BØRSEN BÆREDYGTIG
Bæredygtig
På en mark i Skive knækker man koden til at forvandle vindens sus til konkurrenceklart brændstof
Tak, fordi du læser med

Denne artikel kræver normalt abonnement, men er gratis for dig, fordi Danske Bank har finansieret adgang til Børsen Bæredygtig for alle i dansk erhvervsliv.

Danske Bank har ikke haft indflydelse på selve artiklen.

Læs mere om Danske Banks involvering.

På en vindblæst matrikel midt i Jylland udvikler virksomheden Greenlab et system, der skal gøre power-to-x-brændstoffer konkurrencedygtige ved at udnytte energien fra produktionen optimalt mellem forskellige virksomheder

Den kolde vind hviner og borer sig gennem huden.

Der er intet læ på det flade terræn i kernen af den midtjyske landbrugszone, men blæsten er kun en fordel.

For bare tre år siden skød korn og planter op ad jorden i Kåstrup uden for Skive. I dag har afgrøderne for længst veget pladsen til fordel for kæmpesiloer, forbrændingsanlæg og fabrikker, der løbende får selskab af tilstødende virksomheder. Som en kæmpemæssig byggeplads, der langsomt æder af de brune, omkransende marker.

Det er ikke sort industri, der vokser frem, men hjertet af en ny sektor, der ifølge regeringen er en af de vigtigste missioner i kampen for at gøre Danmark til et grønt foregangsland.

Power-to-x (ptx) er fællesnævneren. De tre bogstaver dækker over metoder til at omdanne og lagre strøm fra vedvarende energikilder i brændsel, som gassen brint, og derfor videreforarbejde det til flydende brændstoffer som e-metanol eller ammoniak.

Prisskiltet på produkterne lavet med ptx-teknologi er dog stadig mellem to og fem gange dyrere end de traditionelle alternativer, og der er lang vej til et blomstrende marked for brændstofferne.

Men den opgave bliver løst lige her.

I hvert fald hvis man spørger direktør Christopher Sorensen, der stående foran sit domæne, industriparken Greenlab, iført jakkesæt og overfrakke halvråbende overdøver den rå modvind, mens han skitserer det imposante anlæg. Ptx-teknologi er kort sagt en række processer, der forvandler strøm til flydende brændstof. Første del af produktionen kræver i store træk to ting: Ved at føre elektricitet gennem vandmolekyler, hvis kemiske betegnelse er H2O, kan særlige produktionsanlæg splitte vandet i to dele gennem processen elektrolyse. Tilbage har man Oet, som er betegnelsen for ilt (oxygen), og Het, som er betegnelsen for brint. I ptx-produktion er Het, altså brinten, interessant. Her ligger den store energikoncentration, der skal bruges som brændstof. Brint kan i sin egen form bruges som brændsel til særlige typer motorer, hvor en såkaldt brændselscelle kan kombinere ilt og brint til brugbar energi. Skal det være muligt at lagre og anvende brint effektivt i storskala, er der brug for endnu et led i kæden. Akten hedder syntese, og her bliver brintmolekylerne koblet sammen med CO2, der f.eks. bliver frigivet ved afbrænding af biomasse. Syntesen sker under høj temperatur og massivt tryk, til det danner en energiholdig væske. Væsken kan gennem en raffinering, man også kan kalde en slags rensning, laves om til et flydende brændstof som metanol, der kan bruges i de fleste motorer på f.eks. fly og skibe.

Nødvendigt system

“Det begynder hos os med en model, der er altafgørende for, at stigende mængder vind og sol i fremtiden kan udnyttes maksimalt i det danske energisystem. Vores model kan og skal udvides til kommune-, lande- og sidst kontinentniveau. Det er i hvert fald målet.”

Midlet er et digitalt system og en infrastruktur, der lagrer og målrettet fordeler overskudsvarme, elektricitet, vand og brændsel frit mellem virksomheder, når der er mest brug for den. Vores model kan og skal udvides til kommune-, lande- og sidst kontinentniveau. Det er i hvert fald målet Christopher Sorensen, direktør, Greenlab

Hvis der skal skabes et marked for produktion af brændstoffer gennem ptx-teknologi, der kræver kolossale mængder strøm og varme, er systemet bydende nødvendigt. I grove træk medfører konvertering gennem ptx et energitab på op mod 40 pct. af strømudnyttelsen sammenlignet med at slutte sin elbil direkte i stikkontakten.

“Det fikser vi,” udbryder Christopher Sorensen og lader hånden glide hen over den del af Greenlabs kæmpemark, der endnu ikke er bebygget.

Industrien bliver udviklet

Her skal et af verdens første og største industrianlæg producere flydende brændstof med ptx-teknologi. Nærmere bestemt er det selskaberne Green Hydrogen og Reintegrate, der opfører en fabrik, som skal levere 10 mio. liter e-metanol om året fra 2022.

Brændstoffet er allerede købt og betalt af tankgiganten Circle K, der investerer et trecifret millionbeløb for fabrikkens produktion over fem år. Når den kontrakt er udløbet, skal det være muligt fortsat at sælge brændstoffet som et konkurrencedygtigt alternativ til andre købere.

Den forudsætning skal Greenlab hjælpe med at gøre til virkelighed.

“Det er ikke svært at forstå e-metanol, der er produceret af vedvarende energi. Det er sværere at forstå de sammenhænge, der skal til, for at produktionen bliver effektiv og dermed rentabel. Vi er fortalere for kompleksiteten, men det er også os, der regner ud, hvordan vi gør det komplekse simpelt,” forklarer Chistopher Sorensen tilbage hos Greenlab.

Den amerikanske industriingeniør har 30 års erfaring med internationale vækststrategier i bagagen. Inden han rettede sine firkantede briller mod Midtjylland, var han direktør for forretningspartnerskaber i Masdar City: En 6 kvm stor bydel i Abu Dhabi, der alene er forsynet af vedvarende energikilder og har kostet omtrent 20 mia. dollar, eller 125 mia. kr.

I Skive er dimensionen og prisskiltet skaleret ned. Greenlab er en nonprofitvirksomhed støttet med 100 mio. kr. af Skive Kommune, og den potentielle effekt på det danske energinet og den ved lov vedtagne målsætning om at blive et CO2-neutralt samfund i 2050 kan vise sig enormt stor.

En park af strøm

Parken kan ses som en køkkenhave, der breder sig ud over 600.000 ellers øde kvadratmeter på den midtjyske hede.

I stedet for planter er området vokset til med virksomheder, der hver især tjener et formål i den grønne omstilling. Her ligger bl.a. Danish Marine Protein, der udvikler dyrefoder af en invasiv søstjerneart fra den nærliggende Limfjord, og Quantafuel, som genanvender plastikaffald til olie, der kan anvendes til ny plastik.

De er flankeret af et tårnhøjt anlæg, Greenlab Skive Biogas, der forsyner op mod 8300 husstande ved hovedsageligt at afbrænde gylle fra lokale landmænd, hvorved der produceres et overskud af CO2.

“Hvis man vil være en del af Greenlab, skal man være en virksomhed, der bidrager til cirkulær økonomi og gør brug af ressourcer, der ikke tapper jordkloden,” lyder det fra Christopher Sorensen.

“Når Quantafuel f.eks. forgasser plastik ved ekstremt høje temperaturer, kan man i utide sende overskudsvarmen ud i et spidsbelastet forsyningsnetværk. Eller man kan gennem vores system anvende overskudsvarmen til at fjerne CO2 i Greenlabs biogasanlæg. CO2’en leveres videre til Reintegrates e-metanolproces med grøn brint fra Green Hydrogens elektrolyse,” forklarer han og fortsætter:

“Eller til fjernvarme om vinteren, når der er et behov. Dermed undgår man et spidsbelastet forsyningsnetværk og udnytter energien adskillige gange.”

Virksomheder hjælpes ad

Plastik, søstjerner og flamberet møg er i den her forstand essentielt i den grønne omstilling af erhvervslivet og ptx-produktion.

Greenlabs forvoksede køkkenhave bliver indtil videre forsynet med næring i form af elektricitet fra 12 vindmøller med en kapacitet på 4,2 MWh stykket og 440.000 kvm solcellepark. 12 MWh bliver kapaciteten i det kommende elektrolyseanlæg i Greenlab

Graver man sig ned i jorden, bliver næringen fordelt mellem de virksomheder, der har mest brug for den på tidspunktet. En slags plug-and-play for industri i storskala.

Virksomhederne i erhvervsparken er privatejede og skal alene gøre deres data om ressourceforbrug tilgængelige for Greenlab, mod at denne forsyner dem med den billigst tilgængelige energi.

“Hvis vi bare stillede en masse vindmøller op og tilsluttede et anlæg, der kunne omdanne strømmen til brint, som bagefter bliver omdannet til flydende brændsel ved at tilføre det CO2 fra et forbrændingsanlæg, så er det ikke grøn omstilling. Vi kommer til at stå med en masse uudnyttet overskudsvarme og ineffektiv produktion.”

Jo flere virksomheder, der er til at deles om overskydende energi, des nemmere bliver det for Greenlabs digitale system at gøre fordelingen mest mulig effektiv.

Sektorkobling

Ifølge Christopher Sorensen kan modellen skaleres ud over store geografiske afstande. Det, som i øjeblikket begrænser legen til en brun mark i Skive, er, at reglerne for det danske forsynings- og energinet ikke tillader eller rummer, at energi og varme flyder frit mellem matrikler og cvr-numre.

Det håber både Greenlab og flere andre aktører i energisektoren, der bliver lavet om på i fremtiden. Vi er fortalere for kompleksiteten, men det er også os, der regner ud, hvordan vi gør det komplekse simpelt Christopher Sorensen, direktør, Greenlab

“Det er essensen af det, vi kalder sektorkobling, hvor virksomheders energibehov og -forbrug bliver bundet tæt op ad hinanden. Det kan man både se isoleret i en erhvervspark som vores eller i perspektivet af et helt samfund.”

Sektorkobling er også i år blevet italesat af samarbejdet Erhvervslivets Klimaalliance, som tæller 24 store danske virksomheder ført an af brancheorganisationerne Dansk Energi og Dansk Industri.

De leverede 24. marts syv anbefalinger til regeringen om at bortskaffe de love og regler, der begrænser den grønne strøms bevægelse i forsyningsnettet.

Forsiden af Børsen Bæredygtig