Finanstilsynet er bekymret for, at krav om klimarapportering kan få bankerne til at lukke for lån til små og mellemstore virksomheder, hvis de ikke i tide kommer i gang med at måle og rapportere deres klimapåvirkning.
“Det her er i første omgang et radarproblem. For den her udfordring skal mere på de små og mellemstore virksomheders radar, så de ikke står tilbage uden at være klar til at lave klimarapportering,” siger Jesper Berg, der er direktør for Finanstilsynet.
“Faren er, at de små og mellemstore virksomheder i fremtiden kan risikere at få sværere ved at få kredit og skal betale højere renter for at låne, hvis ikke de kan dokumentere, hvordan de påvirker klimaet eller arbejder for bæredygtighed,” fortsætter tilsynschefen.
Han frygter på sigt, at små og mellemstore virksomheder i yderste konsekvens bliver helt afskåret fra at hente kapital eller finansiering via den finansielle sektor, hvis ikke de får styr på deres klimapåvirkning, og hvordan de afrapporterer det, så banker og kunder kan forstå det.
Frygten for, at den store underskov af små og mellemstore danske virksomheder får sværere ved at låne i banken eller rejse kapital, bliver Bergs hovedbudskab, når han fredag taler til en konference, som Finanstilsynet har arrangeret sammen med Den Europæiske Investeringsbank om finansieringen af den grønne omstilling.
Den Europæiske Investeringsbank (EIB), der er ejet af EU’s medlemsstater, er udset til at spille en nøglerolle i den grønne omstilling i Europa. Banken skaffer langfristet kapital til investeringer, der bidrager til EU’s politiske mål, og skal placere 40 pct. af sine investeringer i klimarelevante projekter.
“Hvis der så er nogle, der siger, at de ikke tror på den grønne omstilling og vil blive ved med at bygge kulkraftværker, så må man trække i silkesnoren
Niels Bang-Hansen, chef for Business Banking Danmark i Danske Bank
Ifølge Berg er der dog ikke udsigt til, at det traditionelle “sorte” finansielle marked, hvor der ikke stilles klimakrav, når virksomhederne vil hente finansiering, lukker. Men det vil gradvist blive mindre.
“Finansiering er et spørgsmål om udbud og efterspørgsel, og hvis man ikke dokumentere ens klimapåvirkning, vil man få færre og færre finansieringskilder,” siger den danske tilsynschef.
Den vurdering deler man hos Danske Bank, der allerede har sendt 400 erhvervsrådgivere på efteruddannelse i bæredygtighed, netop fordi man vil have de små og mellemstore selskaber til at komme i gang med klimarapporteringen.
Her fremhæver man Dongs transformation til Ørsted, der ændrede selskabet fra at producere energi på kulkraftværker og hente olie og gas i Nordsøen til et vindenergiselskab, som det bedste eksempel på, hvorfor bankerne ikke bare skal smække kassen i for “sorte” virksomheder.
“Vi skal tage fat i dem (virksomhederne,red.) og forklare, hvorfor det er vigtigt, at de begynder på den her rejse. Men hvis der så er nogle, der siger, at de ikke tror på den grønne omstilling og vil blive ved med at bygge kulkraftværker, så må man trække i silkesnoren,” siger Niels Bang-Hansen, der er chef for Business Banking Danmark i Danske Bank.
“Når vi sætter kikkerten for det lange øje, er der ingen tvivl om, at det bliver sværere og dyrere for de virksomheder, der holder fast i en ikkebæredygtig forretningsmodel, at fastholde billige kreditfaciliteter,” fortsætter erhvervskundechefen.
Han understreger dog, at man er nødt til at være mere tålmodig med mindre firmaer, der stadig har dieseldrevne firmabiler, end når man siger nej til at finansiere et kulkraftværk.
Men for Danmarks største bank handler det i første omgang om at få smv’erne med på klimarapporteringen, for at de kan beholde deres salg.
“For de små og mellemstore virksomheder handler det stadig meget om, at dansk erhvervsliv består af rigtig mange mindre, dygtige virksomheder, der er underleverandører til store virksomheder, specielt i udlandet,” siger Niels Bang-Hansen.
“Og de store virksomheder kommer til at stille meget større krav til rapportering om bæredygtighed, så man bliver en del af værdikæden i den grønne omstilling,” fortsætter han.
