BØRSEN BÆREDYGTIG
1
Bæredygtig
Midt i høje elpriser: Virksomheder bremses i at sætte solceller på tagene
2
Bæredygtig
Maskinfabrik flytter solenergi 40 meter mellem bygninger: Betaler kæmperegning til elnettet
Bæredygtig
Midt i høje elpriser: Virksomheder bremses i at sætte solceller på tagene

Tak fordi du læser med

Danske Bank og PwC er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor kan vi gøre alle vores artikler på Børsen Bæredygtig frit tilgængelige for alle læsere. Det er medvirkende til, at Børsen Bæredygtigs artikler bliver diskuteret vidt og bredt.

Danske Bank og PwC er også parterne på Børsen Bæredygtig, når vi går live og fremhæver en række af de mest spændende grønne projekter i danske virksomheder i Børsen Bæredygtig Cases.

Danske Bank og PwC har ingen indflydelse på indholdet eller andre redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig, der skabes af uafhængige og objektive journalister og i den samme høje kvalitet, som du kan finde i resten af Børsen.

Læs mere om partnerskab.

Godkendelser trækker ud, politisk fokus mangler, og regler gør det dyrt og besværligt for virksomheder at forsyne sig selv med energi. Problemerne skal løses, hvis Danmark skal opfylde sine ambitioner, vurderer professor

Danske virksomheder, der vil bidrage til at løse energikrisen ved hjælp af solceller på taget, bliver holdt tilbage af papirarbejde og regler. Det til trods for, at det danske elforbrug ventes at blive fordoblet frem mod 2030, og tagflader landet over er egnede til solceller.

“Vi har arealerne stående og det er lige til at sætte solceller op ved virksomhederne, hvor strømmen skal bruges. Den skal ikke transporteres over store afstande, og det vil ikke optage potentielle landbrugsarealer,” argumenterer Laura Klitgaard, formand for Ingeniørforeningen, IDA.

Men lange godkendelsesprocesser, papirarbejde og et utal af regler gør det svært for virksomhederne, konkluderer IDA i samarbejde med arbejdsgiverforeningen Tekniq og Dansk Solcelleforening i en ny analyse af området.

Kunder springer fra

Analysen peger på, at solceller på tagflader uden problemer kunne dække halvdelen af de 20 GW solenergi, som regeringens strategi sigter mod i 2030. I vejen for det mål står blandt andet bureaukrati, sagsbehandlingstid og manglende strategi og fokus på området, konkluderer analysen.

Det mærker blandt andre Ole Christensen, adm. direktør i Dalmose El-service. Her betyder papirarbejdet med 15-20 ugentlige solcelleanlæg, hvad der svarer til en halvtidsstilling for hans kollega.

Bygninger bærer i dag ca. halvdelen af de 2400 MW solceller i Danmark. For ti år siden var der tale om så godt som samtlige solceller. Siden 2019 er antallet af solceller i store anlæg – typisk på marker – steget kraftigt. De udgjorde i 2021 ni ud af ti nye MW. Organisationerne bag en ny analyse efterlyser større fokus på solceller på tage samt en strategi på området og forenklede regler og godkendelser.

“Vi laver ansøgninger for kunderne for at sikre, at registreringerne er rigtige, men vi ender alligevel dagligt med at skulle lave registreringer forfra på grund af småting,” siger han og og peger på, at nogle kunder springer fra på grund af processen med godkendelser.

“Vi har brug for en mere simpel tilgang til solcelleanlæg. Vi er meget strikse med godkendelser i Danmark i en grad, så vores tyske kolleger griner af ansøgningsprocessen, når vi fortæller om den,” fortsætter han.

Vækst på markerne

Det genkender adm. direktør Troels Blicher Danielsen fra Tekniq, der organiserer arbejdsgivere inden for el, vvs og metal.

“Det er meget besværligt for vores medlemmer, hvis de gerne vil forsyne deres egne kontorer og værksteder med energi ved at stille solceller op,” siger han.

For få år siden var langt de fleste af landets solceller placeret på tagene af virksomheder, offentlige bygninger og private villaer, men siden 2019 har det billede ændret sig hastigt, og i 2021 stod store solcelleanlæg på landets marker for over 90 pct. af væksten og snart halvdelen af kapaciteten.

Det er en problematisk udvikling, påpeger professor i energisystemer ved Aalborg Universitet, Brian Vad Mathiesen.

“Vi bliver nødt til at træffe et valg om, hvor solcellerne skal stå. Der er ikke en landmand ved sine fulde fem, der ikke hellere vil have solceller på marken i dag end at dyrke mad til mennesker,” påpeger han med henvisning til de mange nye solcelleparker på landbrugsarealer.

Han opfordrer derfor – ligesom analysen fra de tre organisationer – til, at en national strategi skal gøre solcelleudrulningen mere konkret. Eksempelvis mener han, at hver kommune bør udpege, hvilke områder man ønsker solceller i, så de ikke overbelaster elnettet.

“Hvis man ikke placerer solcellerne de rette steder, er der langt fra plads til de 20 GW solceller i elnettet, som er strategien,” vurderer han og henviser til, at solcellerne i de mest solbeskinnede timer kan overbelaste elnettet, hvis energien skal transporteres for langt.

Anlæg i virksomhederne er netop vigtige, fordi de typisk producerer strøm, hvor den skal bruges, og fordi virksomhederne typisk har brug for el netop, når solen står højest.

“Derfor må man se på udfordringerne og de administrative barrierer på landets store tage,” mener han.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

LÆS MERE OM SAMME EMNE
Bæredygtig
Maskinfabrik flytter solenergi 40 meter mellem bygninger: Betaler kæmperegning til elnettet

Virksomheder med flere elmålere, matrikler eller cvr-numre risikerer at betale for at flytte el mellem bygninger. Haarup Maskinfabrik betaler for at flytte el mellem elmålere med 40 meters afstand

Elnettet skal transportere strøm fra Haarup Maskinfabriks solceller og batterier 40 meter til nabobygningen. Regningen lyder årligt på 115.000 kr., og virksomheden må ikke selv trække et kabel i stedet.

Sådan har det set ud, siden virksomheden selv begyndte at eje solceller i 2016.

“Jeg var frustreret over, at der ikke skete noget i den grønne omstilling. Ikke i 00’erne – ikke i 10’erne. Så vi besluttede os for at gøre det selv,” siger adm. direktør Hans Christensen.

Haarup Maskinfabrik har omkring 100 ansatte i Danmark, som blandt andet bruger el fra solcellerne til at producere maskiner til betonindustrien. Solcellerne på og omkring bygningerne er i dag oppe på en produktion på 1050 MWh. Sammen med to batterier til de mørke timer er det nok til at gøre virksomheden selvforsynende med el fra marts til oktober.

Jeg var frustreret over, at der ikke skete noget i den grønne omstilling. Ikke i 00’erne – ikke i 10’erne. Så vi besluttede vi os for at gøre det selv Hans Christensen, adm. direktør, Haarup Maskinfabrik

Går ud over investering

For at det lader sig gøre, skal virksomheden kunne flytte strømmen mellem bygningerne, når produktionen er højere i én bygning end en anden, eller når et batteri er tomt, mens det andet er fyldt. Selv om der er under 200 meter mellem de fjerneste af bygningerne og under 40 meter mellem to elmålere, der er placeret under samme tag, må virksomheden nemlig sælge strømmen til sig selv via elnettet.

“Hver gang mister vi forskellen på salgsprisen og købsprisen. Jeg kan dagligt følge med i, hvor meget det løber op i,” siger Hans Christensen.

Han har regnet ud, at virksomheden på et normalt år bruger omkring 65.000 kr. på at sælge solcellestrøm fra én bygning til en anden, mens regningen for at gøre det samme med virksomhedens batterier lyder på omkring 50.000 kr. Han peger på, at det går ud over tilbagebetalingen på virksomhedens investering i området på 17 mio. kr. Den forrentes på et normalt år med ca. 7 pct.

Rammer andre virksomheder

Den ekstraregning er ikke unik, påpeger adm. direktør i arbejdsgiverforeningen Tekniq, Troels Blicher Danielsen. Den rammer både virksomheder med flere målere, med flere matrikler og med flere cvr-numre, påpeger han.

“Vi har også medlemmer, der har flere cvr-numre i samme virksomhed og derfor har problemer med at udnytte solceller. Lidt firkantet sagt lader reglerne til at være indrettet til at forhindre virksomheder og borgere i at producere strøm selv,” siger Troels Blicher Danielsen.

Selv om det kan virke helt uproblematisk at lade virksomheder som Haarup Maskinfabrik trække et kabel mellem sine bygninger, er konsekvenserne af at ændre reglerne potentielt store, advarer energiprofessor ved Aalborg Universitet, Brian Vad Mathiesen.

“Det er et meget vanskeligt problem at tage hånd om, fordi det kan blive en blankocheck, for eksempel til virksomheder eller kommuner med flere forskellige adresser. Man skal prøve at skabe enkle regler, der gælder for alle,” konstaterer han.

Risikoen er dels, at kvarterer skaber separate elnet, der mindsker brugbarheden af det kollektive elnet. Hertil kommer, at en virksomhed med flere adresser med en regelændring potentielt kunne producere strøm et sted i landet og bruge elnettet til at transportere det gratis til en anden adresse, påpeger professoren. Dermed vil omkostningen ende hos andre private og virksomheder, der bruger nettet.

Forsiden af Børsen Bæredygtig

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

BØRSEN BÆREDYGTIG
20. sep 2022