Der er med varslingen af en dansk særskat på klimabelastning voldsomme millionbeløb på spil for danske virksomheder, der ikke formår at begrænse CO2-udslippet inden 2025 og særligt 2030.
Det viser tal fra EU's database over kvoteomfattede virksomheder. Der er ingen bred enighed om, hvordan danske virksomheder skal udregne deres CO2-udledning. Til gengæld ligger der allerede tal for de kvoteomfattede virksomheder, der allerede betaler for CO2-kvoter i EU.
Børsen har lavet et overblik over de 15 største CO2-udledere i Danmark, der bliver berørt af den indenlandske afgift.
Herunder gives et billede af, hvad de 15 virksomheders CO2-regning bliver, hvis de ikke begrænser klimabelastningen frem mod 2025 og 2030. Afgiften skal netop tages i brug for at få virksomhederne til at begrænse udledningen, og regeringen forventer, at virksomhederne mindsker udledningen frem mod 2030. Derfor forventes afgiftsbeløbene i praksis at blive lavere end på grafikken her.
I 2025 indtræffer en indfasningsafgift på 75 kr. pr. ton for alle virksomheder i kvotesystemet. Den stiger gradvist til 375 kr. pr. ton frem mod 2030 - for mineralogiske processer stiger den gradvist til 100 kr.
En særlig gruppe virksomheder, der arbejder med mineralogiske processer, som cement- stål og glasproduktion, får desuden en markant rabat på afgiften. Regeringen argumenterer for, at rabatten indtræffer, fordi virksomhederne har svært ved at omstille deres processer, og at man ikke ønsker, at selskaberne og deres tilhørende klimabelastning rykker til udlandet - såkaldt lækage.
I listen over virksomhedernes potentielle afgifter i 2025 og 2030 er de mineralogiske processer fremhævet med en stjerne.
Fælles for alle de kvoteomfattede virksomheder er, at de i 2025 får en indfasningsafgift på 75 kr. pr. ton udledt CO2. I 2030 vokser den afgift til 375 kr. for kvoteselskaber og 100 kr. for de, der arbejder med mineralogiske processer.
De mange virksomheder, der arbejder med affaldsforbrænding samt kraft- varmeanlæg vises ikke på listen, da de ikke bliver omfattet af den danske afgift.
De kvoteomfattede virksomheder betaler også i forvejen en CO2-skat til EU, men virksomhederne får en stor del af deres udledning finansieret med såkaldte gratiskvoter, de ikke betaler for, og som bliver fordelt af EU. Unionen har dog planer om at udfase fordelingen af gratiskvoter som led i omstrukturering af EU's pakke for klimapolitik “Fit for 55 “, der arbejder for 55 pct. mindre klimabelastning i EU i 2025.
Der er stor forskel på, hvordan det danske erhvervsliv tager imod CO2-afgiften. Herunder giver tre virksomheder deres holdning til den nye CO2-skat.
