets tidsplan siger, at røret først kan stå klar i 2032, vil regeringen arbejde for, at det kan blive en realitet allerede i 2031, skriver klimaministeriet.
Udskydelsen kommer på et tidspunkt, hvor flere grønne projekter er udfordret. Brintrøret er en central brik i såvel klima- som industripolitik, da brintprodukter kan blive afgørende for omstillingen af bl.a. skibstrafik og den tunge industri i bl.a. Tyskland.
Det er godt halvandet år siden, at klimaminister Lars Aagaard (M) og den tyske økonomi- og klimaminister Robert Habeck lovede hinanden at bygge brintrøret i 2028, som altså skal hjælpe den tunge industri i Tyskland med at omstille sig.
Hos Dansk Industri (DI) kalder vicedirektør Troels Ranis det “brandærgerligt”, at projektet forsinkes, fordi det skubber til usikkerheden blandt aktørerne.
“Derfor er det bydende nødvendigt, at regeringen og myndighederne nu gør alt, der står i deres magt for at få nedbrudt de barrierer, der står i vejen for så tidlig idriftsættelse af røret som muligt,” skriver Troels Ranis.
Brancheorganisationen er dog også positiv over for, at regeringen fortsat har planer om at etablere et brintrør hele vejen ned langs den jyske vestkyst.
Den danske kapitalforvalter CIP, der har planer om at opføre brintfabrikken Høst i Esbjerg, og som er en af de potentielle brugere af røret, roser udspillet i en mail, men skriver også, at man vil arbejde for, at røret hurtigst muligt bliver bygget.
“I fællesskab med den øvrige industri vil vi læne os ind i samarbejdet og bidrage til pragmatiske og kommercielt realistiske modeller og for at fremskynde etableringen af røret mest muligt, så der kan skabes klarhed om timing for investeringsbeslutninger for den danske brintindustri,” skriver Karsten Plauborg, partner i CIP.
Regeringen vil gå videre med planerne om hele røret, men i 2031 er det kun stykket fra Esbjerg til grænsen, der er i drift, ifølge Energinet. Det er det såkaldte Syvtal eller omvendte L.
Bookingkravet for de forskellige dele af røret er desuden blevet mindre for den første del af røret. Bookingkravet angiver, hvor stor en del af rørets kapacitet virksomheder på den danske side har forpligtet sig til at udnytte allerede inden rørets åbning.
I foråret lød meldingen, at bookingkravet var på 1400 MW for hele røret, hvilket blev kaldt for “urealistisk” af aktører i brintbranchen.
Branchen mente, at det var for meget at forlange at skulle forpligte sig til så stor en del af røret, før de vidste, i hvor høj grad de ville få brug for det.
Mens planen stadig er at bygge hele røret til et bookingkrav på 1400 MW, er der nu et krav på 800 MW i mindst ti-15 år på røret fra Esbjerg til grænsen, som altså er den først etape af røret.
Det krav bekymrer stadig Jan Hylleberg, der er viceadm. direktør i Green Power Denmark:
“Kravet er så stort, at jeg er reelt bekymret for, om virksomhederne tør binde sig til de vilkår. Det svarer til at løbe maraton med det ene ben bundet til en af sine konkurrenter. Udfordringen er, at én havvindmøllepark og dermed én virksomhed forventeligt ikke kan levere al den krævede kapacitet. Dermed bliver mindst to konkurrerende virksomheder afhængige af hinanden. Den usikkerhed kan føre til, at det hele falder til jorden, og at røret ikke bliver bygget,” siger han i en pressemeddelelse.
Røret spiller også en potentiel vigtig rolle for et andet dansk energiprojekt, nemlig planen om at bygge tre kæmpe havvindmølleparker i Nordsøen.
I udbuddet får selskaberne mulighed for at “overplante”, hvilket betyder, at de kan opstille flere vindmøller end nødvendigt for Danmarks elforbrug. Den overskydende strøm kan bruges til at producere brint, der kan sælges til f.eks. Tyskland gennem et brintrør.
