ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Tak fordi du læser med

Danske Bank og Rambøll er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor er alle artikler frit tilgængelige for alle læsere.

Danske Bank og Rambøll har ingen indflydelse på indhold eller redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig.

Læs mere om partnerskab.

Mens andre falder fra, åbner energigigant ny brintfabrik

På kort tid har fortællingen om power-to-x ændret sig fra et grønt væksteventyr til forsinkelser og udskydelser. I Esbjerg lever eventyret dog i bedste velgående, hvor European Energy netop har åbnet et anlæg. Her afviser topchef en nedtur på markedet

Topchef i European Energy Knud Erik Andersen mener, at det er for tidligt at kaste en dom over markedet for grønne brændsler. 
Arkivfoto: Michael Drost-Hansen
Topchef i European Energy Knud Erik Andersen mener, at det er for tidligt at kaste en dom over markedet for grønne brændsler. Arkivfoto: Michael Drost-Hansen Michael Drost-Hansen

De dårlige nyheder om grønne brændstoffer har tårnet sig op de sidste mange måneder, men midt i nedturen blev der taget et skridt i den rigtige retning mandag eftermiddag nær Esbjerg i Måde.

Her var politikere og store dele af energibranchen samlet til taler, kaffe og små croissanter, da energigiganten European Energy åbnede sit første power-to-x-anlæg, der vha. strøm fra vindmøller skal producere grøn brint.

“Det handler om at komme i gang, få kontakt med teknologien, kunderne og markedet og finde ud af, om der er nogen, der vil betale prisen,” siger topchef i European Energy Knud Erik Andersen.

Grøn brint bliver set som en afgørende brik i den grønne omstilling af de energitunge sektorer som shipping og luftfart. Regeringen stiler efter, at der skal opsættes en produktion i Danmark på mellem 4 og 6 GW i 2030.

Men alt er ikke gået som planlagt.

For blot få år siden annoncerede flere energiudviklere det ene storstilede power-to-x-projekt efter det andet, men de sidste måneder er flere blevet enten skrottet eller udskudt på grund af en dårlig økonomisk case.

Ørsted lagde for nylig hele sin satsning på de såkaldte e-fuels i graven, den danske brintrørledning, som skal fodre den tyske industri med grøn brint, er blevet udskudt med tre år, mens brintselskabet Green Hydrogen Systems har måttet fyre, skifte ud i toppen og justere forventningerne.

Den dystre stemning har dog ikke nået den lollandske topchef, som rynker brynene, da Børsen spørger, om European Energy har mærket noget til nedgangen på markedet.

“Jeg forstår ikke helt, hvad det er for en nedgang, du taler om,” starter han.

En stor dag

Da snoren til anlægget bliver klippet, triller det første læs brint ud i en lastbil. Sådan skal 1500 ton grøn brint transporteres årligt til de to aftagere, som er Esbjerg Havn og Air Liquide. På sigt er det også planen, at brinten skal sendes til Tyskland gennem det forsinkede brintrør.

I det store billede er anlægget egentlig kun en dråbe i det stort opslåede ptx-hav.

Det er et signal om, at selvom det overordnet går lidt trægt, så bevæger det sig faktisk fremad

Tejs Laustsen Jensen, direktør, Brintbranchen

Lige nu har det en elektrolysekapacitet på 3 MW og sigter efter maksimalt at ramme 12 MW. Begge dele udgør en forsvindende lille del af de 4-6 GW, som regeringen stiler efter.

Alligevel er det en “supervigtig dag”, lyder det fra Tejs Laustsen Jensen, der er direktør i brancheorganisationen Brintbranchen.

“Det er et signal om, at selvom det overordnet går lidt trægt, så bevæger det sig faktisk fremad,” siger han.

Han advarer om, at der er brug for mere politisk handling, hvis markedet skal udvikle sig på linje med den politiske strategi.

“Lige nu har vi en økonomisk virkelighed, hvor der er sat 0 kr. af til yderligere udvikling på det her område. Hvis de 4-6 GW skal være realistisk, så er der er brug for offentlige investeringer og at få etableret en hurtigere infrastruktur,” siger han med henvisning til det forsinkede brintrør.

Lidt voldsomt

Der er en særlig årsag til, at European Energys topchef, Knud Erik Andersen, ikke kan genkende billedet af et udfordret marked for grønne brændstoffer: Det er simpelthen for tidligt at afsige dommen, mener han.

“Vi har arbejdet med det her i tre år, mens den fossile industri har været i gang i 150 år. Der er en læringskurve, hvor man skal finde ud af at optimere teknologien og få prisen ned. Så det her med at dømme noget ude, før det overhovedet er startet, det er måske lidt voldsomt,” siger han.

Så udviklingen har slet ikke bekymret dig?

“Det er klart, der har været mange Powerpoint-præsentationer og mange, som har haft planer om meget, meget store anlæg,” siger Knud Erik Andersen.

“Vores tilgang til det er lidt anderledes. Vi vil gerne starte i en mindre skala og stille og roligt skalere op derfra. Det er også det, vi har gjort med sol og vind på land, som i dag er den billigste måde at lave strøm på. Og den udvikling har altså taget 15 år,” siger han og fortsætter:

“Det tager lidt længere tid end en eftermiddag.”

Topchefen vil ikke fortælle, hvor meget selskabet skal tjene på anlægget, af konkurrencehensyn, men fortæller, at økonomien bag projektet indtil videre ser fornuftig ud.

“Vi har indgået kontrakter, som både vi og vores kunder er tilfredse med. Og vi har en lang liste af virksomheder, som alle er interesserede i vores løsninger,” siger han.

Foruden anlægget i Måde har European Energy gang i en række andre grønne brændstofprojekter i Kassø, Nakskov og Padborg. Førstnævnte anlæg ventes at stå klar senere i år, mens de to andre anlæg stadig er i en tidlig fase.

I sidste uge modtog European Energy en millionindsprøjtning på 370 mio. kr. fra EU til at udvikle de igangværende projekter.

Knud Erik Andersen svarer ikke på, om European Energy planlægger at satse på flere nye projekter.

“Vi regner med, at vi kan sætte vores grønne metanolanlæg Kassø i gang i 2024 – og desuden er vi langt med design af næste generation af anlæg, hvor vi tidligere har meldt ud omkring planer i både Padborg og Nakskov,” siger han.

Forsiden lige nu