Midt i høje elpriser: Virksomheder bremses i at sætte solceller på tagene

Danske virksomheder, der vil bidrage til at løse energikrisen ved hjælp af solceller på taget, bliver holdt tilbage af papirarbejde og regler. Det til trods for, at det danske elforbrug ventes at blive fordoblet frem mod 2030, og tagflader landet over er egnede til solceller.

“Vi har arealerne stående og det er lige til at sætte solceller op ved virksomhederne, hvor strømmen skal bruges. Den skal ikke transporteres over store afstande, og det vil ikke optage potentielle landbrugsarealer,” argumenterer Laura Klitgaard, formand for Ingeniørforeningen, IDA.

Men lange godkendelsesprocesser, papirarbejde og et utal af regler gør det svært for virksomhederne, konkluderer IDA i samarbejde med arbejdsgiverforeningen Tekniq og Dansk Solcelleforening i en ny analyse af området.

Analysen peger på, at solceller på tagflader uden problemer kunne dække halvdelen af de 20 GW solenergi, som regeringens strategi sigter mod i 2030. I vejen for det mål står blandt andet bureaukrati, sagsbehandlingstid og manglende strategi og fokus på området, konkluderer analysen.

Det mærker blandt andre Ole Christensen, adm. direktør i Dalmose El-service. Her betyder papirarbejdet med 15-20 ugentlige solcelleanlæg, hvad der svarer til en halvtidsstilling for hans kollega.

“Vi laver ansøgninger for kunderne for at sikre, at registreringerne er rigtige, men vi ender alligevel dagligt med at skulle lave registreringer forfra på grund af småting,” siger han og og peger på, at nogle kunder springer fra på grund af processen med godkendelser.

“Vi har brug for en mere simpel tilgang til solcelleanlæg. Vi er meget strikse med godkendelser i Danmark i en grad, så vores tyske kolleger griner af ansøgningsprocessen, når vi fortæller om den,” fortsætter han.

Det genkender adm. direktør Troels Blicher Danielsen fra Tekniq, der organiserer arbejdsgivere inden for el, vvs og metal.

“Det er meget besværligt for vores medlemmer, hvis de gerne vil forsyne deres egne kontorer og værksteder med energi ved at stille solceller op,” siger han.

For få år siden var langt de fleste af landets solceller placeret på tagene af virksomheder, offentlige bygninger og private villaer, men siden 2019 har det billede ændret sig hastigt, og i 2021 stod store solcelleanlæg på landets marker for over 90 pct. af væksten og snart halvdelen af kapaciteten.

Det er en problematisk udvikling, påpeger professor i energisystemer ved Aalborg Universitet, Brian Vad Mathiesen.

“Vi bliver nødt til at træffe et valg om, hvor solcellerne skal stå. Der er ikke en landmand ved sine fulde fem, der ikke hellere vil have solceller på marken i dag end at dyrke mad til mennesker,” påpeger han med henvisning til de mange nye solcelleparker på landbrugsarealer.

Han opfordrer derfor – ligesom analysen fra de tre organisationer – til, at en national strategi skal gøre solcelleudrulningen mere konkret. Eksempelvis mener han, at hver kommune bør udpege, hvilke områder man ønsker solceller i, så de ikke overbelaster elnettet.

“Hvis man ikke placerer solcellerne de rette steder, er der langt fra plads til de 20 GW solceller i elnettet, som er strategien,” vurderer han og henviser til, at solcellerne i de mest solbeskinnede timer kan overbelaste elnettet, hvis energien skal transporteres for langt.

Anlæg i virksomhederne er netop vigtige, fordi de typisk producerer strøm, hvor den skal bruges, og fordi virksomhederne typisk har brug for el netop, når solen står højest.

“Derfor må man se på udfordringerne og de administrative barrierer på landets store tage,” mener han.