Anders Brix beskriver øjeblikket som en stor lettelse, da han i en lufthavn i sommer fik øje på en mail på sin telefon.
Med mailen landede nemlig en længe ventet tilladelse til at etablere en solcellepark for et trecifret millionbeløb.
“Endelig, endelig endelig,” var reaktionen fra Anders Brix, der er bestyrelsesformand i ingrediensvirksomheden Palsgaard, den sommerdag i lufthavnen.
Til januar 2026 begynder den nye solcellepark ved Glud at suge solens stråler, og dermed kan Palsgaards fabrik uden for Juelsminde, der producerer emulgatorer til fødevarer og i 2023 omsatte for 2,3 mia. kr., køre på grøn strøm.
Men det har taget Anders Brix fem år og en høj bunke papirarbejde fra det offentlige at komme hertil.
Lokale regler
For da Hedensted Kommune præsenterede nye planer for kommunen i sommeren 2021, bremsede det Palsgaards planer om en solcellepark.
De sorte paneler skulle med de ny krav være mindst 200 meter fra nærmeste hus og tre kilometer fra nærmeste kyst, hvilket var mere end de nationale regler. Dermed var halvdelen af den nyindkøbte mark på 120 hektar ubrugelig til produktion af vedvarende energi, siger Anders Brix om projektet, der også skulle sikre grøn strøm til andre virksomheder i lokalområdet.
“Omkostningerne er de samme uagtet størrelse på parken. Når vi går sammen med andre virksomheder om at dele omkostningerne til én stor park, så får vi alle glæde af billigere strøm, end hvis vi havde tre separate parker,” siger han, med henvisning til at Palsgaard deler omkostninger til infrastrukturen rundt om solcelleparken med to andre virksomheder.
Anders Brix skeler til nabokommunerne, hvor det ifølge ham er nemmere for virksomhederne at lave solcelleparker.
“Man burde ikke kunne shoppe mellem kommunerne for at få de bedst mulige vilkår,” siger han.
3,7
GW havde Danmark udbygget solceller til i 2024. Målet er 20 GW i 2030
Geografiske barrierer
Danmarks ambitioner lyder, at elforbruget skal være 100 pct. dækket af vedvarende energi i 2050. For at nå målet vil regeringen øge strømmen fra solceller til 20 GW. Til sammenligning havde Danmark udbygget solceller til 3,7 GW i 2024.
At det skulle tage Palsgaard fem år at få sine grønne planer godkendt, er ikke enestående. For tre år siden kortlagde en analyse, at ambitionen er inden for rækkevidde, men at bureaukratiske ørkenvandringer besværliggjorde arbejdet for virksomhederne.
Det billede har ikke ændret sig, hvis man spørger professor på DTU i smarte energisystemer Henrik Madsen:
“Det burde simpelthen være nemmere, når man kigger på fordelene. Vi får produceret grøn og billig strøm, hvor den bliver brugt, og på den måde belaster vi ikke et i forvejen presset elnet,” siger Henrik Madsen.
Etablering af solcelleparker er op til den enkelte kommune inden for rammerne af national lovgivning for naturbeskyttelse, afstand og miljøhensyn. I Næstved Kommune og Faxe Kommune har man eksempelvis et krav på 100 meter til nærmeste hus, mens man i Horsens Kommune skal have 150 meter. Enkelte kommuner har også retningslinjer for solcellernes æstetik og for biodiversitet.
Henrik Madsen mener derfor, at der bør laves “en drejebog for virksomhederne” på nationalt niveau frem for på kommunalt plan, så der er større transparens og vilkår for virksomhederne på tværs af kommunerne.
Man skal igennem ret mange godkendelser. Det tager næsten lige så lang tid som at bygge selve parken. Det kræver en stor muskel at få det til at lykkes
Theis Leith Sveigaard, bæredygtighedschef, Topsil
Samarbejde
Godt 200 km øst for Palsgaard ligger siliciumproducenten Topsil Globalwafers i Frederikssund, der i 2023 omsatte for en halv milliard kr. og på få år har oplevet massiv vækst.
De producerer grundstoffet silicium, der er en effektiv halvleder i elbiler, som har set en eksplosiv efterspørgsel siden 2020.
Ligesom Palsgaard har Topsil investeret millioner i en ny solcellepark, der grænser op til den sjællandske fabrik. Den blev indviet i denne uge og skal sikre Topsils første klimamål: At fabrikken skal køre på 100 pct. vedvarende energi.
Her har lokale virksomheder og Frederikssund Kommune ifølge Topsils tekniske chef, Theis Leith Sveigaard, været medspillere allerede under de første spæde tanker om solcelleparken for få år siden.
“Man skal igennem ret mange godkendelser. Det tager næsten lige så lang tid som at bygge selve parken. Det kræver en stor muskel at få det til at lykkes. Derfor betyder det helt vildt meget, at man kan samarbejde med de myndigheder, der skal godkende det,” fortæller han.
“Det med at kende hinanden har en kæmpestor betydning, så man ikke er små øer i det. Vi har indgået energipartnerskaber med lokale virksomheder og kommunen for at kunne samarbejde med større aktører og sænke omkostningerne.”
Under energikrisen i 2022 steg Topsils energiregning til “store pengesummer”, men solcelleparken sætter en stopper for bekymringen om lignende scenarier fremover ifølge Theis Sveigaard.
“Den gør os uafhængige af ekstern energi. Jo mere virksomhederne kan forsyne sig selv, jo mindre er det bare et problem.”
Tilbage hos Palsgaard er virksomhedens klimamål om at producere egen grøn strøm naturligt blevet forsinket af den lange proces. Derfor håber Anders Brix, at reglerne bliver mere ensartede, uagtet hvilken kommune virksomheden ligger i.
“Retningslinjerne burde være et nationalt anliggende. Forvaltningen kan sagtens ligge i kommunerne, men selve reglerne burde være på nationalplan, så virksomheder har samme vilkår,” siger bestyrelsesformanden.
