Power-to-x-sektoren (ptx) har nærmest kun lige forladt startblokken, men den europæiske efterspørgsel på grønne brændstoffer, især brint, buldrer derudad. Konkurrenter i udlandet har fået øjnene op for mulighederne, og det lægger pres på Danmark.
Det fortæller en række eksperter og ptx-selskaber. Sidstnævnte lever kort fortalt af at høste naturlig energi som sol og vind, omdanne energien til elektricitet og derfra omdanne strømmen til brændstoffer – f.eks. brint, metanol og ammoniak.
“Så er det fjollet, at Tyskland laver aftaler med Canada, Australien og Marokko
Tejs Laustsen, direktør, Brintbranchen
I branchen er der bred enighed om, at der er hårdt brug for direkte produktionsstøtte, hvis eksportpotentialet skal indfries.
“Danmarks position vil helt og holdent afhænge af omkostningerne ved at lave brint herhjemme. Det handler om elpris og især tarifstrukturen på elnettet,” fortæller Søren Knudsen Kær, der er adm. direktør i Reintegrate, som specialiserer sig i at videreforarbejde brint til metanol.
Det amerikanske analysehus Allied Market Research vurderer, at markedet for grøn brint i dag svarer til ca. 1,9 mia. kr. årligt og i 2028 vil være mindst 61,5 mia. kr. Dertil kommer markedet for andre ptx-brændstoffer.
Kapitalforvalteren Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) planlægger en 7,5 mia. kr. stor investering i et ptx-anlæg i Esbjerg, og her skal flere regulatoriske forhindringer fjernes, for at virksomhederne kan producere optimalt og levere til det marked.
Det er argumentet fra Karsten Plauborg, der er partner i CIP.
“I fremtiden bliver strøm mere et råstof. Derfor skal man skabe gode rammer, der gør, at strømmen kan opgraderes, så vi kan producere og eksportere præmieprodukter med en højere avance,” siger han.
Sebastian Koks Andreassen er adm. direktør i Green Hydrogen Systems. Selskabet leverer systemer, som forarbejdergrøn strøm til brint, og for ham at se er markedet i både Danmark og udlandet allerede klar til at aftage grønne brændstoffer.
Nu skal der bare produceres nok af dem. Gerne i Danmark. Staten harøremærket 850 mio. kr. til at kunne støtte to danske ptx-projekter gennem den særlige IPCEI-ordning. Støtten skal fortsat godkendes af EU. I Danmarkønsker industrien mindst 3 GW kapacitet opsat frem mod 2030. Over for det forventer den tyske regering en efterspørgsel efter brint på 90-110 TWh i 2030.
Han henviser til, at EU’s Green Deal allerede har sat en målsætning om at bygge 40 GW elektrolysekapacitet i 2030. Det svarer til en årlig produktion på 10 mio. ton grøn brint.
“Men det mål vil stadig kun dække halvdelen af det europæiske behov, så der er virkelig store indikationer på, at det europæiske marked bliver drevet af stor kommerciel efterspørgsel,” siger Sebastian Koks Andreassen.
Hos den danske organisation Brintbranchen bekræfter Tejs Laustsen, adm. direktør, at den udenlandske efterspørgsel nærmest virker umættelig og er blevet realiseret lang tid før, branchen havde forventet det.
“Så er det fjollet, at Tyskland laver aftaler med Canada, Australien og Marokko om at aftage brint, hvis vi ikke også byder os på banen med det samme,” fortæller Tejs Laustsen.
Ifølge det fælleseuropæiske initiativ The Fuel Cells & Hydrogen Observatory er brintefterspørgslen i hhv. Tyskland og Holland allerede over 90 og 70 gange større end den danske på 18.172 ton årligt.
Flere fagpersoner frygter, at Danmark kan komme til at sakke bagud i kampen om at levere grøn brint til netop den førnævnte efterspørgsel.
En af dem er Kenneth Karlsson, direktør og partner i Energy Modelling Lab. I halvandet år har han og over 15 nordiske forskere arbejdet med at beregne de billigste løsninger til at reducere nordiske landes klimabelastning.
““Vi har muligheden for at få enorm indflydelse internationalt, fordi vi er rigtig langt med teknologierne. Men støtte til udviklingen skal komme nu og i stort omfang
Lars Barfoed, Axcelfuture
Her står det klart, at ptx kan komme til at spille en stor rolle i den langsigtede omstilling globalt. Sektoren er ikke vigtig for den danske omstilling, men det kan være et nyt eksporteventyr for virksomhederne, argumenterer han.
“Men den konkurrencefordel, vi har i form af store mængder vedvarende energi, kan hurtigt indhentes af f.eks. Kina, der også er begyndt at rykke,” fortæller Kenneth Karlsson og fortsætter:
“Vi ser også en tæt konkurrence med CO2-fangst. Det kan som udgangspunkt være en billigere teknologi, hvis det bare handler om at reducere CO2-udledning frem mod 2030-målsætningen,” tilføjer han og understreger, at CO2-fangst stadig er nødvendig i ptx-sektoren, fordi gassen skal bruges til at konvertere brint til flydende brændsel.
Hvis målet er at reducere CO2-udledningen i det danske nationale regnskab, er der endnu en udfordring med ptx: Skibstrafikken og flytransport, hvor ptx-produkter sandsynligt vil få den største rolle, tæller nemlig ikke med i det danske klimaregnskab.
Den ligning må ikke fjerne fokus fra ptx-industriens rolle i Danmark, mener erhvervstænketanken Axcelfuture.
Et advisory board med tidligere K-minister Lars Barfoed i spidsen leverer nu en række specifikke anbefalinger til regeringen, der ifølge tænketanken skal satse hårdt på at gøre Danmark til storeksportør af ptx.
mia. kr. vurderes det globale marked for grøn brint at være i 2028
“Vi har muligheden for at få enorm indflydelse internationalt, fordi vi er rigtig langt med teknologierne. Men støtte til udviklingen skal komme nu og i stort omfang,” fortæller Lars Barfoed med henvisning til Axcelfutures egne udregninger.
Bønnen lyder i store træk, at regeringen som minimum skal prioritere ptx lige så højt som CO2-fangst, hvor en samlet strategi i juni øremærkede 16 mia. kr. til at udvikle sektoren.
Det bakker Jacob Østergaard, leder for Danmarks Tekniske Universitets center for el og energi, op om.
“Det tager tid at få dyrket værdikæderne op, der kan sikre os en stor industri på området. Den bliver ikke en succes, medmindre der fra start fokuseres på, hvordan ptx-anlæg indtænkes optimalt i det samlede energisystem,” fortæller han.
Klimaminister Dan Jørgensen (S) vil tænke det ind i den kommende ptx-strategi, at Danmark har gode forudsætninger for at blive en ledende nation, når det kommer til produktion af brint og dermed også eksport. Det fremgår af et skriftligt svar til Børsen.
