Mens regeringen onsdag brugte lang tid på at forklare om afgifterne i dens nye forslag til en grøn skattereform, blev der ikke fortalt meget om, hvordan de foreslåede 4 mia. kr. i såkaldt omstillingsstøtte til virksomhederne skal fordeles.
“Vi har ikke lagt en præcis model frem for, hvordan de penge skal fordeles. Det er noget af det, vi vil snakke med partierne om i forhandlingerne,” fortalte klimaminister Dan Jørgensen (S).
Ifølge flere eksperter vil netop den konkrete støttemodel ellers få en afgørende betydning for, hvorvidt regeringens nye CO2-afgift rent faktisk vil opnå en reduktion af CO2-udledningen på 3,7 mio. ton i 2030, sådan som udspillet lægger op til.
“Det er meget afgørende, hvordan den her omstillingsstøtte bliver givet. Hvis virksomhederne får støtten som en slags kompensation for den højere afgift, så vil det alt andet lige betyde, at der kommer mere CO2-udledning, end hvad udspillet lægger op til,” siger økonomiprofessor Michael Svarer, der også er formand for Ekspertgruppen for grøn skattereform, som regeringens udspil har taget afsæt i.
mio. ton CO2 skal regeringens skattereform reducere udledningen med i 2030
Ekspertgruppen overvejede forskellige former for kompensation, men har modsat regeringen lagt op til alene at støtte den såkaldte CCS-teknologi, der går ud på at fange og lagre CO2.
“En af grundene til, at vi ikke gik længere ned ad tilskudsvejen var, at du risikerer at give tilskud til noget, som måske ville ske af sig selv alene ved at hæve afgiften. Det er simpelthen svært at sikre, at staten får nok for pengene, når man laver sådan en tilskudsmodel,” siger han.
Også miljøøkonomisk vismand, økonomiprofessor Lars Gårn Hansen, påpeger, at selvom man ikke kender de konkrete planer for regeringens omstillingsstøtte, så risikerer den at blive ret ineffektiv set med økonomiske briller.
“Der er en betydelig risiko for, at det her element kommer til at fordyre den grønne omstilling betydeligt,” siger Lars Gårn Hansen, som også understreger, at hvis man giver støtten som en kompensation, risikerer man at få færre CO2-reduktioner.
“Både effekten i forhold til CO2-reduktioner, men også hvor meget overskud, dem der f.eks. laver CCS kan få ud af det, kommer til at afhænge af, hvordan man udformer de her støtteordninger,” siger Lars Gårn Hansen.
“Det er meget afgørende, hvordan den her omstillingsstøtte bliver givet
Michael Svarer, formand for Ekspertgruppen for en grøn skattereform
I regeringens udspil står der, at 250 mio. kr. af omstillingsstøtten skal målrettes særligt fiskerierhvervet, mens 1,9 mia. kr. gives i øvrig støtte og 1,7 mia. kr. afsættes i en reserve. Derudover står det faktisk nævnt, at “den konkrete udformning af omstillingsstøtten kan påvirke omfanget af CO2-reduktioner frem mod 2030, herunder effekten i 2025”, men der er ikke sat tal på, hvor meget man venter, at CO2-udledningen vil blive påvirket. Og ministrene vil altså heller ikke redegøre for den konkrete model.
“Vi ved godt, at der er meget stor forskel på, hvordan partierne ser på det her. Der er nogle borgerlige partier, der har foreslået, at den måde, man burde gribe det an på, er bare at sige: Vi giver en bred selskabsskattelettelse til alle virksomheder i Danmark. Der går vi i den anden grøft og siger: Nej, det handler om noget for noget,” sagde Dan Jørgensen ved onsdagens pressemøde uden dog at uddybe, hvad regeringens “noget-for-noget-princip” skal gå ud på.
Ifølge Michael Svarer er det ikke sikkert og vist, at omstillingsstøtten vil ende med at give færre CO2-reduktioner.
“I princippet kan der også ske det, at tilskuddet lige rammer den rigtige teknologiudvikling, og at du dermed får en lidt større reduktion end de 3,7 mio. ton CO2. Men det afhænger meget af, hvordan den konkrete model bliver,” siger han.
