BØRSEN BÆREDYGTIG
1
Bæredygtig
Se kortet: Her ligger de største CO2-udledere – og så store bliver deres millionregninger med ny skat
2
Bæredygtig
Direktør for storudleder om ny millionskat: “Jeg synes faktisk det er rart”
3
Bæredygtig
Nordsøens oliekæmpe gør klar til at lukke før tid på baggrund af afgift: "Det er jo nogle store beløb"
4
Bæredygtig
Ingrediensvirksomhed kritiserer millionrabat på afgift: “Man har jo tilgodeset nogle virksomheder”
Bæredygtig
Se kortet: Her ligger de største CO2-udledere – og så store bliver deres millionregninger med ny skat

Tak fordi du læser med

Danske Bank og PwC er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor kan vi gøre alle vores artikler på Børsen Bæredygtig frit tilgængelige for alle læsere. Det er medvirkende til, at Børsen Bæredygtigs artikler bliver diskuteret vidt og bredt.

Danske Bank og PwC er også parterne på Børsen Bæredygtig, når vi går live og fremhæver en række af de mest spændende grønne projekter i danske virksomheder i Børsen Bæredygtig Cases.

Danske Bank og PwC har ingen indflydelse på indholdet eller andre redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig, der skabes af uafhængige og objektive journalister og i den samme høje kvalitet, som du kan finde i resten af Børsen.

Læs mere om partnerskab.

Med en kommende CO2-skat kan en række virksomheder i Danmark forvente at betale millionbeløb i afgift, hvis de ikke begrænser deres CO2-udslip. Børsen giver et overblik over, hvilke virksomheder der står til at blive ramt hårdest

Der er med varslingen af en dansk særskat på klimabelastning voldsomme millionbeløb på spil for danske virksomheder, der ikke formår at begrænse CO2-udslippet inden 2025 og særligt 2030.

Det viser tal fra EU's database over kvoteomfattede virksomheder. Der er ingen bred enighed om, hvordan danske virksomheder skal udregne deres CO2-udledning. Til gengæld ligger der allerede tal for de kvoteomfattede virksomheder, der allerede betaler for CO2-kvoter i EU.

Børsen har lavet et overblik over de 15 største CO2-udledere i Danmark, der bliver berørt af den indenlandske afgift.

Herunder gives et billede af, hvad de 15 virksomheders CO2-regning bliver, hvis de ikke begrænser klimabelastningen frem mod 2025 og 2030. Afgiften skal netop tages i brug for at få virksomhederne til at begrænse udledningen, og regeringen forventer, at virksomhederne mindsker udledningen frem mod 2030. Derfor forventes afgiftsbeløbene i praksis at blive lavere end på grafikken her.

I 2025 indtræffer en indfasningsafgift på 75 kr. pr. ton for alle virksomheder i kvotesystemet. Den stiger gradvist til 375 kr. pr. ton frem mod 2030 - for mineralogiske processer stiger den gradvist til 100 kr.

En særlig gruppe virksomheder, der arbejder med mineralogiske processer, som cement- stål og glasproduktion, får desuden en markant rabat på afgiften. Regeringen argumenterer for, at rabatten indtræffer, fordi virksomhederne har svært ved at omstille deres processer, og at man ikke ønsker, at selskaberne og deres tilhørende klimabelastning rykker til udlandet - såkaldt lækage.

I listen over virksomhedernes potentielle afgifter i 2025 og 2030 er de mineralogiske processer fremhævet med en stjerne.

Fælles for alle de kvoteomfattede virksomheder er, at de i 2025 får en indfasningsafgift på 75 kr. pr. ton udledt CO2. I 2030 vokser den afgift til 375 kr. for kvoteselskaber og 100 kr. for de, der arbejder med mineralogiske processer.

De mange virksomheder, der arbejder med affaldsforbrænding samt kraft- varmeanlæg vises ikke på listen, da de ikke bliver omfattet af den danske afgift.

De kvoteomfattede virksomheder betaler også i forvejen en CO2-skat til EU, men virksomhederne får en stor del af deres udledning finansieret med såkaldte gratiskvoter, de ikke betaler for, og som bliver fordelt af EU. Unionen har dog planer om at udfase fordelingen af gratiskvoter som led i omstrukturering af EU's pakke for klimapolitik “Fit for 55 “, der arbejder for 55 pct. mindre klimabelastning i EU i 2025.

Der er stor forskel på, hvordan det danske erhvervsliv tager imod CO2-afgiften. Herunder giver tre virksomheder deres holdning til den nye CO2-skat.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

LÆS MERE OM SAMME EMNE
Bæredygtig
Direktør for storudleder om ny millionskat: “Jeg synes faktisk det er rart”

I Fredericia ligger en virksomhed, der ved først øjekast bliver en af de hårdest ramte aktører, når erhvervslivet bliver pålagt en CO2-skat. Raffinaderiet Crossbridge Energy var ejet af Shell indtil 2021 og udledte samme år 426.847 ton CO2. Det er dermed den tredjestørste kvoteomfattede udleder i Danmark og skal betale dansk CO2-afgift.

Adm. direktør Finn Schousboe tager meldingerne om afgiften med ro. Det på trods af at Crossbridge Energy med sin nuværende udledning sigter imod en CO2-regning på 32 mio. kr. i 2025 og 160,1 mio. kr. i 2030.

“Det er da rigtig mange penge, ingen tvivl om det, men det har jo forhåbentlig den effekt, at vi regulerer os som samfund. Vi kan ikke fortsætte, som vi gør i dag på samfundsplan, og så er teknikaliteten i beløbets størrelse faktiske ikke det mest væsentlige i mine øjne,” siger han.

Grøn plan i gang

Crossbridge Energy er ejet af investeringsselskabet Postlane Partners, der specialiserer sig at gøre brændstofinfrastruktur grønnere. Hele idéen med at købe Shells raffinaderi var netop at omstille det til grønnere drift med bl.a. brintproduktion og biologiske råvarer.

Får afgiftsniveauet jer til at omstille jer hurtigere end planlagt?

“Nej. Det er jo grundtanken i Crossbridge Energy, at vi skal arbejde mere bæredygtigt. Men hvis vi ikke havde haft de her planer, så havde det jo nok skubbet anderledes på at få sat gang i dem,” siger Finn Schousboe.

Det er da rigtig mange penge, ingen tvivl om det Finn Schousboe, adm. direktør, Crossbridge Energy

Han medgiver, at det ikke kun er positivt med en CO2-afgift set i et forretningsperspektiv. Det brændstof, som Crossbridge Energy producerer i Fredericia, kan nemt erstattes med brændstof fra nabolandene, der let og billigt kan importeres.

“Vi har en stor del af det indenlandske marked, og vi bliver selvfølgelig presset udefra af konkurrenter, der ikke bliver pålagt samme afgifter.”

Men ifølge Finn Schousboe lykkes regeringens udspil med den vigtigste opgave: at sende et signal til danske virksomheder om, hvordan fremtiden kommer til at se ud.

“Jeg synes faktisk, det er rart, at der nu er kommet en afklaring, og at vi kommer videre som samfund. Jeg behøver ikke at kunne lide, hvad klarheden bringer med sig, men jeg kan godt lide, at klarheden er kommet.”

LÆS MERE OM SAMME EMNE
Bæredygtig
Nordsøens oliekæmpe gør klar til at lukke før tid på baggrund af afgift: "Det er jo nogle store beløb"

Den danske udvinding af olie og gas i Nordsøen bliver også omfattet af den kommende danske CO2-afgift. Det står klart efter regeringens udspil.

Olie- og gasselskabet Ineos har langt størstedelen af driftslicensen på de to største aktive danske oliefelter, Syd Arne-feltet og Siri-feltet, samt dets underfelter. Derfor forbereder selskabet sig også på en CO2-afgift, der nærmer sig 21 mio. kr. i 2025 og 106 mio. kr. i 2030.

Spørger man selskabets direktør for den danske afdeling, Mads Gade, er der meget begrænsede muligheder for at begrænse klimabelastningen fra infrastrukturen, der allerede er bygget. Derfor vil afgifter i den størrelsesorden de facto betyde en nedlukning før tid af den danske olie- og gasudvinding.

“Det er jo nogle store beløb, og der er ikke mulighed for at benytte sig af andre energiformer end gas på Nordsøen, som det er nu. Derfor vil det naturligvis have betydning for felternes levetid, hvis afgifterne bliver en realitet. Jeg kan ikke sige, præcis hvornår man lukker ned, da vi også oplever meget store svingninger i priserne på markedet i øjeblikket som følge af krigen i Ukraine.”

Forsyningsudfordring

Det er ikke nødvendigvis et problem for klimaet, men set i lyset af regeringens planer om at vriste Danmark og EU fri af russisk gas, kan det blive problematisk, hvis ikke Nordsøens ressourcer udnyttes, mener han.

“I den sammenhæng er det jo en styrke for os, at vi har Nordsøen og derfor i høj grad kan dække vores behov med gassen og olien fra Nordsøen. Men hvis vi bliver nødt til at lukke ned, inden Danmark og resten af EU har omstillet deres forbrug af naturgas og olie, så kan det jo være et problem ift. både dansk og europæisk forsyningssikkerhed,” argumenterer Mads Gade.

Jeg kan ikke sige, præcis hvornår man lukker ned Mads Gade, direktør, Ineos Danmark

Til gengæld er han positiv over, at regeringen har afsat 3 mia. kr. til at støtte ccs-teknologi, der kort sagt går ud på at opfange og lagre CO2. Her er Ineos med i projektet Greensand, der er et af de største danske samarbejder om CO2-fangst og -lagring.

“Men vi er stadig ikke der, hvor ccs er en fungerende sektor. Forhåbentlig holder man fast i at sikre både de økonomiske incitamenter til at få det op at køre, mens man fokuserer på at få sat de rigtige politiske rammer op,” siger Mads Gade.

LÆS MERE OM SAMME EMNE
Bæredygtig
Ingrediensvirksomhed kritiserer millionrabat på afgift: “Man har jo tilgodeset nogle virksomheder”

“Det er da gevaldige summer.”

Sådan svarer Jørn Stryger, da han bliver præsenteret for, hvor meget en potentiel CO2-afgift kan komme til at koste den danske ingredienskoncern CP Kelco, der har 370 medarbejdere. Han er fabriksdirektør og kan potentielt stå med en regning på 5,65 mio. kr. i 2025, hvis ikke virksomheden begrænser sin klimabelastning. I 2030 vokser beløbet til 28,24 mio. kr.

“Man skal jo ikke regne længe for at se, at vi kommer over 100 mio. kr. i samlede betalinger i løbet af ret få år. Det ville jo være dejligt at have de penge at investere for i stedet,” siger han.

Mere præcist mener han til at investere i grøn omstilling – noget, som CP Kelco allerede gik i gang med for år tilbage. Selskabet står over for at skulle elektrificere sin produktion på verdensplan, med en strategi der koster et trecifret millionbeløb i euro.

“Men det er ny teknologi, hvor vi skal være lidt mere pionerer, end vi ellers er, og det kan ikke bare gøres med det samme – det har vi ikke penge til. Men vi vil og skal lykkes, for ellers kan vi heller ikke sælge vores varer i fremtiden,” siger Jørn Stryger og fortsætter:

“Jeg forstår ikke, hvorfor vi, der har lagt en klimaplan med investeringer, skal betale afgiften for så at søge pengene tilbage som støtte fra staten. Det kommer til at kræve så mange ressourcer fra både os og myndighederne til ingen verdens nytte.”

Vent med afgift

Jørn Stryger foreslår i stedet, at regeringen giver dispensation eller rabat på afgiften til virksomheder, der har konkrete planer om at omstille sig.

Fastfrys nu den her afgift for alle virksomheder, der forpligter sig til klimamålsætninger- og hvis vi så ikke leverer, så kan vi blive flået bagefter Jørn stryger, fabriksdirektør, CP Kelco

“Man har jo tilgodeset nogle virksomheder med mineralogiske processer, mod at de omstiller sig, men os andre virksomheder, der allerede har en plan, bliver jo flået,” fortæller direktøren fra fabrikken i Lille Skensved.

“Fastfrys nu den her afgift for alle virksomheder, der forpligter sig til klimamålsætninger – og hvis vi så ikke leverer, så kan vi blive flået bagefter,” fortsætter han.

Forsiden af Børsen Bæredygtig

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

BØRSEN BÆREDYGTIG
6. dec 2022