ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Tak fordi du læser med

Danske Bank og Rambøll er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor er alle artikler frit tilgængelige for alle læsere.

Danske Bank og Rambøll har ingen indflydelse på indhold eller redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig.

Læs mere om partnerskab.

Tømmerhandler har brugt mio. på nyt solcelleanlæg – men må ikke bruge dem

Træhandler har i et halvt år kæmpet for at komme igennem en bunke af papirer i håb om at tænde sine solceller. Medlem af regeringens ekspertudvalg mener, at debatten om tungt bureaukrati på området er for ensidig

Agga Hjortkjær, medlem af ekspertgruppen Nekst, mener, at virksomheder skal sætte sig ind i, hvad det indebærer at blive elproducent.
Agga Hjortkjær, medlem af ekspertgruppen Nekst, mener, at virksomheder skal sætte sig ind i, hvad det indebærer at blive elproducent. Foto: Jonas Pryner Andersen

Tømmerhandleren XL Byg Knud Larsen har brugt 7 mio. kr. på solceller, batterier og ladestandere. 

Men de helt nye solceller har stået slukket i over et halvt år ovenpå tre af byggecentrene. 

Tømmerhandleren må nemlig ikke tænde dem. 

Håbet for XL Byg Knud Larsen var, at byggemarkederne skulle køre på grøn strøm og sælge det overskydende til kunder via ladestandere på parkeringspladserne, men ingen af delene er muligt, før de har fået godkendt udstyret hos det lokale elnetselskab Radius. 

Flere virksomheder som XL Byg Knud Larsen oplever at miste pusten på den bureaukratiske ørkenvandring med elnetselskaber og myndigheder, når de vil etablere egne solceller, hvilket Børsen tidligere har beskrevet. 

Bæredygtig
Midt i høje elpriser: Virksomheder bremses i at sætte solceller på tagene
20220915-112124-5-2200x1467ma.jpg

Opråb om at få mindre bureaukrati på solcelleområdet har stået på i årevis, og ingen har tilsyneladende formået at løse den gordiske knude af papirarbejde for virksomheder, der vil etablere egne solceller. 

“Det er følelsen af afmagt. At investere så mange mio., og så ikke må bruge det. Det er absurd,” siger Trine Larsen, kommunikations- og bæredygtighedskoordinator i XL Byg Knud Larsen. 

Ifølge tømmerhandleren har godkendelsesprocessen med at blive koblet på elnettet varet i over et halvt år grundet en lang og fragmenteret dialog med elnetselskabet præget af mange drypvise spørgsmål og lange svartider. 

De tre anlæg kunne have produceret lidt over 88.000 kWh, siden ansøgningen blev sendt afsted, viser byggehandlerens egne tal. Det svarer til ca. 21 års strømforbrug for en gennemsnitlig dansk familie. 

Pakkeløsning 

XL Byg Knud Larsens installatør er energiselskabet E.ON. De arbejder med virksomheder i Tyskland og Skandinavien, der ligesom tømmerhandleren bl.a. skal have solceller. E.ON har oplevet manglende klarhed over, hvilke informationer Radius skal have og er frustreret over at blive smidt bagerst i ansøgningsbunken, hver gang de skal besvare et spørgsmål til elnetselskabet, fortæller salgschefen Mattias Vendel. 

Set i lyset af at flere virksomheder investerer i solcelleløsninger for at nå klimamålene, foreslår han en pakkeløsning for at klæde virksomheder og installatører bedre på. 

88.820

KWh kunne solcellerne have produceret i ventetiden på godkendelse ifølge XL Byg Knud Larsens tal 

“Man kunne lave en detaljeret vejledning om, hvad man skal igennem, så man kan forberede sig bedre som installatør på, hvad vi skal aflevere af informationer og beregninger i ansøgningen. Med instruktionerne kunne følge en behandlingsgaranti, der skaber forudsigelighed,” siger han. 

Løftet pegefinger

En af klimamålene lyder, at Danmark skal køre på 100 pct. vedvarende energi i 2050. 

Ifølge regeringens solcellestrategi skal der til den tid være sorte paneler nok til at producere 20 GW årligt på landsplan. Til sammenligning var landets solcellekapacitet på 3,7 GW i 2024. 

Det kræver altså en massiv udbygning af elnettet i hele Danmark.

XL-Byg Lars Knudsens problemer står allerede oplistet i solcellestrategien som et politisk fokuspunkt. 

Noget af det vi konstaterede i Nekst var, at man ikke bare kan pege på én aktør i branchen og sige, at de skal gøre det bedre

Agga Hjortkjær, funktionschef i Cerius og Radius og medlem af ekspertgruppen Nekst

Klimaminister Lars Aagaard fortalte sidste år til Børsen, at han ville give brancheorganisationen Green Power Denmark en løftet pegefinger til elnetselskabernes langsommelige sagsbehandlinger og uensartede fortolkning af reglerne. 

Det var en af årsagerne til, regeringen sidste år lavede ekspertgruppen Nekst, der skulle finde en løsning på flere kabler jorden og mindre papirarbejde for virksomhederne for at sikre den grønne omstilling. 

Behandlingsgaranti 

Funktionschef i Cerius og Radius og medlem af Nekst, Agga Hjortkjær, understreger, at hun ikke kan kommentere på den konkrete sag med XL Byg Knud Larsen. 

Hun mener dog, at den offentlige debat om en gnidningsfri sagsbehandling ofte er ensidig, fordi hele ansvaret placeres hos elnetselskaberne. 

“Noget af det, vi konstaterede i Nekst, var, at man ikke bare kan pege på én aktør i branchen og sige, at de skal gøre det bedre. Man kan som virksomhed ikke bare sætte solceller på taget og bede installatøren om at hive fat i det lokale elnetselskab. Man er nødt til at have professionel rådgivning og sætte sig ind i reglerne. Vi tager vores del af ansvaret og forventer, at myndigheder og virksomheder gør det samme,” siger Agga Hjortkjær. 

Professor i smarte energisystemer på DTU Henrik Madsen har på lige fod med virksomhederne råbt op om regelregimentet til Børsen. Han ser fordele ved at gøre det nemmere for virksomhederne at producere lokal strøm, så man afløser det stigende pres på elnettet. 

Bæredygtig
Bestyrelsesformand lettet efter års solcellebøvl
Anders Brix

Agga Hjortkjær understreger, at opgaven er stor for elnetselskaberne, når det kommer til at udbygge elnettet, og derfor arbejder de på at banke sagsbehandlingstiden ned og skabe mere gennemsigtighed i forhold til tilslutningstider. Hun medgiver, at mængden af papirarbejde er stor og til tider uigennemskuelig for virksomhederne, men hun vil slå et slag for, at de eksisterer af en årsag. 

“Der er nogle omfattende regler til, hvad kvaliteten skal være på anlæggene. Når produktionen pludselig begynder at foregå mange forskellige steder i elnettet, så kræver det, at udstyret lever op til dem, ellers forringer det kvaliteten af strømmen for alle kunder,” siger hun. 

Kan I ikke lave en behandlingsgaranti, så virksomhederne får en hurtigere afklaring?

“Det er ikke realistisk. Vi kan ikke styre mængderne eller modenheden af de sager, der kommer ind. Elnetselskaber er forpligtet til at behandle alle sager. Hver enkelt er unik, og vi kan ikke gå på kompromis for at leve op til en behandlingsgaranti,siger hun.

Agga Hjortkjær påpeger, at brancheorganisationen Green Power Denmark har lavet en positivliste med forhåndsgodkendte solceller, invertere og batterier. 

Tilbage hos XL Byg Knud Larsen genkender man ikke Agga Hjortkjærs synspunkt om professionel rådgivning eller positivlisten. Bæredygtighedskoordinatoren Trine Larsen anerkender, at virksomhedens batteri ikke er på positivlisten, men at udviklingen på især batteriområdet går hurtigere, end listen opdaterer. Oveni forklarer hun, at de netop valgte E.ON som professionel rådgiver og installatør, fordi de opererer med koncepter, der er anerkendt i flere europæiske lande. 

“Det er ikke bare en tilfældig, vi har fundet på nettet,” siger Trine Larsen.  

Forsiden lige nu