Da den dengang 37-årige midtjyske Lars Jensen stiftede virksomheden Eltronic i 2000, rapporterede han en omsætning på 10 mio. kr. På det dugfriske regnskab for 2021, han har i hænderne, er toplinjen over 100 gange større med 1041 mio. kr. På bundlinjen står der 66,7 mio. kr.
“Der er godt gang i sagerne,” siger han henkastet.
Siden opstarten har han rykket fokus fra at udvikle automatiserede styresystemer til selv at udvikle fysiske produkter. I dag laver de ni virksomheder i Eltronic Group f.eks. robotter, der rullemaler vindmøllevinger med 50 pct. materialebesparelse til følge. Også brændstofsystemer, som sørger for, at brintbaseret væske ikke eksploderer, når det flyttes fra skibes brændstoftank til motoren.
“I de lande, hvor vi ikke selv har folk fysisk, taber vi og står stille, fordi konkurrencen er blevet så voldsom
Lars Jensen, adm. direktør
og ejer, Eltronic Group
Vindindustrien står for 579 mio. kr. af salget, der sker til kunder som Vestas og Siemens Gamesa. Udenfor vindsektoren står også Danfoss, Grundfos, Lego og Novo Nordisk i kundekartoteket.
Det var egentlig ikke planen, at Eltronic Group skulle vokse på den måde, den har gjort. Men en cocktail af de rigtige kompetencer og voldsom vækst i vindindustrien samt markedet for grønne brændstoffer har sat gang i vokseværket. Særligt siden 2013, hvor Eltronic blev til koncernen Eltronic Group og selv begyndte at producere.
Der er vokset en uforudset stor efterspørgsel frem på produkter, der kan spare materialer i produktionen og i sidste ende sænke andre virksomheders miljøbelastning. Også fra udlandet, hvor lidt under halvdelen af milliardomsætningen i dag stammer fra.
Læs også:
Den globale konkurrence giver også nye udfordringer for den Hedensted-baserede koncern, lyder det.
“I de lande, hvor vi har egne folk, vokser vi. I de lande, hvor vi ikke selv har folk fysisk, taber vi og står stille, fordi konkurrencen er blevet så voldsom,” siger Lars Jensen.
Selvom man sjældent hører om underleverandører til f.eks. vindindustrien eller sektoren for grønne brændstoffer, har de enorm betydning for accelerationen af den grønne omstilling. Det slår Jacob Østergaard, centerleder og energiforsker hos DTU, fast.
“Der er en kæmpe underskov af vigtige virksomheder her, og hvis der først kommer fokus på de tandhjul, når anlæggene en dag står færdige, så får vi et stort efterslæb,” siger han. Bl.a. derfor har Innovationsfonden siden 2020 investeret 100 mio. kr. netop i virksomheder, der leverer teknologi, som bidrager til den grønne omstilling som underleverandører.
Særligt brændstofområdet, der i dag sælger for ca. 125 mio. kr., er i fokus som væksteventyr. Området skal ramme en kvart milliard i omsætning næste år, fortæller Eltronic Group-ejeren. Og han forbereder koncernstrukturen på en firdobling inden 2025.
Laver en lang række produkter til f.eks. vindindustrien. F.eks automatiseret slibning af vindmøllekomponenter med en selvkørende robot. Koncernen har også haft succes med at opkøbe konkurstruede produktionsvirksomheder og implementere sine egne automatiske styresystemer. F.eks. virksomheden Dynatest, der bl.a. tester vejbelægninger, der i 2020 gav et overskud på 4,53 mio. kr.
Her er power-to-x (ptx), der kort sagt er teknologi, som omdanner grøn strøm til brint og flydende brændsler, en stor motor.
Eltronic Group har de seneste år også slået sig ind på det mere ukendte x-to-power-område. Det er evnen til at sikre, hvordan de nye grønne brændstoffer kan bruges effektivt og sikkert.
“Vi vil levere til skibsfarten, der er i gang med et voldsomt ryk mod grønnere brændstoffer, og vi satser især på ammoniak som nyt brændstof,” siger ejerlederen. F.eks. har Mærsk bestilt otte nye containerskibe til en samlet værdi af 9 mia. kr., der skal drives af grøn metanol.
Læs også:
Men metanol baseret på brint er eksplosivt, og ammoniak er direkte giftigt. Så der er store krav til de brændstofsystemer, der skal sikre, anvendelsen foregår optimalt.
“Men vi har i år leveret 300 anlæg til motorbyggere i Asien, så vi kan fysisk mærke, det rykker,” siger Lars Jensen.
Næste store skridt for virksomheden bliver at sætte et decideret klimamærke på sine produkter.
“Der er interesse for det, men hold op hvor er det en vanskelig udfordring at løse ordentligt. Det er en fastlagt ambition, men jeg tror, der går to til tre år, før det kan være en realitet.”
