BØRSEN BÆREDYGTIG
1
Bæredygtig
Ny slags regnskab er svær mundfuld at tygge for milliardkoncern: “Vi er nogle sorte svin alle sammen”
2
Bæredygtig
Midtjysk ingeniørs teknologikoncern rammer milliardomsætning
Bæredygtig
Ny slags regnskab er svær mundfuld at tygge for milliardkoncern: “Vi er nogle sorte svin alle sammen”

Tak fordi du læser med

Danske Bank og PwC er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor kan vi gøre alle vores artikler på Børsen Bæredygtig frit tilgængelige for alle læsere. Det er medvirkende til, at Børsen Bæredygtigs artikler bliver diskuteret vidt og bredt.

Danske Bank og PwC er også parterne på Børsen Bæredygtig, når vi går live og fremhæver en række af de mest spændende grønne projekter i danske virksomheder i Børsen Bæredygtig Cases.

Danske Bank og PwC har ingen indflydelse på indholdet eller andre redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig, der skabes af uafhængige og objektive journalister og i den samme høje kvalitet, som du kan finde i resten af Børsen.

Læs mere om partnerskab.

Der er ikke noget i vejen med investeringsapparatet eller mængden af ressourcer i den danske teknologi- og produktionskoncern Eltronic Group. Det slår den midtjyske direktør og ejer Lars Jensen tørt fast. Alligevel kan han for nuværende ikke se, hvordan virksomheden skal lykkes med at lave et retvisende og tilstrækkeligt CO2-regnskab.

Der er ganske enkelt ikke modenhed i at skaffe data, som han udtrykker det.

“F.eks. de steder, hvor vi bor til leje og ringer til udlejer for at få data for vores udledning, skal det findes manuelt. Vi ved heller ikke, hvor validt det er,” siger han og medgiver, at han ikke havde regnet med at skulle bruge den slags ressourcer på det grønne regnskab.

“Erkendelsen er, at vi er nogle sorte svin alle sammen en gang imellem, og vi har meget mere at gøre – det gælder lige så meget os selv.”

39 typer materialer bliver vejet hos Eltronic Group

Vejer 39 materialer

Udfordringen har især sat en kæp i hjulet på arbejdet med at kortlægge de såkaldte Scope 3-udledninger, der forsimplet er den indirekte klimabelastning, Eltronic Group forårsager – f.eks. gennem leverandører eller flyrejser.

Man bliver nødt til at lære at leve med, at der er meget store usikkerheder med de her data Carina Ohm, chef for bæredygtighed, EY Danmark

Teknologikoncernen i Hedensted har derfor lavet nye aftaler med leverandørerne. Fremover bliver samtlige 39 materialetyper, virksomheden bruger, målt og vejet ved levering, mens der også er oprettet et system for genanvendelse af affald.

Men der går et år, før de data kan bruges i et evt. regnskab.

“Vi skal simpelthen skaffe de data frem på en troværdig måde. I dag er der alt for mange smuthuller, hvor man kan være kreativ og f.eks. gemme data fra transporten for en vare,” siger han.

Data giver hovedpine

Og ja, kvaliteten og mængden af data er med længder den største grund til panderynker og hovedpine, når virksomheder skal sætte tal på CO2-belastningen. Det fortæller Carina Ohm, chef for bæredygtighed ved revisions- og rådgivningshuset EY i Danmark.

“Man bliver nødt til at lære at leve med, at der er meget store usikkerheder med de her data, når man laver CO2-regnskaber – især når det gælder de indirekte udledninger. Det er ikke muligt at opgøre det hele, men vi anbefaler, at man går i gang med en overordnet kortlægning, og derfra kan man arbejde for bedre og mere præcis information.”

Læs også: Tilsyn advarer om at klimaregnskaber kan få banker til at smide smv’er på porten

Giver det fra et klimamæssigt synspunkt mening at lave regnskab for indirekte udledninger, når der er så stor usikkerhed?

“Ja, det synes jeg helt bestemt. Jeg oplever, at virksomhederne finder ud af, hvor de helt store udledningsområder er i virksomheden. Når man har den viden, kan man se på muligheder for at bruge af andre materialer eller alternative metoder til at sænke belastningen,” siger Carina Ohm.

LÆS MERE OM SAMME EMNE
Bæredygtig
Midtjysk ingeniørs teknologikoncern rammer milliardomsætning

Midtjyske Eltronic Group har haft voldsom vækst de seneste år. Koncernen er del af underskoven, der leverer og udvikler delkomponenter til bl.a. vindindustrien og ifølge ekspert har stor betydning for hastigheden af den grønne omstilling

Da den dengang 37-årige midtjyske Lars Jensen stiftede virksomheden Eltronic i 2000, rapporterede han en omsætning på 10 mio. kr. På det dugfriske regnskab for 2021, han har i hænderne, er toplinjen over 100 gange større med 1041 mio. kr. På bundlinjen står der 66,7 mio. kr.

“Der er godt gang i sagerne,” siger han henkastet.

Siden opstarten har han rykket fokus fra at udvikle automatiserede styresystemer til selv at udvikle fysiske produkter. I dag laver de ni virksomheder i Eltronic Group f.eks. robotter, der rullemaler vindmøllevinger med 50 pct. materialebesparelse til følge. Også brændstofsystemer, som sørger for, at brintbaseret væske ikke eksploderer, når det flyttes fra skibes brændstoftank til motoren.

I de lande, hvor vi ikke selv har folk fysisk, taber vi og står stille, fordi konkurrencen er blevet så voldsom Lars Jensen, adm. direktør og ejer, Eltronic Group

Vindindustrien står for 579 mio. kr. af salget, der sker til kunder som Vestas og Siemens Gamesa. Udenfor vindsektoren står også Danfoss, Grundfos, Lego og Novo Nordisk i kundekartoteket.

Det var egentlig ikke planen, at Eltronic Group skulle vokse på den måde, den har gjort. Men en cocktail af de rigtige kompetencer og voldsom vækst i vindindustrien samt markedet for grønne brændstoffer har sat gang i vokseværket. Særligt siden 2013, hvor Eltronic blev til koncernen Eltronic Group og selv begyndte at producere.

Uforudset efterspørgsel

Der er vokset en uforudset stor efterspørgsel frem på produkter, der kan spare materialer i produktionen og i sidste ende sænke andre virksomheders miljøbelastning. Også fra udlandet, hvor lidt under halvdelen af milliardomsætningen i dag stammer fra.

Læs også: Eksportmarked for grønt brændstof brager afsted

Den globale konkurrence giver også nye udfordringer for den Hedensted-baserede koncern, lyder det.

“I de lande, hvor vi har egne folk, vokser vi. I de lande, hvor vi ikke selv har folk fysisk, taber vi og står stille, fordi konkurrencen er blevet så voldsom,” siger Lars Jensen.

Selvom man sjældent hører om underleverandører til f.eks. vindindustrien eller sektoren for grønne brændstoffer, har de enorm betydning for accelerationen af den grønne omstilling. Det slår Jacob Østergaard, centerleder og energiforsker hos DTU, fast.

“Der er en kæmpe underskov af vigtige virksomheder her, og hvis der først kommer fokus på de tandhjul, når anlæggene en dag står færdige, så får vi et stort efterslæb,” siger han. Bl.a. derfor har Innovationsfonden siden 2020 investeret 100 mio. kr. netop i virksomheder, der leverer teknologi, som bidrager til den grønne omstilling som underleverandører.

X-to-power

Særligt brændstofområdet, der i dag sælger for ca. 125 mio. kr., er i fokus som væksteventyr. Området skal ramme en kvart milliard i omsætning næste år, fortæller Eltronic Group-ejeren. Og han forbereder koncernstrukturen på en firdobling inden 2025.

Laver en lang række produkter til f.eks. vindindustrien. F.eks automatiseret slibning af vindmøllekomponenter med en selvkørende robot. Koncernen har også haft succes med at opkøbe konkurstruede produktionsvirksomheder og implementere sine egne automatiske styresystemer. F.eks. virksomheden Dynatest, der bl.a. tester vejbelægninger, der i 2020 gav et overskud på 4,53 mio. kr.

Her er power-to-x (ptx), der kort sagt er teknologi, som omdanner grøn strøm til brint og flydende brændsler, en stor motor.

Eltronic Group har de seneste år også slået sig ind på det mere ukendte x-to-power-område. Det er evnen til at sikre, hvordan de nye grønne brændstoffer kan bruges effektivt og sikkert.

“Vi vil levere til skibsfarten, der er i gang med et voldsomt ryk mod grønnere brændstoffer, og vi satser især på ammoniak som nyt brændstof,” siger ejerlederen. F.eks. har Mærsk bestilt otte nye containerskibe til en samlet værdi af 9 mia. kr., der skal drives af grøn metanol.

Læs også: Støberiet slæber grønt mål tværs over kloden

Men metanol baseret på brint er eksplosivt, og ammoniak er direkte giftigt. Så der er store krav til de brændstofsystemer, der skal sikre, anvendelsen foregår optimalt.

“Men vi har i år leveret 300 anlæg til motorbyggere i Asien, så vi kan fysisk mærke, det rykker,” siger Lars Jensen.

Næste store skridt for virksomheden bliver at sætte et decideret klimamærke på sine produkter.

“Der er interesse for det, men hold op hvor er det en vanskelig udfordring at løse ordentligt. Det er en fastlagt ambition, men jeg tror, der går to til tre år, før det kan være en realitet.”

Forsiden af Børsen Bæredygtig