Elnettet skal transportere strøm fra Haarup Maskinfabriks solceller og batterier 40 meter til nabobygningen. Regningen lyder årligt på 115.000 kr., og virksomheden må ikke selv trække et kabel i stedet.
Sådan har det set ud, siden virksomheden selv begyndte at eje solceller i 2016.
“Jeg var frustreret over, at der ikke skete noget i den grønne omstilling. Ikke i 00’erne – ikke i 10’erne. Så vi besluttede os for at gøre det selv,” siger adm. direktør Hans Christensen.
Haarup Maskinfabrik har omkring 100 ansatte i Danmark, som blandt andet bruger el fra solcellerne til at producere maskiner til betonindustrien. Solcellerne på og omkring bygningerne er i dag oppe på en produktion på 1050 MWh. Sammen med to batterier til de mørke timer er det nok til at gøre virksomheden selvforsynende med el fra marts til oktober.
“Jeg var frustreret over, at der ikke skete noget i den grønne omstilling. Ikke i 00’erne – ikke i 10’erne. Så vi besluttede vi os for at gøre det selv
Hans Christensen,adm. direktør, Haarup Maskinfabrik
For at det lader sig gøre, skal virksomheden kunne flytte strømmen mellem bygningerne, når produktionen er højere i én bygning end en anden, eller når et batteri er tomt, mens det andet er fyldt. Selv om der er under 200 meter mellem de fjerneste af bygningerne og under 40 meter mellem to elmålere, der er placeret under samme tag, må virksomheden nemlig sælge strømmen til sig selv via elnettet.
“Hver gang mister vi forskellen på salgsprisen og købsprisen. Jeg kan dagligt følge med i, hvor meget det løber op i,” siger Hans Christensen.
Han har regnet ud, at virksomheden på et normalt år bruger omkring 65.000 kr. på at sælge solcellestrøm fra én bygning til en anden, mens regningen for at gøre det samme med virksomhedens batterier lyder på omkring 50.000 kr. Han peger på, at det går ud over tilbagebetalingen på virksomhedens investering i området på 17 mio. kr. Den forrentes på et normalt år med ca. 7 pct.
Den ekstraregning er ikke unik, påpeger adm. direktør i arbejdsgiverforeningen Tekniq, Troels Blicher Danielsen. Den rammer både virksomheder med flere målere, med flere matrikler og med flere cvr-numre, påpeger han.
“Vi har også medlemmer, der har flere cvr-numre i samme virksomhed og derfor har problemer med at udnytte solceller. Lidt firkantet sagt lader reglerne til at være indrettet til at forhindre virksomheder og borgere i at producere strøm selv,” siger Troels Blicher Danielsen.
Selv om det kan virke helt uproblematisk at lade virksomheder som Haarup Maskinfabrik trække et kabel mellem sine bygninger, er konsekvenserne af at ændre reglerne potentielt store, advarer energiprofessor ved Aalborg Universitet, Brian Vad Mathiesen.
“Det er et meget vanskeligt problem at tage hånd om, fordi det kan blive en blankocheck, for eksempel til virksomheder eller kommuner med flere forskellige adresser. Man skal prøve at skabe enkle regler, der gælder for alle,” konstaterer han.
Risikoen er dels, at kvarterer skaber separate elnet, der mindsker brugbarheden af det kollektive elnet. Hertil kommer, at en virksomhed med flere adresser med en regelændring potentielt kunne producere strøm et sted i landet og bruge elnettet til at transportere det gratis til en anden adresse, påpeger professoren. Dermed vil omkostningen ende hos andre private og virksomheder, der bruger nettet.
