Der er ikke noget i vejen med investeringsapparatet eller mængden af ressourcer i den danske teknologi- og produktionskoncern Eltronic Group. Det slår den midtjyske direktør og ejer Lars Jensen tørt fast. Alligevel kan han for nuværende ikke se, hvordan virksomheden skal lykkes med at lave et retvisende og tilstrækkeligt CO2-regnskab.
Der er ganske enkelt ikke modenhed i at skaffe data, som han udtrykker det.
“F.eks. de steder, hvor vi bor til leje og ringer til udlejer for at få data for vores udledning, skal det findes manuelt. Vi ved heller ikke, hvor validt det er,” siger han og medgiver, at han ikke havde regnet med at skulle bruge den slags ressourcer på det grønne regnskab.
“Erkendelsen er, at vi er nogle sorte svin alle sammen en gang imellem, og vi har meget mere at gøre – det gælder lige så meget os selv.”
typer materialer bliver vejet hos Eltronic Group
Udfordringen har især sat en kæp i hjulet på arbejdet med at kortlægge de såkaldte Scope 3-udledninger, der forsimplet er den indirekte klimabelastning, Eltronic Group forårsager – f.eks. gennem leverandører eller flyrejser.
“Man bliver nødt til at lære at leve med, at der er meget store usikkerheder med de her data
Carina Ohm, chef for bæredygtighed, EY Danmark
Teknologikoncernen i Hedensted har derfor lavet nye aftaler med leverandørerne. Fremover bliver samtlige 39 materialetyper, virksomheden bruger, målt og vejet ved levering, mens der også er oprettet et system for genanvendelse af affald.
Men der går et år, før de data kan bruges i et evt. regnskab.
“Vi skal simpelthen skaffe de data frem på en troværdig måde. I dag er der alt for mange smuthuller, hvor man kan være kreativ og f.eks. gemme data fra transporten for en vare,” siger han.
Og ja, kvaliteten og mængden af data er med længder den største grund til panderynker og hovedpine, når virksomheder skal sætte tal på CO2-belastningen. Det fortæller Carina Ohm, chef for bæredygtighed ved revisions- og rådgivningshuset EY i Danmark.
“Man bliver nødt til at lære at leve med, at der er meget store usikkerheder med de her data, når man laver CO2-regnskaber – især når det gælder de indirekte udledninger. Det er ikke muligt at opgøre det hele, men vi anbefaler, at man går i gang med en overordnet kortlægning, og derfra kan man arbejde for bedre og mere præcis information.”
Læs også:
Giver det fra et klimamæssigt synspunkt mening at lave regnskab for indirekte udledninger, når der er så stor usikkerhed?
“Ja, det synes jeg helt bestemt. Jeg oplever, at virksomhederne finder ud af, hvor de helt store udledningsområder er i virksomheden. Når man har den viden, kan man se på muligheder for at bruge af andre materialer eller alternative metoder til at sænke belastningen,” siger Carina Ohm.
